Forslag, der bortfalder som følge af folketingsvalget 2026

Med folketingsvalget den 24. marts bortfalder alle de lovforslag, der ikke er endeligt vedtaget - og politiske aftaler, der ikke er udmøntet ved lov, sættes på standby til efter den nye regeringsdannelse. Det gælder en række centrale initiativer på skatte- og erhvervsområdet – herunder ændringer i afgifter, selskabsbeskatning og regulering af spil. Ønskes et bortfaldet forslag genfremsat, kræver det en ny fremsættelse i det nyvalgte Folketing.

Efter valget følger en periode med regeringsforhandlinger, hvor ministerierne fungerer som forretningsministerier uden større politiske beslutninger. Først herefter kan arbejdet med at genfremsætte og vedtage lovforslagene genoptages.

Vi forventer, at mange af initiativerne genfremsættes efter regeringsdannelsen – dog sandsynligvis med ændringer og senere ikrafttrædelse. For enkelte forslag er det fortsat usikkert, om der er politisk flertal, herunder afskaffelsen af chokolade- og sukkerafgiften.

I FSR – danske revisorer har vi ikke en holdning til niveauet for skatte- og afgiftssatser og beløbsgrænser. Vi arbejder for, at alle aftalte elementer fra finanslovsaftaler gennemføres, medmindre en ny regering ændrer kurs med næste finanslov eller tillægsbevillinger. Vi følger udviklingen tæt gennem vores høringssvar på både skatte- og erhvervsområdet.

Nedenfor har vi samlet et overblik over de vigtigste bortfaldne forslag, afbrudte høringer og politiske aftaler.

Erhvervsministeriet

Bortfaldne verserende lovforslag som følge af folketingsvalget 2026:

L 114 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Med lovforslaget foreslås en række lempelser for erhvervsdrivende fonde.

Lovforslaget gennemfører derudover dele af direktivet om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP), som blandt andet vedrører indberetninger af årsrapporter samt indberetning af oplysninger om revisorer og revisionsvirksomheder. Lovforslaget har derudover til formål at nedlægge Revisorrådet samt indføre en hjemmel til, at oplysninger om pålagte konkurskarantæner kan offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister.

L 116 Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love (Styrkelse af Danmarks efterlevelse af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansiering, oprettelse af basal indlånskonto for mindreårige, fastsættelse af regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument og gennemførelse af direktiv om tilsyn med investeringsselskaber m.v.)

Med lovforslaget foreslås der i hvidvasklovgivningen indført krav om risikovurderinger vedrørende finansiering af masseødelæggelsesvåben (proliferationsfinansiering), samt krav om skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller.

Igangværende høringer på Erhvervsministeriets ressortområde

På baggrund af dialog med Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen er det ikke forventningen, at de høringer, som er igangværende ved udskrivelse af valget, vil blive sendt i høring på ny.  FSR – danske revisorer afgiver derfor høringssvar på de relevante høringer.

Skatteministeriet

Bortfaldne verserende lovforslag som følge af folketingsvalget 2026:

L 127 Forslag til lov om ændring af lov om spil, selskabsskatteloven og lov om afgifter af spil

Forslaget havde til formål at skærpe reglerne for markedsføring af pengespil, styrke Spillemyndighedens tilsyn og modernisere reglerne for landbaseret spil.

Forslagets indhold:

• Begrænsning af reklamer for pengespil i forbindelse med live‑sport på tv og streaming (fra 10 minutter før til 10 minutter efter begivenheden)
• Forbud mod reklamer for pengespil på udvalgte fysiske steder
• Forbud mod brug af autoriteter i markedsføring
• Forbud mod brug af personer under 25 år i reklamer
• Krav om, at markedsføring ikke må appellere særligt til børn og unge
• Udvidet strafansvar for overtrædelser, herunder for samarbejdspartnere og influencere
• Styrkelse af Spillemyndighedens tilsynsbeføjelser

Forslaget skulle have været trådt i kraft den 1. juli 2026.

L 125 Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven, ligningsloven og forskellige andre love og om ophævelse af chokoladeafgiftsloven

Forslaget udmøntede en bred pakke af skatte- og afgiftsændringer som led i finansloven for 2026, herunder afgiftslettelser, nye fradrag og ændrede tinglysningsregler.

Forslagets indhold:

• Afskaffelse af chokolade‑ og sukkervareafgiften
• Afskaffelse af kaffeafgiften
• Indførelse af nulmoms på bøger
• Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer
• Udvidelse af perioden for seniorfradraget fra 2 til 5 år før folkepensionsalderen
• Indførelse af motions- og musikundervisningsfradrag
• Forbedring af mulighederne for at godtgøre visse frivillige
• Forhøjelse af standardfradraget for dagplejere
• Afskaffelse af tillægsboafgiften for arv til søskendes børn
• Mulighed for straksfradrag for lønudgifter til udvikling af software i egen virksomhed op til et loft på 5 mio. kr. (2026-niveau)
• Fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning efter tinglysningslovens § 37 a
• Kategorisering af små transformerstationer som driftsmateriel og driftsinventar.

Forslaget skulle træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dog var der lagt op til ikrafttrædelse den 1. juli for den del af lovforslaget, der vedrørte afskaffelse af afgifterne på kaffe samt chokolade- og sukkervarer, nulmoms på bøger, fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning og kategorisering af små transformerstationer. Herudover var det foreslået, at afskaffelse af tillægsboafgiften for arv til søskendes børn skulle træde i kraft den 1. januar 2027.

L 126 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven, konkursskatteloven og ligningsloven

Forslaget havde til formål at ophæve den gældende skattefrihed for visse havne som følge af EU’s statsstøtteregler og at indføre skattepligt efter selskabsskattereglerne.

Forslagets indhold:

• Ophævelse af den generelle skattefrihed for visse havne
• Indførelse af skattepligt som hovedregel efter selskabsskattereglerne
• Mulighed for at bevare skattefrihed efter de minimis-forordningen
• Fuld skattepligt for statslige og kommunale havne fra indkomstår, der påbegyndes 1. juli 2026

De nye regler skulle gælde for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2026 eller senere.

L 124 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven og forskellige andre love. (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.)

Forslaget indførte en ny model for beskatning af naturejendomme fra 2027, herunder en fælles ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme samt lempelser for kolonihaver og udnyttelse af tagetager.

Forslagets indhold:

• Indførelse af en samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme beliggende i landzone fra 1. januar 2027
• Mulighed for undtagelse, hvis ejendommens bolig- eller erhvervsmæssige anvendelse vejer tungere
• Indførelse af et lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde
• Fritagelse for stigninger i grundskyld som følge af udnyttelse af tagetager i eksisterende etageboligbyggeri

De nye regler skulle træde i kraft den 1. juli 2026 med virkning fra vurderingsterminen den 1. januar 2027. Bestemmelserne om lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde skulle dog have haft virkning fra 2021-vurderingerne, så forslaget ville have haft skattemæssig virkning fra og med kalenderåret 2022. Herudover blev det foreslået, at fritagelsen for stigninger i grundskyld for tagetager skulle have tilbagevirkende kraft fra kalenderåret 2024.

L 102 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love

Forslaget udmøntede dele af flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi for 2023-2027 indgået af et bredt flertal i Folketinget og havde til formål at forhøje rykkergebyrer samt justere reglerne for rykning af skatte- og afgiftsgæld.

Forslagets indhold:

• Forhøjelse af rykkergebyret for for sen betaling af visse skatter og afgifter fra 65 kr. til 160 kr. (2026-niveau)
• Lovfæstelse af en beløbsmæssig bagatelgrænse for rykning af virksomheder med eksisterende gæld under inddrivelse
• Forhøjelse af bagatelgrænsen til 200 kr.

I lovforslaget var der lagt op til ikrafttrædelse den 1. april 2026.

Høringer

På baggrund af dialog med Skatteministeriet er det forventningen, at de høringer, som blev afbrudt som følge af valget, vil blive sendt i høring på ny.

Høring over forslag til ny forordning om overvågning af narkotikaprækursorer

Skatteministeriet sendte den 3. december 2025 forslaget fra EU-Kommissionen i høring med henblik på at erstatte og sammenskrive de to gældende forordninger på området.

Forslagets indhold:

• Sammenskrivning og erstatning af de gældende EU-forordninger om narkotikaprækursorer
• Regulering af både det indre marked og handelen med tredjelande i én samlet forordning
• Initiativet begrundet i et stigende problem med narkotikarelateret vold
• Fokus på fremvæksten af såkaldte designerprækursorer, dvs. Stoffer, der kemisk minder om kontrollerede stoffer og let kan omdannes til narkotika, men som ikke har nogen kendt lovlig anvendelse.

Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

Bekendtgørelsesudkastet skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, som indgik i lovforslaget om udmøntning af en række skatteinitiativer i finansloven for 2026.

Forslagets indhold:

• Indførelse af fritagelse for variabel tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere fast ejendom under en sampantsætning efter tinglysningslovens § 37 a
• Fastlæggelse af indholdet af en erklæring, der skal afgives i tinglysningssystemet som betingelse for at opnå afgiftsfritagelsen
• Erklæringen skal anvendes ved tinglysning af ændringer, hvor der inddrages yderligere fast ejendom under en eksisterende sampantsætning
• Bekendtgørelsesudkastet vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, som ligger under bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens Økonomiudvalg.

Høring over lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven

Forslaget havde navnlig til formål at forenkle ejendomsvurderingerne for 2026 og 2027, da Skatteforvaltningen fortsat ikke kunne udsende vurderingerne rettidigt, så de kunne danne grundlag for forskudsopgørelsen for 2027.

• Gennemførelse af ejendomsvurderingerne for 2026 og 2027 som indekserede vurderinger, svarende til modellen for 2024 og 2025
• Indeksering af 2022- og 2023-vurderingerne til aktuelt prisniveau
• Reduktion af behovet for efterreguleringer samt administrative byrder
• Mindskelse af borgernes oplevelse af restskatter og gentagne henvendelser
• Afskæring af klageadgangen til de indekserede vurderinger
• Mulighed for, at boligejere kan anmode om en almindelig vurdering med klageadgang, hvis den indekserede værdi afviger væsentligt fra den forventede handelspris               
• Overdragelse af de sidste dele af den kommunale ejendomsskatteopkrævning til Skatteforvaltningen.

Loven foresloges at træde i kraft den 1. juli 2026, mens tidspunktet for statens overtagelse af ejendomsskatteopkrævningen skulle fastsættes, når den nødvendige it-udvikling var gennemført.

Skattepolitiske aftaler, der ikke er vedtaget ved lov

En enkelt politisk aftale er ikke udmøntet ved lov inden udskrivelsen af valget:

Politisk aftale: Bredt politisk flertal ændrer skatteregler for at styrke den grønne omstilling.

Aftalens indhold:

• Aftalen ændrer reglerne for beskatning af langvarige prissikringskontrakter med henblik på at understøtte investeringer i den grønne omstilling og forbedre virksomhedernes likviditet
• Efter de gældende regler beskattes visse prissikringskontrakter efter lagerprincippet, hvilket kan medføre beskatning af urealiserede værdistigninger og dermed likviditetsmæssige udfordringer for virksomhederne
• Med aftalen lægges der op til, at sådanne kontrakter fremover beskattes efter realisationsprincippet, så beskatningen først sker på baggrund af de faktiske, løbende betalinger.

Da aftalen er indgået af et bredt politisk flertal, håber vi på, at den vil blive genfremsat og udmøntet i lovgivning efter valget.

Beslutningsforslag

B 43 Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark

Forslaget om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark nåede 1. behandling i Folketingssalen, inden forslaget faldt som følge af udskrivelsen af valget. Beslutningsforslaget var fremsat af medlemmer fra Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

I FSR – danske revisorer har vi fulgt forslaget, der havde til formål at styrke borgernes retssikkerhed ved at pålægge regeringen at nedsætte en ekspertgruppe, som skulle undersøge perspektiverne for at indføre en eller flere forvaltningsdomstole i Danmark. Forslaget er en delvis genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag, og derfor kan det tænkes at blive genfremsat i en kommende folketingssamling. Ekspertgruppens arbejde skulle have været færdigt senest medio 2027.

Igangværende høringer fra Social- og Boligministeriet

Hos Social- og Boligministeriet er der en igangværende høring om forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, samt forskellige andre love (aftale om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud).

På baggrund af dialog med Social- og Boligministeriet er det oplyst, at høringen sat i bero, men at ministeriet gerne vil modtage bemærkninger alligevel.  FSR – danske revisorer afgiver derfor bemærkninger til udkast til lovforslaget.  

Igangværende høringer fra Justitsministeriet

Ligeledes er der en igangværende høring hos Justitsministeriet over udkast til forslag til ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om indsamling m.v. (Bekæmpelse af hvidvask m.v.)

På baggrund af dialog med Justitsministeriet er det oplyst, at ministeriet gerne vil modtage bemærkninger, selvom der er udskrevet valg.  FSR – danske revisorer afgiver derfor bemærkninger.