16. september 2020

Revision Offentlig sektor - Offentlig revision

Undersøgelse af revisionskvalitet frie skoler

Læs om resultaterne af FSR – danske revisorers undersøgelse af revisionskvaliteten på skoleområdet, således at du er velforberedt til dine næste revisionsopgaver på området.


Thomas Krath Jørgensen Faglig chef - rapportering og udvikling, Statsautoriseret revisor
gxw@sfe.qx 4193 3148



FSR – danske revisorer igangsatte i efteråret 2019 en undersøgelse af kvaliteten af indrapporterede regnskaber og revisionsprotokoller for 2018 for frie skoler baseret på 20 tilfældigt udvalgte regnskaber fordelt på 18 revisionsfirmaer. Formålet med undersøgelsen var at indkredse de områder, hvor foreningen kan sætte ind med oplysning og undervisning.

Undersøgelsens resultater er tidligere fremlagt på foreningens kursus om revision af frie skoler i november 2019. Tilmed dig årets kursus her.

Denne artikel omhandler resultatet af undersøgelsen samt de forhold, som STUK også fremhævede på foreningens kursus i november 2019.

Baggrund om skoleområdet
Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for 2 hovedområder af undervisningsinstitutioner:

  • Regulerede institutioner
    • Indgår i statens regnskab, hvorfor institutionerne skal anvende STUK’s konteringsinstruks og anvende Statens finanskontoplan.
    • Den godkendte revisor fungerer som institutionsrevisor (intern revisor).
    • STUK har udarbejdet paradigme til opstilling af regnskab.
    • STUK har udarbejdet paradigme til revisors protokol.
    • Institutionsområder
      • Institutioner med almengymnasial uddannelse (119 institutioner (2018))
      • Institutioner med erhvervsrettede uddannelser (79 institutioner (2018))
      • Institutioner med videregående uddannelser (17 institutioner (2018))
      • Voksenuddannelsesinstitutioner (24 institutioner (2018))
      • FGU (fra 2019).
         
  • Frie skoler
    • Skolerne modtager tilskud fra staten baseret på en opgørelse af aktiviteten.
    • Skolerne bestemmer selv, hvilket regnskabssystem der anvendes.
    • Den godkendte revisor fungerer som ekstern revisor og rapporterer til STUK.
    • Regnskabsbekendtgørelse.
    • STUK har udarbejdet paradigme til opstilling af regnskab.
    • STUK har udarbejdet paradigme til revisors protokol.
    • Institutionsområder
      • Frie grundskoler (496 institutioner (2018))
      • Private gymnasier (10 institutioner (2018))
      • Produktionsskoler (77 institutioner (2018)) – fra 2019 en del af FGU
      • Efterskoler (206 institutioner (2018))
      • Frie Fagskoler (6 institutioner (2018))
      • Folkehøjskoler (58 institutioner (2018))
      • Kombinerede skoler (54 institutioner (2018)).

STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) er den styrelse, der har det samlede ansvar for tilskudsforvaltningen på ministeriets område, herunder udarbejder vejledninger og instrukser mv. samt foretager tilsyn på og af undervisningsinstitutioner.

Valg af revisor og STUK’s tilsyn med skolerne og med skolernes revisor
Bestyrelserne på de frie skoler vælger skolens revisor.

Revisors afrapportering udgør i samspil med skolernes afrapportering i stor udstrækning grundlaget for STUK’s økonomisk-administrative tilsyn med skoler.

STUK fører tilsyn med kvaliteten af det arbejde, som skolernes revisorer udfører, med det formål at identificere revisorer, der ikke udfører revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og Rigsrevisionens standarder for Offentlig Revision (SOR).

For 2018-regnskaberne havde STUK følgende fokusområder:

  • Korrekt påtegning (følger Rigsrevisionens paradigme) – og konklusionen heri
  • Påse, at standardoverskrifter er med i revisors rapportering i henhold til styrelsens paradigme for revisionsprotokollatet
  • Revision af tilskud
  • Revision af løn
  • Juridisk-kritisk revision er i overensstemmelse med SOR
  • Forvaltningsrevision er i overensstemmelse med SOR
  • Sammenhængen mellem konklusioner i tekstafsnittene i revisionsprotokollatet og den udfyldte revisortjekliste
  • Sammenhængen mellem revisortjeklisten og bestyrelsens stillingtagen.

Hvis revisor ikke opfylder kravene til revision, jf. lovgivningen for institutionsområdet eller regler fastsat i medfør af loven, eller revisor tilsidesætter sine pligter som revisor, kan STUK pålægge skolens bestyrelse at udpege en anden revisor. Vi er bekendt med enkelte få tilfælde, hvor undervisningsinstitutioner er blevet pålagt at skifte revisor – blandt andet 1) ved revision af en reguleret institution, hvor revisor i sin påtegning henviste til regnskabsparadigmet for frie skoler, og 2) ved revision af en fri skole, hvor revisor i sin påtegning henviste til Statens Regnskabsvæsen.

