Rolig nu, skat

Af Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR - danske revisorer.

Da daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i 2005 præsenterede sammenlægningen af det statslige Told & Skat med de kommunale skatteforvaltninger, var ambitionen at kombinere det bedste fra den kommunale og statslige sektor. Som ministeren sagde, skulle navnet SKAT signalere større åbenhed og imødekommenhed. Da SKAT blev lagt i graven 13 år efter, var det ikke ligefrem åbenhed og imødekommenhed, som styrelsen var kendt for.

Søsættelsen af SKAT

Men hvordan var det nu SKAT blev til? Rejsen mod SKAT tog fart allerede i 1990, hvor Toldvæsenet og det statslige skattevæsen blev fusioneret i Told & Skat med underliggende told- og skatteregioner. Ud over det statslige apparat, der blandt andet udarbejdede ligningstemaer, -planer og -statistikker, forestod de mange kommunale skatteforvaltninger den egentlige ligning og inddrivelse. Denne organisering fortsatte stort set uændret i de følgende 15 år.

I 2005 blev de kommunale skatteforvaltninger sammenlagt med Told & Skat på baggrund af anbefalinger fra strukturkommissionens sektoranalyse. Sammenlægningen af 5.230 medarbejdere fra de 273 kommuner og 5.030 medarbejdere fra Told & Skat udgjorde danmarkshistoriens største offentlige fusion. SKAT var søsat.

Frem til 2013 var Danmark fortsat opdelt i skatteregioner. Året forinden bestilte regeringen en konsulentrapport fra managementbureauet McKinsey & Company. Rapporten skulle afsøge områder, hvor organisationen kunne slankes, og i slutningen af 2012 så rapporten dagens lys. Det medførte, at skatteregionerne blev afskaffet til fordel for landsdækkende funktioner, ligesom aktiviteterne blev organiseret efter deres karakter frem for segmenter. Det var i den periode, at offentligheden fik kendskab til såvel udbyttesagen som inddrivelsessystemet EFI.

Som konsekvens af blandt andet disse sager mistede Folketinget i 2017 tilliden til SKAT, hvorfor en ny organisering atter blev fremlagt. Efter årtier, hvor organisationen gradvist var blevet centraliseret, pegede pilen nu den modsatte vej. Den 1. juli 2018 blev Toldopgaven, der i 1990 blev fusioneret med det statslige skattevæsen, udskilt i en separat styrelse sammen med de seks øvrige styrelser, herunder Skattestyrelsen. Siden 2018 har Skattestyrelsens opgaver igen været organiseret efter segmenter frem for karakter.

Gammel vin på nye flasker?

I 2018, hvor den nye organisering blev lanceret, mente nogen, at der var tale om gammel vin på nye flasker. Måske havde de ret? Skatteforvaltningen er en mastodont, som er svær at flytte rundt på. Så selvom alle intentioner var til stede, er jeg ikke fuldt ud overbevist om, at de mange organisationsændringer, som SKAT var underlagt, fik tid nok til at vise deres værd. Det er imidlertid klart, at både udbyttesagen og EFI har krævet handling nu og her. Jeg er derfor helt enig i beslutningerne om gennemførelsen af drastiske ændringer, for så vidt angår sagsbehandlingen af ansøgning om tilbagebetaling af udbytteskat samt inddrivelsessystemerne.

Jeg er også enig i Folketingets prioriteringer, når det gælder at tilføje skattevæsenet yderligere ressourcer de kommende år. Spørgsmålet er, om disse investeringer allerede skulle være prioriteret langt tidligere, så organisationen kunne få tid til at finde den nødvendige ro. Mit håb er, at Folketinget i fremtiden vil undlade at reformere organisationen yderligere og give de ændringer, som er gennemført, tid til at vise deres værd.

Skatteforvaltningen har brug for tid. Tid til for første gang i rigtig mange år at lande i sin organisering. Tid til at høste de frugter, som Skattestyrelsen nu engang er sat i verden for at høste. Tid til at finde ro.