Medlem af Fondsudvalget om ny betænkning: ”Vi får en lov, der er langt bedre end tidligere”

Tekst/Nadia Maja Bech, journalist, Dansk Erhverv

Efter fire årtier trænger reglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde til en grundlæggende opdatering.

Sådan lød det fra den daværende justitsminister Nick Hækkerup i 2021, der således nedsatte Udvalget om revision af lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende fonde. Det, man lidt mere mundret kalder Fondsudvalget. Og i dag – fire år efter – har udvalget præsenteret sine forslag til en modernisering af Fondsloven i en ny betænkning.

Siden den nuværende lov trådte i kraft for cirka 40 år siden, har erhvervsdrivende fonde fået en langt mere tidssvarende regulering, og det har tydeliggjort behovet for at bringe reglerne for erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde tættere på hinanden. Sådan forklarer Henrik Steffensen baggrunden for den nye betænkning.

Han er partner og leder af PwC’s faglige afdeling for regnskab, selskabsret og revision. Og så er han medlem af Fondsudvalget som repræsentant for revisors synspunkt i udvalgets arbejde.

“Allerede i 2013 fik de erhvervsdrivende fonde et udførligt regelsæt i den nye erhvervsretslov, mens de ikke-erhvervsdrivende fonde har været bundet af en noget forældet og meget mere snæver regulering. Især reglerne om formueforvaltning er problematiske, fordi de ikke længere er tidssvarende,” siger Henrik Steffensen.

Mere frihed til bestyrelserne

Derfor er formueforvaltningen også et af de punkter, hvor Fondsudvalget foreslår ændringer i sin nye betænkning. Konkret foreslår de at give fondenes bestyrelser mere frihed til at forvalte fondenes midler. Hvor de tidligere var bundet af meget snævre rammer og skulle placere formuen gennem finansielle institutioner, får bestyrelserne nu mulighed for selv at investere og fastlægge deres formueforvaltningspolitik.

“Tidligere var det sådan, at når fonden tjente penge, skulle de uddeles med det samme. Det gjorde fondene meget sårbare, for der var ingen buffer til dårlige tider. Nu kan bestyrelsen spare op og investere med længere sigte. Det betyder, at flere fonde faktisk kan overleve – og det er jo hele meningen med at have fonde. De skal kunne leve i evigheder,” siger Henrik Steffensen.

Nye muligheder for revisorerne

For revisorerne betyder betænkningen også ændringer. Fremover skal alle ikke-erhvervsdrivende fonde offentliggøre deres årsregnskaber. Og selvom det ikke er gjort til et krav i betænkningen, at revisionen skal udføres af en statsautoriseret revisor, forventer Henrik Steffensen, at mange lidt større fonde alligevel vil vælge det.

“Der vil helt naturligt være et behov for rådgivning, når fondene skal udarbejde regnskab efter nye regler og samtidig lave en formueforvaltningspolitik. Her kan revisorerne spille en vigtig rolle – både i forhold til at hjælpe med at opbygge politikken og sikre, at den bliver beskrevet korrekt i årsregnskabet,” siger han.

Betænkningen indeholder desuden nye notekrav om formueforvaltning, transaktioner med nærtstående parter og vederlag til ledelsen – alle områder, hvor revisorerne kan bidrage med indsigt og rådgivningskontrol.

For de mindste fonde, hvor der hverken er ansatte eller større formuer, forventer Henrik Steffensen dog ikke, at revisionen vil blive varetaget af statsautoriserede revisorer, eller at revisorerne i det hele taget vil blive involveret i udpræget grad.  

“Der vil det ofte være for dyrt. Men for de store og mellemstore fonde ser jeg helt klart, at revisorerne kan få en rolle,” siger han.

Store fremskridt – men ikke alt kom med

Henrik Steffensen lægger ikke skjul på, at han er tilfreds med resultatet af Fondsudvalgets arbejde. Han kalder betænkningen “et stort skridt i den rigtige retning”, men peger også på, at der er områder, som ifølge ham burde være taget med.

“Vi får en lov, der er langt bedre end den tidligere med større frihed for bestyrelser, regnskabskrav, offentliggørelse og et fondsregister med alle dem, der er knyttet til fonden. Men jeg synes, det var en fejl, at man har udskudt regnskabsdelen til en bekendtgørelse, som skal laves senere,” siger han.

Et andet område, Henrik Steffensen gerne havde set ændret, er kapitalmodellen for ikke-erhvervsdrivende fonde, som et flertal i Fondsudvalget foreslår at fastholde – et gammelt regelsæt, der kort sagt kan betyde, at fondene ikke kan bruge værdistigninger på fondens bundne aktiver til uddelinger.

“Det er et system, ingen rigtigt forstår, og som gør det svært for fondene at bruge deres midler til det, der er formålet – at støtte. Efter min opfattelse er kapitalmodellen forældet. Jeg havde gerne set, at man ændrede modellen, men det blev vurderet som for unødvendigt. Det, synes jeg, er ærgerligt,” siger han og uddyber:

”I dag er det sådan, at man for eksempel har en fond, som er blevet stiftet ved, at den har fået en stor pose Novo Nordisk-aktier. Kommer der store værdistigninger, må man ikke bruge dem til uddelinger. De er låst i fonden. Der så jeg gerne, at man i stedet låser værdien på indskudstidspunktet. Så hvis der kommer en værdistigning, så kan man godt sælge nogle af aktierne, så længe man sikrer sig, at man har den samme værdi som oprindeligt – eventuelt så man indekserer stiftelseskapitalen.”

Behov for specialisering

Henrik Steffensen mener også, at det bør gøres til et krav, at helt store fondes regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Samtidig er det vigtigt, at revisionen varetages af revisorer, der har indsigt i reglerne for fonde – det gælder både ved revisionen af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, pointerer han.

“Fondsrevision er noget andet end at revidere et selskab. Der er særlige regler, særlige formål og en anden governance-struktur, men mange blander revision af selskaber og fonde sammen. Derfor mener jeg, at det kunne være gavnligt, at branchen samler den viden og de opgaver hos revisorer, der har den nødvendige indsigt,” siger han og tilføjer:

“I udvalget blev det også diskuteret, om vi skal have en særlig autorisationsordning, men her er der ikke lagt op til ændringer. Det jeg enig i, da området nok er for snævert til det. Men hvis man skal være fondsrevisor, så kræver det, at man sætter sig ordentligt ind i tingene.”