Regnskabsparadigme og protokolparadigme for frie skoler
STUK har i medfør af regnskabsbekendtgørelsen udarbejdet et udførligt regnskabsparadigme, som skolens regnskab skal følge. Der er udarbejdet et særskilt paradigme for hver skoletype.

Formålet med regnskabsparadigmet er:

  • Ensartethed i regnskaberne, så regnskaberne er i overensstemmelse med de oplysninger, skolerne skal indtaste i regnskabsportalen.
  • Muliggør STUK’s optiske søgning i regnskaber og protokoller.

Regnskabsparadigmerne skal overholdes på samme måde, som årsregnskabsloven skal overholdes for selskaber. Manglende overholdelse af paradigmerne kan i grove tilfælde medføre, at STUK vil pålægge skolen at skifte underskrivende revisor (men ikke nødvendigvis revisionsfirma). Manglende overholdelse af regnskabsparadigmet burde også få konsekvenser i forbindelse med kvalitetskontrollen.

Ud over regnskabsparadigmet har STUK udarbejdet et protokolparadigme, der er en standard for revisors rapportering til STUK og til skolens bestyrelse. Paradigmets struktur og overskrifter skal følges. STUK har lavet en vejledning til indholdet af de enkelte afsnit.

Formålet med protokolparadigmet er:

  • Sikre en effektiv og ensartet opfølgning på revisors kritiske bemærkninger og væsentlige anbefalinger.
  • Sikre en sammenlignelighed mellem skolerne og et mere ensartet og effektivt tilsyn.
  • Hjælpe revisorerne med at have fokus på og sikre beskrivelse af de væsentligste områder.
  • Sikre, at bestyrelsen får et hurtigt overblik over resultatet af revisionen på de væsentligste områder.
  • Sikre, at styrelsen får et hurtigt overblik over resultatet af revisionen på de væsentligste områder.
  • Overskrifter – skal anvendes.
  • Revisortjekliste – skal være integreret.

I protokolparadigmet fremgår det, at følgende emner er obligatoriske:

  • Juridisk-kritisk revision
    • Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner
    • Gennemførsel af salg (efterskoler og frie fagskoler)
    • Uafhængighed
      • Donationer
  • Forvaltningsrevision
    • Aktivitets- og ressourcestyring
    • Mål- og resultatstyring
      • Skolens mål og resultatlønsaftale

Følgende emner er rotationsemner:

  • Juridisk-kritik revision
    • Gennemførelse af indkøb
  • Forvaltningsrevision
    • Styring af offentlige indkøb
    • Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter
    • Mål- og resultatstyring
      • Ud over skolens mål og resultatlønsaftale

FSR – danske revisorers undersøgelse
Undersøgelsen anvendte følgende tre kategoriseringer; væsentlige, formelle og ubetydelige forhold.

Revisors påtegning
I undersøgelsen blev der konstateret enkelte tilfælde, hvor der i revisors påtegning ikke var korrekt henvisning til begrebsrammen (lovgivning og relevant regnskabsparadigme).

Der blev også konstateret enkelte tilfælde af sjuskefejl – eksempelvis hvor der manglede overskrifter, eller hvor der var indsat et nyt afsnit, som ikke findes i påtegningsbekendtgørelsen.

Regnskabet
I undersøgelsen blev der konstateret følgende i forhold til regnskabet på enkelte skoler. Der er ikke tale om en generel tendens, men derimod en oplistning af alle observationer på tværs af undersøgelsen af alle stikprøverne.

Væsentlige forhold:

  • Regnskabsparadigmet bliver ikke fulgt – revisor anvender egne skabeloner fremfor at holde sig til paradigmet.
  • Årets resultat eksklusive særlige poster er ikke med eller er placeret forkert – ekstraordinære poster er anvendt, men eksisterer ikke i regnskabsparadigmerne.
  • Nøgletal – mangler, forkerte fortegn eller nøgletal vedrørende pengestrømsopgørelsen stemmer ikke til selve pengestrømsopgørelsen.
  • Budgettal er medtaget i resultatopgørelse og noter, men der savnes modifikation af revisors påtegning vedrørende ikke-reviderede budgettal.
  • Noter – mangler romertalsnoter og noter vedrørende pantsætning og/eller sikkerhedsstillelser (i dette tilfælde ejer skolen bygningerne).
  • Særlige specifikationer:
    • Egendækningsnoten mangler (frie grundskoler/privat gymnasium) – forudsætning for kontrol af, at kravet til minimumsegendækning overholdes.
    • Særligt regnskab for dagtilbud indeholder forkerte elementer – forudsætning for kontrol af, om resultatet af driften er inden for loven (frie grundskoler).
    • Mangler særlig specifikation af indtægter uden for loven, selvom der er indtægter uden for loven i noten med andre indtægter (efterskoler og frie fagskoler).
  • Donationer – mangler særlig specifikation eller stemmer ikke overens med tallene i noterne.

