Fonde får flere krav til årsregnskabet: Nye regler kan ændre kravene til ikke-erhvervsdrivende fondes årsregnskaber

Fondsudvalget foreslår, at de nye regler skal tage udgangspunkt i årsregnskabslovens regnskabsklasse B, men beskriver ikke nærmere, hvilke konkrete tilpasninger der er nødvendige for ikke-erhvervsdrivende fonde.

Gældende krav til fondes årsregnskab

I dag er regnskabsreglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde meget sparsomme. Fondsloven bestemmer blot, at fonde skal aflægge årsregnskab udarbejdet i overensstemmelse med ”god regnskabsskik”, og at det skal underskrives af bestyrelsen og revideres af revisor. Der er ikke specifikke krav til årsregnskabets indhold eller opstilling, men i praksis er fondens aktiver opdelt i ”bundne” og ”disponible” aktiver som følge af andre krav i fondslovgivningen. 

Fondene skal hverken offentliggøre årsregnskabet eller indsende det til en offentlig myndighed.

Nye krav til fondes årsregnskab

Fondsudvalgets lovudkast indeholder nye krav til ikke-erhvervsdrivende fondes årsregnskaber. Fremover skal fonde aflægge et årsregnskab, som giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.

Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen, revideres af revisor og indsendes til fondsmyndigheden, så det er modtaget senest seks måneder efter balancedagen. Herefter offentliggør fondsmyndigheden årsregnskabet, så det bliver elektronisk tilgængeligt for alle interesserede.

Nye oplysningskrav

Lovudkastet indeholder flere nye oplysningskrav til årsregnskabet:

• Vederlag til ledelsen skal oplyses
• Gensidigt bebyrdende aftaler skal oplyses
• Fondens politik for forvaltning af fondens formue skal beskrives.

Vederlag til ledelsen

Årsregnskabet skal angive det samlede vederlag til ledelsesmedlemmer fordelt på hvert ledelsesorgan, dvs. bestyrelse og direktion. Hvis oplysningerne fører til, at der vises beløb for et enkelt ledelsesmedlem, kan beløbet i stedet angives samlet for to kategorier eller helt udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag. Årsregnskabet skal også oplyse om udgifter til en eventuel administrator.

Gensidigt bebyrdende aftaler

Hvis fonden har indgået en gensidigt bebyrdende aftale med en nærtstående person eller virksomhed, skal årsregnskabet indeholde oplysninger om aftalen. Det omfatter aftalens art, beløb, vilkår og eventuel nedskrivning af tilgodehavender. Arten af forholdet mellem fonden og den nærtstående skal oplyses.

Kredsen af nærtstående omfatter i denne henseende ”et medlem af fondens ledelse, dettes børn, ægtefælle, faste samlever eller en virksomhed, som disse personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over.”

Fondens politik for formueforvaltning

I fondens årsregnskab skal bestyrelsen redegøre for fondens politik for forvaltning af den samlede formue. Redegørelsen kan for eksempel beskrive, hvordan fonden skal anbringe og bestyre de bundne aktiver med henblik på at støtte fondens formål. For små fonde kan redegørelsen være enkel og kortfattet.

Fremtidens regnskabskrav er ukendte

Bortset fra det nye overordnede krav om ”et retvisende billede” og de omtalte tre nye oplysningskrav, kender vi ikke de kommende regnskabskrav for fonde. De er indtil videre sparket til hjørne, og lovudkastet indeholder blot en bestemmelse om, at ”Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udformningen af årsregnskabet.” Det er en ret vidtgående bemyndigelse, da lovbemærkningerne ikke nærmere præciserer kravene eller retningslinjerne for, hvordan kravene skal udformes. Betænkningen nævner blot, at der med fordel kan ”tages udgangspunkt i årsregnskabslovens regnskabsklasse B med de relevante tilpasninger henset til fondenes karakter og forhold i øvrigt”.

Hegnspælene bør sættes allerede nu

I vores høringssvar til betænkningen og lovudkastet har vi i FSR – danske revisorer påpeget, at referencen til regnskabsklasse B også bør fremgå af selve lovbemærkningerne. Samtidig bør det angives, hvilke konkrete tilpasninger der synes relevante for fondene. Der bør blandt andet tages stilling til, om det er et krav at måle forskellige værdipapirer til dagsværdi, om det er muligt at indregne kursreguleringer direkte på egenkapitalen (i strid med årsregnskabsloven), samt om uddelinger kan indregnes som en omkostning. Der er også behov for specifikke tilpasninger og afvigelser fra årsregnskabsloven som følge af, at fondsudvalget har valgt at fastholde den hidtidige kapitalmodel for ikke-erhvervsdrivende fonde og dermed sondringen mellem bundne aktiver og disponible aktiver.

Justitsministeriet bør også overveje, om regnskabsreglerne skal udarbejdes som en ”byggeklodsmodel”, hvor store fonde underlægges skrappere regnskabsregler og oplysningskrav end de små fonde, på grund af de store fondes samfundsmæssige betydning.

Vi anbefaler desuden, at en regnskabsbekendtgørelse for fonde bør henvise direkte til årsregnskabslovens regler, da årsregnskabslovens fortolkningsunivers dermed bliver afsættet for fortolkningen af regnskabsreglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde.

De nødvendige undtagelser, der skal gælde for ikke-erhvervsdrivende fondes regnskaber, skal netop være specifikke undtagelser, der ikke skaber tvivl om, at årsregnskabslovens øvrige fortolkningsunivers gælder for alle andre områder.

På den måde er det også klart for brugerne af reglerne, hvilke dele af praksis – skreven og uskreven – der gælder. Det er således både uhensigtsmæssigt og unødvendigt at udarbejde en omfattende bekendtgørelse med en tilnærmet afskrift af reglerne i årsregnskabsloven, eftersom det skaber unødig uklarhed og usikkerhed hos såvel regnskabsbrugere og fondene.

Artiklen er baseret på Justitsministeriets betænkning om revision af fondsloven, 2025, der også indeholder fondsudvalgets lovudkast. Der kan ske væsentlige indholdsmæssige ændringer, inden Folketinget vedtager en ny lov om ikke-erhvervsdrivende fonde.