Intet er som det plejer

Sammenlignet med lande syd for den danske grænse møder vi relativt beskedne sociale, regionale, økonomiske og religiøse forskelle i dansk politik. Alligevel skrev statsminister Mette Frederiksen (S) historie med en meget langtrukken regeringsdannelse. Siden da har snebolden rullet. Intet har været, som det plejer: En bred regering over midten og et lovprogram delt op i etaper. Først en meget lille etape efterfulgt af en større, som hverken varsles eller præsenteres samlet, og som offentliggøres via de respektive udvalg i Folketinget. Om det blot skyldes manglende koordinering, eller om processen også udtrykker en uenighed på de indre linjer, er uklart. Principielt bør SVM-regeringen jo være nået til enighed om fundamentet for den kommende lovgivning. Det var vel netop derfor, det tog så lang tid at danne regering!

Vi venter på en model for værdiansættelse ved generationsskifte

En screening af regeringsgrundlaget sammenholdt med de omtalte lovkataloger giver en fornemmelse af, at vi fortsat må afvente de mere kontroversielle forslag, der dels forudsætter finansiering, dels forudsætter enighed om udmøntningen. Det drejer sig eksempelvis om værdiansættelse ved generationsskifte, hvor regeringen har afsat 500 millioner kroner. Det står dog ikke klart, om de ekstra midler skal fordeles med udgangspunkt i en transparent og retssikkerhedsmæssig sikker model, som hviler på faste objektivt konstaterbare parametre, men man kan håbe, at det er den model , som skatteordfører Anders Kronborg (A) tænker på i denne udgave af Taxo. Han bemærker, at regeringen er enig om at sikre, at virksomhederne får vished om de skattemæssige forhold, som dermed giver bedre mulighed for at planlægge generationsskifter. Skatteordfører Jan E. Jørgensen (V) og erhvervsordfører Kim Valentin (V) vælger til sammenligning den mere sikre løsning og svarer, at de ønsker en ny model for værdiansættelse, men ikke hvilken. Sammenfattende må det siges at være et signal om, at modellen langtfra er på plads.

Vi venter på en model for FoU-fradrag

Et andet kontroversielt initiativ relaterer sig til fradrag for udgifter til forskning og uddannelse (FoU-fradrag). Af regeringsgrundlaget fremgår alene, at regeringen afsætter en milliard kroner, som blandt andet skal gå til et FoU-fradrag. Det fremgår dog ikke, om hensigten er at gøre det eksisterende 130 procent-fradrag permanent, eller om regeringen har en anden model i tankerne. Anders Kronborg (A) henviser til ordlyden af regeringsgrundlaget og tilføjer, at regeringen vil tage stilling til de nærmere forhold omkring fradraget. Jan E. Jørgensen (V) og Kim Valentin (V) fremhæver deres begejstring for fradraget og tilføjer bemærkelsesværdigt, at regeringsgrundlaget lægger op til at permanentgøre det forhøjede FoU-fradrag, herunder at der endda er anvist en realistisk plan. Sidstnævnte er svær at få øje på. Kort sagt interessante udmeldinger fra en skatteordfører og en erhvervsskatteordfører i samme regering.

Intet er, som det plejer. Mange vigtige spørgsmål står stadig ubesvarede, og det bliver spændende at følge, hvad regeringen får fra hånden.