Forperson for Revisornævnet: Sagerne bliver markant mere komplekse

Henrik Bitsch, formand for Revisornævnet

/Tekst, Søren Willemoes Poulsen, journalister Dansk Erhverv

Revisorbranchen spiller en afgørende rolle i at sikre tillid i samfundet. Det er revisorerne, der sikrer, at kreditorer, investorer, leverandører og alle andre kan regne med oplysningerne i virksomhedernes årsrapporter.

Men hvordan sikrer man tillid til revisorerne?

Det gør man blandt andet ved hjælp af Revisornævnet, som kan sanktionere revisorer, der begår fejl eller bryder reglerne.

”Revisorerne sikrer tillid til kreditgivningen i samfundet, og vi sikrer tillid til revisorerne. Derfor er nævnet vigtigt”, forklarer landsdommer Henrik Bitsch, der i mere end 12 år har været forperson for Revisornævnet.

”Det er et arbejde, jeg både finder det interessant og vigtigt, og så er samarbejdet med revisorerne og de andre medlemmer meget spændene og præget af stor gensidig respekt for andres synspunkter og kompetencer,” uddyber han

Det er Erhvervsstyrelsen, der har til opgave at føre tilsyn med revisorerne, og det er også typisk Erhvervsstyrelsen, der indgiver en klage til Revisornævnet. Der er også en del klager fra advokater, der eksempelvis repræsenterer konkursbo og kreditorer.

Når der er indgivet klage, gennemgår Revisornævnet sagen og kommer med en afgørelse – eksempelvis frifindelse, advarsel eller bøde. I de mest alvorlige sager kan revisor få frataget sin autorisation eller få en betinget frakendelse af autorisationen, der betyder, at hvis der opstår andre sager inden for en årrække, så ryger autorisationen.

Flere regler betyder ikke flere sager

I de 12 år, hvor Henrik Bitsch har været forperson, er der ifølge forpersonen kommet flere regler og områder, som revisorerne skal være opmærksomme på. Alligevel er der ikke sket en mærkbar stigning i antallet af sager, som Revisornævnet skal behandle, forklarer han:

”Vi havde lige et par år efter finanskrisen og coronakrisen, hvor der var lidt flere sager end normalt, men ellers har vi ligget på et nogenlunde stabilt antal omkring de 100,” forklarer han.

Om det er mange eller få sager, er svært sige, siger Henrik Bitsch, men hvis man holder tallet op imod, hvor mange erklæringer, danske revisorer afgiver, så udgør det en meget lille andel.  

Den manglende stigning kan hænge sammen med, at Erhvervsstyrelsen siden 2016 har fået mulighed for at give revisorer en påtale uden at indbringe sagen for Revisornævnet. Det følger af revisorlovens § 40, forklarer Henrik Bitsch:

”Formålet med lovændringen var blandt andet, at flere mindre sager skulle sluttes med en påtale. Det har været med til at sortere en del småsager fra.”

En påtale fra Erhvervsstyrelsen må betragtes som en mildere sanktion end en advarsel fra Revisornævnet, idet revisor så undgår at blive indklaget for Revisornævnet, uddyber han.

Flere komplekse sager

Mens antallet af sager ikke er vokset, så er der dog sket en anden udvikling, forklarer Henrik Bitsch:

”Vi ser flere komplekse sager, hvor begge parter er repræsenteret af advokater. Det var ikke så almindeligt for fem år siden.”

Der er ifølge Henrik Bitsch ikke et entydigt svar på, hvorfor sagerne er blevet mere komplekse. En del af forklaringen er dog den føromtalte lovændring:

”Formålet var, at vi skulle kunne håndtere flere af de komplekse sager, og det sker nu.”

Det spiller formentlig også ind, at revisorernes områder er blevet mere komplekst, forklarer han.

”Jeg er ikke revisor, så jeg ved det ikke, men det, jeg hører, er, at arbejdet er blevet mere komplekst, og at der er flere områder, man skal vide noget om. Det gælder eksempelvis hvidvask.”

”Og når arbejdet er komplekst, så bliver sagerne det også,” uddyber han.

Typiske sager

En anden udvikling er, at der er kommet flere sager, der handler om manglende uafhængighed. Det vil sige sager, hvor der er mistanke om, at der ikke er uafhængighed mellem revisor og kunde.

De typiske sager er dog stadig de lidt mere ”milde” af slagsen, hvor der eksempelvis bliver klaget over, at revisor ikke har dokumenteret sine handlinger og overvejelser tilstrækkeligt.

”Det kan synes som en mindre ting, men det er vigtigt. Og hvis man ikke fører tilstrækkelig dokumentation, så risikerer man at blive indklaget,” forklarer forpersonen. Populært sagt skal revisor ikke bare udføre sit arbejde, man skal kunne se, at revisor har gjort det.

Dialog er vigtig

I arbejdet med at gennemgå sagerne er det vigtig med svar fra den anklagede part i sagen. Alligevel oplever Henrik Bitsch ikke sjældent, at det kan være svært at få brugbare oplysninger eller svar fra revisoren:

”Revisornævnet er ikke til for at straffe revisorer, men er derimod sat i verden for at sikre den rette afgørelse af, om revisor har udført sit arbejde tilstrækkeligt godt. Den afgørelse bidrager revisor til ved at deltage i nævnsprocessen. Det gør arbejdet lettere for os, men også for revisoren, hvis vi kan indgå i en dialog.”