07. maj 2020

Revision Revisornævnet - Bøder nul til 30000

Manglende supplerende handlinger i udvidet gennemgang – ny praksis for sanktioner?

Hidtil har Revisornævnet ikke udmålt bøder til under 25.000 kr. for lidt større førstegangsforseelser. Den praksis fraviges i en sag, hvor to af de obligatoriske supplerende handlinger i udvidet gennemgang ikke havde været udført, hvorimod der var udført andre relevante handlinger. Hvis der er tale om et praksisskifte, hilses dette velkomment som både begrundet ud fra lovgivningen og fornuftigt.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Sag nr. 21-2019 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 30. juli 2019 i forlængelse af en kvalitetskontrol og en efterfølgende undersøgelse efter revisorlovens § 37, stk. 3. Kendelsen i form af en bøde på 10.000 kr. blev afsagt den 3. marts 2020.

Erhvervsstyrelsen havde sendt høringsbrev i sagen den 16. maj 2019. Indklagede besvarede dette 6. juni, hvorefter Erhvervsstyrelsen traf afgørelse om indbringelse af revisor den 18. juni 2019.

Sagen vedrørte en erklæringsopgave, hvor der var udført udvidet gennemgang af et aktieselskabs årsregnskab for 2016. Der var tale om et solidt, velkonsolideret selskab med en god indtjening. Overskuddet var på 1.307 t.kr., og egenkapitalen udgjorde 7.657 t.kr., eller ca. 51 % af balancesummen på 15.047 t.kr. Erklæringen blev afgivet den 25. april 2017.

Klagepunktet vedrørte manglende udførelse af de særligt krævede supplerende handlinger i udvidet gennemgang ovenpå et almindeligt review.

Der var enighed mellem Erhvervsstyrelsen og indklagede om, at der ikke var foretaget bankengagementsforespørgsel af selskabets bankforbindelse, og at der ikke var foretaget afstemning mellem momsindberetning og bogføring for de krævede tre perioder i regnskabsåret.

Der var derimod ikke enighed om manglernes potentielle konsekvens. Erhvervsstyrelsen mente, at manglerne havde, eller kunne få, betydning for en regnskabsbrugers beslutninger. Den indklagede mente derimod, at der kun var tale om mindre væsentlige og formelle forseelser. Udeladelsen af at sende engagementsforespørgsel havde ud fra en faglig professionel vurdering ikke kunnet tilføre den udvidede gennemgang yderligere sikkerhed, mens den manglende afstemning mellem indberettet moms og bogføring hertil havde baggrund i en fejl i kvalitetsstyringssystemet, der ikke havde genereret en obligatorisk arbejdshandling på området (en sidebemærkning: fejl i anvendte systemer kan dog ikke bruges som argument for ikke at have levet op til god skik). I øvrigt var der udført flere andre relevante handlinger.

Revisornævnet lagde i sin afgørelse til grund, at der var tale om erkendte mangler. Disse kunne dog ikke betragtes som ”værende meget alvorlige” under henvisning til, at den indklagede havde foretaget flere relevante handlinger, herunder fået forelagt bankkontoudtog for regnskabsperioden og efterprøvet ting-, bil og personbog, samt afstemt indberetninger og betalinger af moms til skattekontoen igennem regnskabsperioden. Omvendt indebar tilsidesættelsen af kravet om engagementsforespørgsel, at anvendelse af bødestraf var påkrævet. Heri må det være underforstået, at den manglende kontrol af offentlige indberetninger er en tilsidesættelse af god skik, der dog ikke er alvorlig nok til i sig selv at udløse en bødesanktion.

Bøden udmåltes herefter til 10.000 kr. Revisornævnet fremhævede, at bøder på under 25.000 kr. ikke var udelukket, uanset ”at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 631 af 8. juni 2016 at forseelser, der efter tidligere praksis kunne medføre bøder op til 25.000 kr. fremover i vidt omfang alene vil medføre en påtale eller advarsel”, og henviste også til lovens ordlyd.

Dette forekommer at være både velbegrundet og fornuftigt, men i klar strid med tidligere praksis i nævnet.

Sag nr. 21-2019

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu