Der er kommet en stigende erkendelse af, at selskabers værdi ikke kan vurderes alene på grundlag af finansielle oplysninger. ESG-data anvendes derfor ved vurdering af selskabernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. ESG-data bliver derved brugt som en integreret del i vurderingen af selskabernes værdiskabelse og i selve værdiansættelsen.
Forkortelsen ESG bliver brugt i forbindelse med virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Forkortelsen ESG står for:
ESG afrapporteres ved hjælp af en række nøgletal. E’et indeholder miljødata om blandt andet CO2-udledning, energiforbrug og vandforbrug. S’et dækker over sociale data som arbejdsulykker, sygefravær, diversitet, uddannelse og træning med mere. G’et drejer sig om ledelsesforhold. Her er der tale om data som lønforskel mellem direktøren og medarbejdere, kønsdiversitet i bestyrelsen og statistik fra virksomhedens whistleblower-ordninger.
Publikationen ’ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten’ har FSR - danske revisorer udarbejdet i samarbejde med Finansforeningen / CFA Society Denmark og Nasdaq Copenhagen. Publikationen består af 15 almindeligt anvendte ESG-hoved- og nøgletal til årsrapporten, der har til formål at øge standardiseringen og udbredelsen af ESG-data.
Læs mere om publikationen ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten og tilgå den nyeste udgave.
Hvis du ønsker en gennemgang af de vigtigste begreber og en introduktion til, hvordan virksomheder kommer i gang med rapportering om bæredygtighed, eller hvordan man som revisor kan komme i gang med at rådgive sine kunder, kan du se vores webinar om bæredygtighed og ESG-rapportering. Her bliver du fortrolig med, hvad bæredygtighedsrapportering dækker over, og hvad begreber som klimaregnskab og scope 1, 2 og 3 betyder: