Grøn skat – overhalet af virkeligheden

Af Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR - danske revisorer.

Med aftalen om en grøn skattereform, som Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative blev enige om i december 2020, blev det besluttet, at Danmark skal have en ny, højere og mere ensartet CO₂-afgift, som skal være et vigtigt instrument til at indfri klimalovens ambitiøse målsætning om at udlede 70 pct. mindre CO₂ i 2030 end i 1990.

Som led i den politiske aftale om en grøn skattereform blev der nedsat en ekspertgruppe, som skulle udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO₂-regulering. Ekspertgruppen fremlagde i den første delrapport fra februar 2022 tre forslag til, hvordan CO₂-afgiftssystemet kan indrettes, som hver især bidrager med den ønskede reduktion efter principperne i 70 pct.-målsætningen. Fælles for de tre forslag er, at de bruger en kombination af ’pisk’ og ’gulerod’, som skal gøre det attraktivt for erhvervslivet at vælge de energiformer, produkter og tjenesteydelser, som har det mindste C0₂ aftryk. Samtidig lægger alle tre forslag op til, at afgiftsgrundlaget udvides, så også områder, der i dag er fritaget for afgift, fremover bliver afgiftspålagte.

En ensartet CO₂-afgift skal være med til at give erhvervsliv og forbrugere en direkte tilskyndelse til at sænke deres udledninger gennem fx energieffektivisering, omlægning til vedvarende energikilder og udvikling af nye og mere klimavenlige teknologier. Intentionerne bag en ensartet CO₂-afgift er gode, og store dele af dansk erhvervsliv har i de senere år accelereret deres arbejde for at omlægge produktion og ydelser i en mere bæredygtig retning. Det arbejde vil uden tvivl fortsætte i fremtiden ikke mindst i lyset af de meget høje prisstigninger på el, olie og gas, som vi har set siden årsskiftet. Prisstigninger, der efter Ruslands fremfærd i Østeuropa kun har taget yderligere fart i 2022. I skrivende stund er gas- og olieprisen på det højeste niveau nogensinde. Dertil kommer usikkerhed om, hvilken effekt det får på prisudviklingen og forsyningssikkerheden, at Vesten og Rusland har pålagt hinanden massive økonomiske sanktioner. Denne udvikling vil som udgangspunkt øge presset på virksomhederne for at blive uafhængige af russisk gas og omstille produktionen til fx mere vedvarende energikilder.

Usikkerheden som følge af urolighederne i Østeuropa kan imidlertid også være med til at sætte den grønne omstilling på pause for en stund. Det skyldes, at politikere og eksperter i lyset af den aktuelle krise i Ukraine og Rusland også bliver nødt til at tage hensyn til, at virksomhederne skal kunne fortsætte driften i en situation med forsyningsknaphed. Det skal med andre ord være muligt at prioritere uafhængighed af fx gasleverancer fra Østeuropa, samtidig med at den fortsatte drift i erhvervslivet holdes for øje.

Mange produktionsvirksomheder landet over forbereder sig lige nu på at omstille til andre energikilder, så de i tilfælde af, at gasforsyningen ophører, fortsat kan opretholde produktionen. Eksempelvis beretter LEO Pharma, at de på 24-72 timer kan omlægge deres produktion af lægemidler til at være drevet af olie i stedet for gas. På den måde kan LEO Pharma fastholde en nogenlunde uændret produktion, men med et højere CO₂-aftryk til følge. Eksemplet viser meget godt, at danske virksomheder af nød kan være tvunget til at vælge løsninger, der ikke er helt så grønne, som både virksomhederne selv og deres omverden kunne ønske sig. Det er nødvendigt, at en grøn skattepolitik kan rumme det behov for fleksibilitet, som den eskalerende krise i øst har skabt, så erhvervslivet ikke pålægges byrder, der i sidste ende gør mere skade end gavn.