11. maj 2020

Revision Revisornævnet - Uafhængighed - Bøder over 100000

Forretningsmæssige forbindelser via en række selskaber – bøde på 100.000 kr.

Forretningsmæssige forbindelser med revisionsklienter skal være på armslængde, relativt ubetydelige og inden for normal virksomhed for at være acceptable inden for lovgivningens uafhængighedskrav. Opfyldes disse tre krav ikke, er det no go. I nedenstående sag var forbindelser ved at indgå i ledelsen i andre selskaber ikke inden for normal virksomhed, der for revisor ifølge nævnet er at foretage revision. Her burde der nok have stået erklæringsopgaver med sikkerhed.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Sag nr. 34-2019 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 22. oktober 2019. Kendelsen i form af en standardbøde på 100.000 kr. for overtrædelse af uafhængighedsreglerne i førstegangstilfælde blev afsagt den 3. marts 2020.

Sagen havde sit udspring i en undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 1, som Erhvervsstyrelsen havde iværksat på eget initiativ den 6. maj 2019. Materialet i sagen havde Erhvervsstyrelsen kunnet fremskaffe helt enkelt ved søgninger i offentligt tilgængelige oplysninger i virk.dk. Høringsbrev var blevet sendt den 15. oktober 2019, og indklagede havde svaret den 20. oktober. Den 22. oktober traf Erhvervsstyrelsen beslutning om indbringelse af revisor.

Sagens genstand var to revisionspåtegninger på to selskabers regnskaber for 2017 afgivet henholdsvis den 18. marts og den 15. maj 2018. I begge selskaber var samme person bestyrelsesmedlem og i det ene tilmed bestyrelsesformand i både erklærings- og opgaveperioden. I ingen af selskaberne havde revisors uafhængighedsvurdering identificeret trusler.

Revisor havde imidlertid forretningsmæssige forbindelser med den pågældende i tre andre selskaber, idet de begge ejede ikke uvæsentlige kapitalandele på 10-14,99 % og besad tilsvarende stemmeandele, og samtidigt var de begge ledelsesmedlemmer. I to af selskaberne var revisors andele ejet igennem 100 % ejede selskaber.

Revisornævnet konstaterede, at de forretningsmæssige forbindelser i de tre selskaber ikke var omfattet af de pågældendes normale virksomhed og dermed konstituerede en overtrædelse af uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. Dermed havde forbindelserne en sådan karakter, ”at der hos en velinformeret tredjemand kan opstå tvivl om indklagedes uafhængighed”. Nævnet tager ikke eksplicit stilling til, om forbindelsen kunne anses for ubetydelig i sammenhængen – det var tilstrækkeligt, at den lå uden for en statsautoriseret revisors normale virksomhed, der efter nævnets vurdering ”er at foretage revision”. Her burde der nok lidt bredere have stået udførelse af erklæringsopgaver med sikkerhed.

Revisors forsvar i form af henvisning til bl.a., at de tre selskaber var hvilende, og at forbindelserne historisk var opstået som afløb af, at han tidligere havde drevet revisionsvirksomhed sammen med den anden person, kunne ikke føre til et andet resultat: Strafudmålingen skete under henvisning til nævnets faste praksis.

Sag nr. 34-2019

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu