Når god revisorskik bliver praksis

God revisorskik er en grundpille i revisorernes arbejde og har været det i generationer. Når revisor underskriver en erklæring, er det et implicit løfte om, at arbejdet er udført i overensstemmelse med god revisorskik.

I 100 år har Responsumudvalget spillet en nøglerolle i at sætte retningen for, hvordan revisorer bør agere, når regler, etiske dilemmaer og praksis skal forenes. Men hvad betyder god revisorskik i dag – 100 år efter Responsumudvalget for første gang trak i arbejdstøjet? Og hvordan arbejder vi i foreningen for at gøre dette faglige kompas brugbart for revisorerne i deres hverdag?

Vi har talt med fire centrale udvalgsledere, som giver deres perspektiv på, hvordan god revisorskik afspejler sig i det udvalgsarbejde, som de hver især er engageret i.

God revisorskik som pejlemærke i udvalgsarbejdet

God revisorskik er ikke alene et begreb, men en rettesnor, der gennemsyrer de faglige udvalgs arbejde – dog på forskellig vis. Det forklarer Jesper Brønd-Jensen, udvalgsleder for Etikudvalget:

”Det er et krav i revisorloven, at revisor ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed udfører sine opgaver i overensstemmelse med god revisorskik. Etikudvalgets arbejde omhandler blandt andet vejledning omkring revisors uafhængighed, hvor god revisorskik er et centralt emne. Ved vurdering af revisornævnssager er revisors faglige kompetence, omhu, integritet og objektivitet særligt i fokus – det er alt sammen delelementer af god revisorskik.”

I Revisionsteknisk Udvalg (REVU) er tilgangen til begrebet præget af en mere faglig vinkel, men udgangspunktet er det samme:

”Vores arbejde tager udgangspunkt i standarderne og den gældende lovgivning, der sætter rammerne for god revisorskik. Herigennem er vi med til at understøtte og udbrede definitionen af god revisorskik,” fortæller udvalgsleder Margrethe Bergkvist.

For Kvalitetsudvalget er god revisorskik selve fundamentet for udvalgets virke.

“Det handler om at støtte medlemmerne i at omsætte god skik til god praksis. Det gør vi i Kvalitetsudvalget blandt andet gennem vejledninger, kurser og en tæt dialog med myndighederne,” understreger udvalgsleder Rikke Lund-Kühl.

Også Hvidvaskudvalget arbejder ud fra en forståelse af faglig skik – dog på baggrund af et andet fokusområde og med en særskilt lovgivning i ryggen:

”I hvidvaskarbejdet taler vi om god skik i forebyggelsen af hvidvask. Her er der et vist overlap med god revisorskik – ikke mindst når det gælder dokumentation, kritisk vurdering og professionel skepsis,” forklarer udvalgsleder Robert Fosbo.

Fra principper til praksis

Udvalgenes arbejde sker ikke kun bag skrivebordet. For det handler i høj grad om at gøre revisorskik anvendelig i en praktisk virkelighed.

”Når vi udarbejder vejledninger i Etikudvalget, er det afgørende, at de kan bruges i praksis. For eksempel har vi udarbejdet et notat om uafhængighed i forbindelse med bæredygtighedsrapportering, hvor vi oversætter komplekse regler til konkret vejledning,” siger Jesper Brønd-Jensen. Han understreger dermed pointen om, at praktisk anvendelige vejledninger er med til at opretholde god revisorskik.

Også i REVU er anvendelighed et helt centralt nøgleord, forklarer Margrethe Bergkvist:

”Vi sender vejledninger og nyheder ud, når vi har fortolket, hvordan gældende regler og standarder skal forstås – altså hvad der i praksis er god revisorskik. Hvis vi vurderer, at det er relevant, drøfter vi eventuelle problemstillinger og holdninger, eksempelvis med Erhvervsstyrelsen, inden vi publicerer vores vejledninger og nyheder.”

Også Kvalitetsudvalget bidrager til, at god revisorskik som begreb er praksisnært, blandt andet gennem løbende sparring med Erhvervsstyrelsen om kontrolaktiviteter. For Hvidvaskudvalget er perspektivet mere sagsorienteret – her bliver god revisorskik til virkelighed, når udvalget drøfter dilemmaer og deler konkrete eksempler på god praksis i arbejdet med kundekendskab, underretninger og efterlevelse af hvidvasklovgivningen, fortæller Robert Fosbo:

"I Hvidvaskudvalget drøfter vi de sædvanlige problemstillinger i revisors daglige arbejde med kundeforhold. Det kan for eksempel være, hvordan hvidvaskområdet har indflydelse på det øvrige, faglige arbejde og omvendt.”

God revisorskik er i bevægelse

Men hvordan ser det så ud med god revisorskik i branchen i dag? Ifølge udvalgslederne er der ingen tvivl om, at skikken fortsat lever – men i en virkelighed, der har ændret karakter.

”Der er et øget fokus på revisors uafhængighed og professionelle adfærd i dag – både fra lovgivere og fra samfundet omkring os. Det ser vi også i udviklingen af fortolkningsbidrag i for eksempel IESBA Code of Ethics,” siger Jesper Brønd-Jensen.

I REVU ser Margrethe Bergkvist en lignende bevægelse i standardernes opbygning:

”Der er sket en bevægelse i erklæringsstandarderne - fra at være rammestandarder til nu at behandle flere og mere detaljerede krav. Vi ser også stigende krav fra lovgiver og kontrollanter, hvilket betyder, at behovet for guidance og vejledning er blevet større. God revisorskik eksisterer fortsat, men begrebet udspiller sig i dag på andre præmisser, end vi så for bare et årti siden.”

Også Rikke Lund-Kühl peger på, at den voksende regulering har indsnævret det fortolkningsrum, der tidligere fandtes:

”Der er i dag langt mindre plads til subjektive vurderinger, og dét stiller større krav til både dokumentation og tydelige, faglige begrundelser.”

Den bevægelse genkender Robert Fosbo:

”God skik på hvidvaskområdet har ændret sig over tid og er i stigende grad præget af lovgivning og praksis. Men grundprincipperne om professionel skepsis og rettidig dokumentation er stadig grundlæggende og overlapper med revisorskikken.”

Der er ingen tvivl om, at begrebet ‘god revisorskik’ har gennemgået en udvikling de seneste 100 år - og begrebet er fortsat under udvikling. For den gode revisorskik er formet af såvel regulering, praksis som forventningerne udefra, og det er et arbejde, som Responsumudvalget har bidraget til i 100 år - og som ser ud til at blive mindst lige så aktuelt i fremtiden.

Tak til Jesper Brønd-Jensen, Margrethe Bergkvist, Rikke Lund-Kühl og Robert Fosbo for jeres perspektiver og refleksioner.

Læs mere om Responsumudvalget, og hvad udvalget er sat i verden for, her: Responsumudvalget | fsr.dk