Portræt af revisorer i popkulturen

Tekst/ Liv Østerstrand Rasmussen, journalist hos Dansk Erhverv
Illustration/Nina Pratt, freelance

”Jeg ved, hvad der kan trækkes fra. Det er mit job. Det er det, jeg kan.” Replikken kommer fra en af dansk populærkulturs måske mest kendte revisorer, Revisor-Kurt fra serien Klovn, der er ved at gennemgå seriens hovedpersoner, Casper Christensens og Frank Hvams bilag. De overlader deres kvitteringer til Revisor-Kurt, som kvitterer med en Revisor-smølfe-cd. En sjov cd, mange er glade for, understreger revisoren.

Selvom mange revisorer nok ville betakke sig for at blive sammenlignet med Revisor-Kurt, er han et af de få eksempler på revisorer i populærkulturen. Til gengæld er revisorbranchen genstand for vedholdende fordomme og myter.

Det ved Eva Steensig noget om. Som sociolog, foredragsholder og ekspert i trends og tendenser har hun i mange år arbejdet med branding og forretningsmuligheder.

”Der er sådan en forestilling om, at revision er tørt og kedeligt. Men det er mest i den brede befolkning og blandt mennesker, der ikke nødvendigvis bruger revisorer,” siger hun.

På den anden side er der opfattelsen blandt dem, der kender lidt mere til branchen.  

”Men derudover er branchen også kendt for at være enormt hårdt. Der er en forestilling om, at arbejdstiden i de store revisionsfirmaer dækker både dag og nat. Alle, der har haft berøring med den branche, ved jo, hvor hårdt det er, og hvor meget de knokler,” siger hun.

Med andre ord er revisorbranchens offentlige omdømme udfordret fra flere sider – og det kræver ifølge Eva Steensig en kulturændring og en ny brandingstrategi.

Den nye generation

At der findes myter og fordomme om revisionsbranchen er ingen nyhed. I artikler og portrætter af revisorer – både de nyuddannede og jubilarerne – bliver det ofte italesat, at revisorer per automatik bliver betragtet som kedelige, talende regneark.

”Det, der typisk er med fordomme, er, at de jo i en vis grad taler sandt. Der er nogle studier, som bekræfter vores fordomme om hinanden, så fordomme har en vis tilknytning til virkeligheden. Derfor er det nok også den måde, mange revisorer har opført sig på,” siger Eva Steensig.

Spørgsmålet er, om det stadig er sådan – og i så fald i hvilken udstrækning. Så sent som i 2021 satte FSR Studerende sig for at undersøge emnet i podcasten: ”Myter om talknuserne” for at finde ud af, om fordommene spiller en rolle for unges uddannelsesvalg.

Ifølge Eva Steensig er der god ræson i at fokusere på netop de unges opfattelse af branchen. For de unge kommer ud på arbejdsmarkedet med helt andre forventninger til det gode arbejdsliv.

”Uanset hvilken branche, du kigger ind i lige nu, er de meget udfordret af, at vi har nogle nye generationer af medarbejdere, der ikke ønsker en kultur, hvor man bare brænder sammen,” siger hun og fortsætter:

”Det, man så får for at knokle, prestige og penge, har ikke den samme værdi for de nye generationer som for de tidligere.”

Fokus på det vigtige

En af de bedste muligheder for at gøre op med de vedholdende stereotyper er ifølge Eva Steensig at fokusere på vigtigheden af arbejdet. Ikke kun for de enkelte virksomheder, men for samfundet gennem blandt andet bæredygtighedsrapportering.

”Det er en meget god idé at beskæftige sig med vigtigheden af arbejdet. Det her med at prøve at løfte det op til et højere formål, tror jeg, er fornuftigt. Vi ser i stigende grad en udvikling, hvor folk søger mening med tingene og tiltrækkes af virksomheder, som vil noget mere end bare at tjene penge. Derfor kan man tale ind i, hvilken forskel man gør for at bryde fordommene om det talende regneark,” siger hun.

Et øget fokus på vigtigheden af revisionsarbejdet er også en fordel for at tiltrække unge, understreger Eva Steensig.

”Man er nødt til at se på, hvad der er statusgivende, og hvad revision kan i den forbindelse. Det må man ikke være bleg for. Det er enormt afgørende, når man taler om job- og uddannelsesvalg. Status er blandt andet at have en sammenhæng i tilværelsen, at man har tid til at gøre det, man synes er vigtigt, og at man tjener nok til dagen og vejen,” siger hun.

Men især de unges krav til en bedre work-life-balance vil ifølge sociologen kræve et opgør med gældende arbejdsnormer i mange af de store revisionshuse.

”Det vil kræve en kæmpe kulturændring. Den tror jeg ikke, vi undgår. Vi kan sagtens lave flotte kommunikationskampagner, som siger, at det også er sjovt og spændende at være revisor. Det kan man godt, men det ændrer ikke på den kendsgerning, at revisorerne har en kultur, som får noget modstand i tiden fremover, fordi den er så hårdtarbejdende,” siger hun.

Styr på noget, andre ikke har styr på

Et af paradokserne for revisorbranchen er ifølge Eva Steensig, at man på den ene side gerne vil væk fra fordommen om at være kedelig, mens det samtidig ikke nødvendigvis er en fordel at være alt for meget fest og farver.

”Der er jo nogle mennesker, hvor der er grænser for, hvor sjove de skal være. Lige præcis dem, der har styr på vores økonomi, har vi ikke brug for, er super spændende og kreative. Vi forventer også, at de har lidt mere orden i tingene, end vi selv har. Virksomheder bruger revisorer til at få styr på det, de ikke selv har styr på, så der er grænser for, hvor meget rock & roll, de egentlig har lov at være,” siger hun.

Derfor er Revisor-Kurt fra Klovn og hans revisor-smølfe-cd langtfra det alternativ til stereotypen om den kedelige revisor, branchen kunne ønske sig. For det er vigtigt at bevare ordentligheden og sagligheden.

”Jeg oplever lidt, at revision er noget tørt, og at det i sagens natur er enormt ordentligt. Der er ikke nogen, der gider have en revisor, der ikke er ordentlig. En revisor er sådan en med  styr på sine ting og dermed også det tørre og kedelige,” siger Eva Steensig.

Det handler i høj grad også om den magt, der ligger i at have styr på noget, andre ikke har styr på.

”Der er rigtig mange virksomheder, der er spændte, når revisorerne vender tilbage med deres regnskaber. Så de er også lidt bødler og dommere i manges liv. Men der er ingen tvivl om, at der historisk ikke har været meget tradition for at kommunikere nogle af de her komplicerede ting, de sidder med, så alle kan forstå det. Og ud af det kommer der den her med det talende regneark.”

Men løbet er ikke kørt for at lave om på den fordom – det kræver bare en vedholdende indsats.

”Det handler om at vise vigtigheden, dagligdagen og de karrieremuligheder, der er. Hvis man kan få fortalt og synliggjort de utroligt mange muligheder, man har som revisor, kan man nå langt,” siger Eva Steensig.