Bæredygtighed og ESG-rapportering som nyt forretningsområde

Alle taler om bæredygtighed, CO2, klimaregnskaber og ESG-rapportering, og virksomhederne er begyndt at efterspørge disse ydelser fra revisor eller andre rådgivere. Det er et nyt forretningsområde med et stort potentiale og revisorer har en gunstig position for at blive virksomhedernes foretrukne rådgiver inden disse områder.


Som revisor bør du blive fortrolig med begreber som ’bæredygtighed’, ’klimaregnskab’ og ’scope 1-3’, og forstå baggrunden for det store fokus der i øjeblikket er på klimaregnskaber og ESG-rapportering.

På denne optagelse af et webinar, som blev afholdt medio december 2022, modtager du en introduktion til klimaregnskaber og ESG-rapportering, herunder den politiske lovgivning, hvad der driver virksomhedernes interesse for områderne og hvordan dette beregnes og rapporteres. Vi har også indarbejdet en simpel regneopgave med klimadata. Emnerne er fundamentet for at forstå de nye EU-regler om bæredygtighedsrapportering som forventes fuldt implementeret i Danmark inden for de næste år, og som enten direkte eller indirekte også vil omfatte SMV-virksomhederne i Danmark og deres revisorer og rådgivere.

Webinaret giver også gode råd til, hvordan man som revisor kommer i gang med at rådgive kunderne om dette nye forretningsområde, herunder også eksempelvis hvilke rapporteringssystemer man kan overveje og hvor kan man finde inspiration. Hvordan rådgiver du dine kunder til at se værdien i at tænke bæredygtighed og rapportering? Der vil desuden være et overblik over tilskudsmuligheder til revisorer og kunder.

Emnerne vi kommer omkring er:

  • Hvar er bæredygtighedsrapportering?
  • Status på det politiske landskab
  • Forretningsmæssige muligheder - for virksomhed og revisor
  • Klimaregnskabet
  • Scope 1,2,3
  • Konkrete eksempler på rapporteringen
  • Revisorerklæring på rapporteringen
  • Kommende rapporteringsstandarder, ESRS
  • Science Based Targets Initiative
  • Hvordan man konkret kommer igang
  • Relevante it-systemer at overveje
  • Henvisninger til gode publikationer, som kan hjælpe dig igang (se også nedenfor)
  • Programtilbud
  • Regneopgave klimaregnskab, CO2e

Vi kommer blandt andet omkring følgende publikationer:

  • SMV COP 2022 udgivelsen (link)
  • ESG hoved- og nøgletal (link)
  • Tjekliste § 99a (link)
  • Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål 2021-2025 (link)

Du optjener 1 OE-time
Når du køber dette kursus og har gennemgået optagelsen optjener du 1 OE-time, som modtages på et kursusbevis.

Underviser
Vores underviser er Jesper Esman Andersen, som er medlem af FSR – danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed og Head of Business Development hos Roesgaard, som beskæftiger sig med revision og rådgivning til SMV-segmentet.


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber