Et foreningsperspektiv på forslaget om en ny formueskat

Formueskatten kort fortalt

Socialdemokratiet foreslår:

• At der indføres en formueskat på 0,5 pct. om året, som skal betales af formuer, der overstiger 25 mio. kr. for enlige og 50 mio. kr. for par.
• I grundlaget for formueskatten skal værdien af både reale og finansielle værdier indgå. Dog foreslås det, at der ikke skal betales formueskat af de første 10 mio. kr. (20 mio. kr. for par) af friværdien af ens primære bolig.
• Grundlaget for formueskatten er ikke nærmere afgrænset, og der er bl.a. usikkerhed om, hvorvidt iværksættere, skal være omfattet eller ej.

Socialdemokratiet forventer, at formueskatten vil give et provenu på omkring 6,5 mia. kr., som foreslås anvendt til flere formål, herunder:

• finansiering af initiativet ‘Lilleskolen’, herunder ansættelse af ca. 4.000 nye lærere samt øgede investeringer i folkeskolen.
• afskaffelse af ejendomsværdiskatten for boliger vurderet til under 1 mio. kr., hvilket - ifølge partiet - vil omfatte ca. 200.000 boliger.
• afsættelse af 1 mia. kr. til en erhvervs- og iværksætterpakke, der skal styrke produktivitet og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv.

Foreningens perspektiver på forslaget

Et velfungerende skattesystem er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende erhvervsliv og en effektiv offentlig sektor. Klare, stabile og håndterbare regler er afgørende - både for den individuelle retssikkerhed og for tilliden mellem skatteydere og myndigheder. Når beskatningen bliver kompleks, uforudsigelig eller vanskelig at administrere, øges risikoen for fejl, tvister og usikkerhed – til skade for både virksomheder, for vores fælles Skatteforvaltning og dermed for samfundsøkonomien.

I FSR – danske revisorer arbejder vi for et robust, transparent og enkelt skattesystem for både borgere og virksomheder. Som samfundets tillidsrepræsentanter befinder revisorerne sig i krydsfeltet mellem erhvervsliv og myndigheder, og vi ser i praksis, hvilke konsekvenser uklare regler, skiftende praksis og tung administration har. Erfaringen viser, at komplekse skatter – herunder skatter, der kræver løbende værdiansættelser af aktiver – indebærer betydelige administrative byrder for både skatteydere og Skatteforvaltningen, ligesom risikoen for uensartet praksis øges. Konsekvensen er desværre langvarige tvister og et skattesystem med manglende forudsigelighed.

Set i det lys, vil en formueskat rejse netop disse udfordringer. Opgørelsen af formuer, særligt når værdier er bundet i virksomheder, ejerandele eller andre ikke-likvide aktiver, vil kræve omfattende og tilbagevendende værdiansættelser. Det skaber usikkerhed for skatteyderne, øger den administrative belastning for virksomheder og rådgivere og stiller store krav til skattemyndighedernes ressourcer og praksis.

Det er ikke kun revisorbranchen, der møder disse problemstillinger i det daglige. Det er virksomheder og borgere, der risikerer at blive mødt med et skattekrav, de ikke kan forudse - eller regler, der i praksis administreres anderledes end de politiske intentioner. Den type uforudsigelighed svækker den individuelle retssikkerhed og udfordrer tilliden til skattesystemet.

Derfor er det afgørende, at en ny skattemodel som formueskatten ikke kun vurderes ud fra dens værdipolitiske formål – som vi ikke kommenterer på – men også ud fra de administrative konsekvenser, forudsigelighed og retssikkerhedsmæssige implikationer. Som forening mener vi, at skattesystemet bør udvikles med fokus på klare rammer, ensartet praksis og enkle løsninger, der understøtter både tillid, efterlevelse og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det lever en formueskat ikke op til, og derfor er vi blandt andet gået sammen med en række andre erhvervsorganisationer om kampagnen hvemskalejedanmark.dk.