15. april 2026
Mød jeres fremtidige medarbejdere – bliv en del af branchens fælles stand på gymnasiale karrieremesser
Som en del af jeres medlemskab får I mulighed for at stå i branchens fælles stand på gymnasiale karrieremesser over hele landet. Her møder I de unge, netop dér, hvor de står over for at vælge uddannelse og karriere. Det giver jer en oplagt mulighed for at styrke jeres rekruttering, skabe synlighed lokalt og tage de første samtaler med fremtidens talenter.
Josefine Hyllested Frederiksen
Kommunikationschef
Marie Lund Hansen
Konsulent
Et medlemstilbud, der styrker jeres rekruttering
Når I deltager på karrieremesserne via branchens fælles stand, får I:
- tidlig kontakt til en relevant talentpipeline
- synlighed som arbejdsplads over for 200–600 elever pr. messe
- mulighed for at repræsentere både jeres egen virksomhed og branchen samlet
- en gennemarbejdet ramme, hvor det praktiske allerede er på plads.
På karrieremesserne får I som medlemsvirksomhed mulighed for at møde gymnasieelever på et afgørende tidspunkt i deres fremtidige liv – nemlig dér, hvor de er i gang med at finde deres retning – og give dem et konkret indblik i revisorbranchen og de muligheder, I tilbyder.
Deltagelsen sker under FSR – danske revisorer i samarbejde med Manova, så alle rammerne er på plads. I skal blot møde op med motivation for dialog med de unge – og eventuelt merchandise fra egen virksomhed.
I står sammen med andre medlemsvirksomheder og bemander en fælles stand, som er udviklet i tråd med kampagneuniverset, Det Store Regnskab. Standen er indrettet, så den inviterer til dialog og gør det nemt for jer at gå i kontakt med de unge.
FSR – danske revisorer sørger for alt omkring standen ved messerne, og at udtryk og kvalitet er ens på tværs.
Inden messerne løber af stablen, bliver I inviteret til korte introduktionsmøder, hvor I får en indføring i formatet og gode råd til dialogen med eleverne.
Karrieremesserne er en mulighed for at gøre revisorfaget mere konkret
Samtalerne med eleverne kan fx tage udgangspunkt i:
- Hvordan en arbejdsdag ser ud hos jer – herunder opgaver og kundetyper
- Hvilke muligheder I har for trainees og praktikanter i jeres organisation
- Hvad findes der af forskellige uddannelsesveje ind i branchen
Kort sagt handler det om at gøre arbejdet som revisor mere konkret, gøre de unge klogere på branchen og give dem et oplyst grundlag for at vælge deres næste skridt.
I kan deltage i to typer karrieremesser:
- KarriereTanken: Mød og gå i dialog med eleverne ved branchens fælles stand – kombineret med særskilte oplæg for interesserede unge.
- Karriere i Uniform: Oplæg med afsæt i jeres rolle, ansvar og hverdag.
Messerne afholdes flere steder i landet, så I har gode muligheder for at deltage lokalt. På Sjælland med KarriereTanken og i Jylland med Karriere i Uniform:
KarriereTanken
- City – 2. september 2026
- Frederiksberg – 3. september 2026
- Espergærde – 7. september 2026
- Solrød – 10. september 2026
- Holbæk – 16. september 2026
- Valby – 17. september
- Hillerød – 22. september 2026
- Roskilde – 24. september 2026
- Gladsaxe – 6. oktober 2026
- Lyngby – 8. oktober 2026
- Nykøbing Falster – 27. oktober 2026
- Ballerup – 28. oktober 2026
- Tårnby – 2. november 2026
- Glamsbjerg – 4. november
- Odense – 6. november
Karriere i Uniform:
- Aalborg/Fjerritslev – 16. november 2026
- Hjørring/Frederikshavn – 17. november 2026
- Aalborg – 18. november 2026
- Skive – 19. november 2026
- Herning/Ikast – 23. november 2026
- Esbjerg – 24. november 2026
- Sønderborg/Aabenraa – 25. november 2026
Bemærk, at deltagelse indebærer oplæg på to forskellige gymnasier og dermed to lokationer. Der vil dog være kort transporttid mellem de to.
Vil I være med? Sådan foregår tilmelding og deltagelse
I kan byde ind på de byer og datoer, hvor I har mulighed for at deltage, ved at sende en mail til Julie Vinther Olsen fra Manova på jvo@manova.dk og med kopi (cc) til Marie Lund Hansen fra FSR – danske revisorer på malu@fsr.dk samt Pauline Hye-Knudsen fra Manova: phk@manova.dk.
Mail med jeres ønsker til messer skal være os i hænde senest den 29. maj 2026. Husk at angive, hvilke messer og datoer I ønsker at deltage i.
Pladserne fordeles herefter. Der er plads til op til to medlemsvirksomheder pr. messe. Når I har fået tildelt en eller flere messer, modtager I en bekræftelse pr. mail. Jeres deltagelse er først endeligt bekræftet, når I har svaret retur på denne mail.
Vi håber, I har lyst til at være med til at gøre branchen levende for de unge og give dem et konkret indblik i de mange muligheder revisorbranchen rummer, så flere forhåbentlig tilvælger revisorvejen.