23. juni 2020

Revision Revisornævnet - Bøder 30001 til 99999

Intet bevis om ejerskab/stemmeret i polsk datterselskab – bøde på 40.000 kr.

Uoverensstemmende oplysninger om ejerskab og stemmerettigheder i datterselskaber skal så vidt muligt afklares. Dette gælder også i udvidet gennemgang, hvor revisor sanktioneres med en bøde på 40.000 kr. for udelukkende at have bygget på forespørgsler til ledelsen og ikke gennemført mulige supplerende handlinger i forhold til udenlandske (aktuelt polske) offentlige registre.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Sag nr. 32-2019 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 11. oktober 2019 og afgjort med en bødesanktion på 40.000 kr. i kendelse af 17. april 2020.

Sagens udspring var en regnskabsundersøgelse iværksat den 22. december 2016 udløst af, at revisor havde udtrykt manglende konklusion i sin revisionspåtegning på årsregnskabet 2015/16 for et aktieselskab pga., at der angiveligt ikke var tilstrækkeligt revisionsbevis for, at indregningen til kostpris af kapitalandele i et polsk datterselskab, der drev landbrugsvirksomhed, var foretaget korrekt, og at dagsværdien ikke var lavere end kostprisen. Dette, skulle det senere vise sig, var dog ikke det største problem i sagen.

Selskabet fik herefter i Erhvervsstyrelsens afgørelse af 17. juli 2017 valget mellem enten at omgøre årsrapporten for 2015/16 eller at berigtige forholdet i årsrapporten for 2016/17 under fremhævelse af ledelsens forpligtelser til at bistå revisor og give denne oplysninger efter selskabslovens § 133.

Selskabet valgte det sidstnævnte. Af årsrapporten for 2016/17 fremgik det, at selskabets balancesum var på 19.251,548 kr., og at kapitalandelene i det polske datterselskab målt til kostpris udgjorde næsten det hele, 19.249.628 kr.

Revisor afgav erklæring den 28. september 2017 om udvidet gennemgang af årsrapporten for 2016/17. Erhvervsstyrelsens undersøgelse heraf gav anledning til indbringelse af revisor.

Revisornævnet gav medhold i klagepunktet om, at revisor ikke havde udført arbejdshandlinger til at opnå tilstrækkeligt og egnet bevis for ejerskabet og stemmerettighederne i det polske datterselskab.

Usikkerheden om ejerskabet og stemmerettighederne refererede helt tilbage til 2008, hvor aktieselskabet og en formentlig polsk medkontrahent havde indgået to aftaler om henholdsvis medkontrahentens overtagelse af 51 % af aktierne og selskabets ydelse af et lån i samme forbindelse. Ifølge revisor var dette et proforma-arrangement, der skulle tjene til at opfylde polsk landbrugslovgivning, og klausuleret til at kunne ophæves på anfordring. Derfor havde selskabet altid reelt haft fuld kontrol. Ifølge aftalerne var seneste udløbsdato 31. oktober 2013, hvorefter der ikke fremgik oplysninger herom.

En yderligere usikkerhed i sagen var, at den polske medkontrahent ifølge datterselskabets regnskab besad 70 % (og altså ikke 51 %) af kapitalandelene.

Revisornævnet fandt det godtgjort, at revisor var bekendt med, at oplysningerne om ejerskabet til kapitalandelene og stemmerettighederne var uoverensstemmende, og at der derfor forelå risiko for, at årsregnskabet for 2016/17 indeholdt væsentlig fejlinformation. Revisor skulle have foretaget ”samtlige supplerende handlinger, som revisor skal foretage i henhold til punkt 34 i Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber), der fremgår som bilag 1 til erklæringsbekendtgørelsen, og som indklagede har pligt til at følge i henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2”.

Revisor skulle således have indhentet tilgængelige oplysninger fra polske registre – og ikke nøjedes med forespørgsler rettet til ledelsen. Det kan vel ikke helt udelukkes, at opgaven gik fra revision til udvidet gennemgang i en fejlagtig tro på, at det ville reducere kravene til revisionsbeviset.

Sag nr. 32-2019

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu