11. maj 2021
Høringssvar om ændringsforslag til L 89 – forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven
FSR – danske revisorer har den 6. maj fremsendt følgende bemærkninger vedrørende ændringsforslag til L 89 – forslag til ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler)
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Vi vil gerne bemærke, at vi finder det fremsendte ændringsforslag yderst kompliceret, og vores bemærkninger bærer præg af dette.
Generelle bemærkninger
Vi støtter, at der implementeres regler, der modvirker misbrug. Vi er dog bekymrede for, at den foreslåede model indfører regler, der er unødigt komplicerede og dermed skaber tvivl om rækkevidden af reglerne.
Det er vores opfattelse, at den foreslåede substanstest nødvendiggør et indgående kendskab til koncernens forretningsmæssige aktiviteter. Sådan et kendskab vil kun være viden for få mennesker. Vi finder det bekymrende, at Skatteministeriet ønsker at
gennemføre en lovændring, hvor konsekvenserne af ændringerne kun kan afklares af specialister. Vi finder det desuden problematisk, at man i bemærkningerne henviser til, at det, er det EU-retlige misbrugsbegreb, der skal være afgørende for, hvornår datterselskabet i henhold til EU-retten har tilstrækkelig substans. Samtidig erkender Skatteministeriet, at rækkevidden af det EU-retlige misbrugsbegreb ikke kendes.
Vi finder det retssikkerhedsmæssig problematisk, at Skatteministeriet ønsker at indføre en partiel substanstest, som ikke findes andre steder end i Danmark, og som knyttes op på det EU-retlige misbrugsbegreb, som man ikke kender rækkevidden af.
Ændringsforslaget indeholder, som en del af substanstesten et ”væsentligheds”-kriterium. Er det korrekt forstået, at man ved en vurdering efter væsentlighed-kriteriet kan komme frem til, at det immaterielle aktiv ikke er flyttet – det vil sige i en situation, hvor der ikke foreligger misbrug - men der alligevel skal ske dansk CFC-beskatning, jf. SEL § 32, stk. 5, nr. 3, litra a?
Vi vil gerne bede Skatteministeriet redegøre for, hvorfor man mener, det er nødvendigt at udvide den danske CFC-beskatning med tilføjelsen af det EU-retlige misbrugsprincip.
Specifikke bemærkninger
Skatteministeriet bedes oplyse, hvorledes ”væsentlighedskriteriet” skal forstås? Hvornår er forsknings- og udviklingsvirksomheden væsentlig? Er det når datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed udgør mere end 50 pct. i forhold til den samlede forsknings- og udviklingsvirksomhed i forhold til det relevante immaterielle aktiv?
Når en vurdering efter det foreslåede ”væsentligheds”-kriterium resulterer i, at datterselskabet viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet og det immaterielle aktiv derfor ikke kan betragtet som ”flyttet”, hvorfor finder Skatteministeriet, der er behov for at beskatte det immaterielle aktiv, hvis det udenlandske datterselskab har modtaget royaltybetalinger på aktivet fra koncernforbundne parter, jf. SEL § 31 C?
Vi vil gerne bede Skatteministeriet oplyse, om dette betyder, at fortjeneste og tab på immaterielle aktiver, hvorpå der er modtaget betalinger fra en koncernforbundet part, jf. SEL § 31 C, altid skal medregnes til CFC-indkomsten, selvom det immaterielle aktiv opfylder ”væsentligheds”-kriteriet, og derfor må anses for foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Hvis det er tilfældet, bedes
Skatteministeriet oplyse, hvorfor man finder det nødvendigt at gennemføre en beskatning af værdier, som intet har med Danmark at gøre.
Det er vores opfattelse, at fortjeneste og tab på immaterielle aktiver, der må anses for foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed ifølge det foreslåede ”væsentligheds”-kriterium generelt bør være undtaget fra dansk CFC-beskatningen, uanset om der tidligere er modtaget betalinger vedrørende aktivet fra en koncernforbundet eller en ikke-koncernforbundet part. Er Skatteministeriet enig i dette forhold?
Vi bemærker, at der ikke er ændringer til ikrafttrædelsesbestemmelsen, selvom der med ændringsforslaget sker væsentlige ændringer til det oprindelige lovforslag. Vi vil gerne opfordre til, at Skatteministeriet ændrer ikrafttrædelsesbestemmelsen, så selskaberne får tilstrækkelig tid til at udarbejde den dokumentation, som der kræves ved et tilvalg af den partielle substanstest. Ikrafttrædelsen kan i stedet være for indkomståret 2021.
