Reduktion af kompensation for underskudsvirksomheder, samt mulighed for nedbringelse af reduktion

Hvilke virksomheder kan undgå reduktion over 50 pct

Begrænsningen af reduktion er ikke forbeholdt visse virksomheder, virksomhedstyper eller brancher. Men typisk vil virksomheder indenfor tech eller forsknings- og udviklingstunge virksomheder have fordel af bestemmelsen om begrænsning i reduktionen end andre virksomhedstyper. Dette afskærer dog ikke andre virksomheder, der opfylder Erhvervsstyrelsens kriterier indenfor den ”konkrete vurdering” i, at opnå en begrænsning af reduktionen på lige fod med eksempelvis vækstvirksomheder.

Vejledningens oplysninger om underskudsramte virksomheder og reduktion af kompensation

Jf. Vejledning  om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning  for virksomheders faste omkostninger dateret 6. maj 2020’s (Vejledningen) bilag 5 skal underskudsramte virksomheder, udover at oplyse om omsætning i referenceperioden, realiserede faste omkostninger for perioden december 2019 til februar 2020, forventet omsætning i kompensationsperioden samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden oplyse om virksomhedens faktiske underskud for 2019.

Virksomheder med stort underskud, defineret som underskud der udgør mere end 50 pct. af virksomhedens faste omkostninger, skal endvidere oplyse om forventet  underskud  og  forventede variable omkostninger for kompensationsperiode.

FSR – danske revisorer gør opmærksom på, at Erhvervsstyrelsens definition for variable omkostninger i denne kontekst er bred og består af både variable omkostninger og omkostninger der ikke er kompensationsberettigede, eksempelvis lønninger, driftsførte udviklingsomkostninger og markedsanalyser.

Reduktionsberegning og begrænsning af reduktion

I nedenstående er opstillet to eksempler på en virksomhed, der har underskud, og derfor jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1 bliver omfattet af reglerne for reduktion af kompensation. Eksemplerne viser i  henholdsvis eksempel 1 en virksomhed der kan opnå begrænsning af reduktion til 50 pct. jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og i eksempel 2 en virksomhed der bliver fuldt reduceret. 

Nedenstående eksemplers omregning og sammenligning af underskud er ikke nødvendigvis et retvisende udtryk for en sammenhæng mellem de to perioder, men en pragmatisk metode Erhvervsstyrelsen benytter til at fastslå, hvorvidt en virksomhed modtager kompensation, således at virksomheden ikke bliver bedre stillet ved at modtage kompensation, end hvis der ikke havde været en sådan ordning.   

Reduktionsberegningen jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1 for en konstrueret virksomhed:

Virksomhed, tre måneders kompensationsperiode, kompensationssats på 50 pct.

Eksempel 1:

Da det forventede underskud i kompensationsperioden er tkr. 775, medfører det, at det maksimale kompensationsbeløb ved anvendelse af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 er tkr. 237 beregnet som de tkr. 775 fratrukket de tkr. 538, hvis ikke det skal fremstå som om, virksomheden bliver overkompenseret og modtager statsstøtte imod reglerne. 

Derfor fastholder Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering en udbetaling på 50 pct. af kompensationsbeløbet, tkr. 225, selvom virksomhedens kompensation for faste omkostninger efter den almindelige regel i § 4 stk. 1 skulle reduceres med mere end 50 pct. til tkr. 181.

Eksempel 2:

Samme forudsætninger som i Eksempel 1, dog ændres det forventede underskud:

Erhvervsstyrelsen vurderer ikke, at virksomheden kan modtage kompensation på 50 pct. af kompensationsbeløbet i dette konstruerede tilfælde tkr. 225, som det var muligt for virksomheden i eksempel 1, idet virksomhedens forventede underskud vil være mindre end det faktiske underskud.

Derfor fastholdes kompensationen efter reduktion på tkr. 181 jf. den almindelige regel i bekendtgørelsens § 4 stk. 1.

Konkret vurdering

For nogle virksomheder er det en planlagt del af deres vækst og udvikling at have underskud i en årrække i opstartsfasen. Da berettigelsen til kompensation blandt andet måles på omsætningsnedgang, har virksomheden et produkt og har gennemført første salg til kunder, men der er fortsat et stort udviklingsbehov, der gør at omkostningerne til at videreudvikle det eksisterende produkt eller udvikle andre produkter, opdyrke markedet / nye markeder, internationalisere produktet eller lignende, overstiger omsætningen. Langt størstedelen af disse omkostninger vil ikke være kompensationsberettigede faste omkostninger, men vil i Erhvervsstyrelsens optik være ”variable omkostninger”. 

Det vil for disse virksomheder ikke være muligt at skære i de nævnte eksempler på omkostninger, da de ikke er omsætningsbestemt, men en del af virksomhedens planlagte udvikling og dermed fremtidige eksistensmuligheder.

Erhvervsstyrelsens konkrete vurdering består af en udregning jf. ovenstående regneeksempler samt en vurdering af validiteten af det indmeldte forventede underskud samt forventede variable omkostninger for kompensationsperioden.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at der ikke er krav om erklæring fra en uafhængig godkendt revisor i forhold til det indmeldte forventede underskud samt forventede variable omkostninger for kompensationsperioden.

Efterregulering og tilbagebetaling af kompensation

Uagtet Erhvervsstyrelsen vælger at begrænse reduktionen i kompensationen jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, eller der foretages begrænsning jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, bliver den endelige kompensation ikke fastlagt før Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om en eventuel efterregulering jf. bekendtgørelsens kapitel 5. 

At Erhvervsstyrelsen eventuelt har foretaget en konkret vurdering og begrænset reduktionen af kompensationen for en virksomhed, gør ikke, at der ikke kan foretages efterfølgende regulering af kompensationen. 

Det gælder fortsat for virksomheden, at den senest d. 8. december 2020 jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1 skal indsende en opgørelse over den faktiske omsætning, faktiske omkostninger og resultat for  kompensationsperioden. Erhvervsstyrelsen træffer herefter afgørelsen om eventuel efterregulering af den udbetalte kompensation jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.