Formelle forhold:

  • Ledelsesberetning indeholder ikke overskrifterne i paradigmet – afsnittet i ledelsesberetningen om det kommende år er mangelfuldt sammenholdt med STUK’s regnskabsparadigme. Selvom det er skolen selv, der udarbejder ledelsesberetningen, bør revisor sikre, at regnskabsparadigmets skabelon overholdes af skolen. Informationen i ledelsesberetningen anvendes af STUK til vurdering af skolens situation.
  • Regnskabspraksis er meget kortfattet (én A4-side, hvilket ikke kan indeholde en tilstrækkelig beskrivelse).
  • Pengestrømsopgørelsen er ikke udarbejdet som i paradigmet – beregning af ”likviditet til rådighed” mangler.
  • Anlægsnoten – indeholder fortsat underopdeling af inventar i Undervisning/SFO/Ejendom/administration og kontantværdi på ejendommen mangler.
  • Statstilskud er ikke opdelt i noten.
  • Mangler noter til taloplysninger i balancen, fx tilgodehavende forældrebetaling.

Uvæsentlige forhold:

  • Rækkefølgen af linjerne i noterne.

Revisionsprotokollen
Det blev i undersøgelsen konstateret, at enkelte protokoller ikke fulgte paradigmet:

  • Mangler indholdsfortegnelse, overskrifter og i øvrigt meget kort og uden henvisninger i tjeklisten.
  • Mangler underoverskrifter i indholdsfortegnelsen.
  • Rækkefølgen i paradigmet er ikke fulgt (ikke væsentligt), og overskrifterne er ikke identiske med paradigmet (væsentligt).
  • Egen skabelon, som kun delvist følger paradigmet.

Derudover blev der konstateret tilfælde, hvor:

  • Der ikke er konkluderet på de enkelte afsnit i revisionsprotokollen.
  • Ved konstatering af enefuldmagter/eneprokura mangler en kritisk bemærkning eller som minimum en anbefaling.
  • Persondataforordningen er sat som rotationsemne.

Der blev derudover konstateret tilfælde, hvor der var:

  • Ingen omtale vedrørende udlejning af ejendom.
  • Ingen omtale af egendækning.
  • Ingen omtale af uanmeldt besøg.
  • Ingen omtale af heltidsskolefritidsordning.
  • Ingen omtale af donationer under uafhængighed.

Med hensyn til anvendelse af SOR-standarderne:

  • Forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision er blandet sammen.
  • Mål- og resursestyring er markeret som ”ikke relevant”, selvom STUK har udmeldt, at emnet er obligatorisk.
  • Indkøb er markeret som ”ikke relevant”.

Andre bemærkninger til de gennemgåede revisionsprotokoller:

  • Ved anbringelse af mere end 750.000 kr. i samme bank bør der være en vurdering af risiko, herunder om skolens bankforbindelse er på Finanstilsynets oversigt over SIFI-institutter.
  • I vejledningen til protokolparadigmet lægger STUK op til, at revisor bør vurdere, om skolen som minimum har følgende fire kompenserende kontroller:
    • Begrænsning i adgang til bankkonti.
    • Ledelsens deltagelse i rykning af debitorer.
    • Ledelsens godkendelse af lønafregning.
    • Attestation på bilag af ledelsen og bestiller.

Materiale fra FSR – danske revisorers afholdte kursus d. 19. november 2019 kan hentes her og er en uddybning af ovenstående, men som dog ikke nødvendigvis kan stå alene. Materialet indeholder også regelsættet til 2019 samt fremadrettet.

Hvad kan FSR – danske revisorer gøre?
Foreningen udbyder relevant undervisning på området, som blandt andet belyser problemstillinger, ligesom foreningens Offentlige Udvalg løbende drøfter emnet og videreformidler relevante informationer via fsr.dk til medlemmerne.

Foreningen er i dialog med STUK om, hvorvidt regnskabsparadigmet for 2020 kan udkomme i Excel-format og ikke kun i Word-format.

Hvad kan revisorerne selv gøre?
Altid være opdateret:

  • Hold øje med udgivelse af paradigmerne for det indeværende regnskabsår. Paradigmerne offentliggøres i efteråret – oftest i november/december måned – på STUK’s hjemmeside.
  • Ved udarbejdelse af regnskab og revisionsprotokol – brug vejledningerne til paradigmerne.
  • Deltag i FSR – danske revisorers kursus i revision af frie skoler, som afholdes d. 17. november 2020 i Odense. Læs mere. På kurset vil erfarne revisorer inden for skoleområdet samt STUK gennemgå nyheder og deltage i diskussion. Kurset er målrettet godkendte revisorer og erfarne revisormedarbejdere, som arbejder med frie skoler.

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu