02. februar 2021

Regnskab Årsregnskabsloven - Lovgivning og fortolkning Historisk

Værdiansættelse af renteswaps – præcisering, som skal anvendes i de kommende regnskabsaflæggelser

Erhvervsstyrelsen slår fast: Virksomhederne skal selv forholde sig til dagsværdien af renteswaps, herunder eventuel effekt af egen kreditrisiko. Det gælder for alle regnskabsklasser, men for regnskabsklasse A forventes eksisterende praksis at kunne opretholdes.


Thomas Krath Jørgensen Faglig chef - rapportering og udvikling, Statsautoriseret revisor
gxw@sfe.qx 4193 3148



Medio-januar 2021 informerede vi foreningens medlemmer om vores igangværende dialog med Erhvervsstyrelsen om værdiansættelse af renteswaps i regnskaberne. Der var behov for dialog for at forstå et ministersvar fra november 2020, som blandt andet indeholdt følgende:

”Den virksomhed, som har indgået en renteswap, kan ikke uden videre anvende en værdi opgjort af sin bank til værdiansættelsen, men skal selv forholde sig til værdien af renteswappen, herunder sin egen kreditrisiko. Ofte vil den værdi banken oplyser kunden nemlig være den værdi, kunden skal betale for at indfri renteswappen. Denne værdi er ikke nødvendigvis lig dagsværdien af renteswappen, da værdien ved indfrielse afhænger af, hvad der er specificeret i kontrakten og denne vil som regel ikke være justeret for kreditrisiko.”

I Danmark har vi i årtier anvendt og accepteret en praksis, hvor renteswaps blev værdiansat til den værdi, som virksomheden skulle betale for at afvikle instrumentet, svarende til den værdi virksomhederne får oplyst af bankerne i engagementsforespørgsler mv. Denne praksis er forskellig fra ministersvaret, som tager udgangspunkt i den internationale regnskabsstandard IFRS 13 om måling af dagsværdi.

Konsekvensen af ministersvaret er, at renteswapaftaler i virksomhedernes regnskaber potentielt skal værdiansættes til en lavere værdi, end hvad aftalerne kan indfries til i henhold til aftalen med banken. Hvis renteswapaftalerne udgør en forpligtelse for virksomhederne, vil dette have en positiv afledt effekt på egenkapitalen. Dette er særlig aktuelt i situationer, hvor 1) banken har utilstrækkelig sikkerhed for sit tilgodehavende, og 2) virksomheden er økonomisk dårligt stillet, jf. uddybning nedenfor.

FSR – danske revisorer mener, at der er tale om en væsentlig byrde for virksomhederne, som ikke resulterer i en øget kvalitet i regnskabsaflæggelsen – ofte faktisk tværtimod.

Om renteswaps
Aftaler om renteswaps bliver indgået af virksomheden med en bank som modpart og typisk med det formål at opnå en tilnærmelsesvis fast forrentning af et ellers variabelt forrentet bank- eller realkreditlån.

Der kan være flere årsager til, at virksomheden indgår en renteswapaftale fremfor blot at optage et fastforrentet lån. Ofte er det initieret af lavere finansieringsomkostninger samlet set eller ønsket om fleksibilitet ift. mulighed for at udnytte udsving i markedsrenten.

En renteswapaftale er et afledt finansielt instrument, der efter årsregnskabsloven skal måles til dagsværdi. Dagsværdien er defineret som det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles, eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, uden at loven nærmere anfører måden at opgøre dagsværdien på.

Når renterne har udviklet sig, som de har i de senere år med et generelt faldende renteniveau, betyder det, at virksomhedernes renteswaps typisk har en negativ værdi (en forpligtelse), som skal indregnes i balancen. For mange virksomheder er denne negative værdi blevet mere og mere væsentlig i takt med det faldende renteniveau. Problemstillingen har også været relevant før, men ikke i samme udstrækning, som vi ser det nu. Beløbene kan blive væsentlige i regnskaberne, og derfor får de større opmærksomhed.

IFRS 13 gælder under årsregnskabsloven

Erhvervsstyrelsen slår nu fast over for os, at definitionen af dagsværdi, som angivet i IFRS 13, gælder for alle virksomheder, som aflægger regnskaber efter årsregnskabsloven.

Erhvervsstyrelsen oplyser dog samtidig, at Erhvervsstyrelsen i forhold til andelsboligforeninger vil gå i dialog med relevante interessenter om at fastholde den eksisterende praksis, hvor renteswaps værdiansættes til den værdi, som virksomheden skal betale for at afvikle instrumentet. Det svarer til den værdi, virksomhederne får oplyst af bankerne, hvilket vi ser meget positivt på. Det er vores vurdering, at en sådan praksis – ud fra en konkret vurdering – også kan anvendes af andre virksomheder omfattet af regnskabsklasse A.

Selvom Erhvervsstyrelsens fortolkning ikke er kommet til udtryk tidligere, så er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at præciseringen ikke er udtryk for en ændret fortolkning. Derfor gælder denne præcisering allerede for årsrapporter for 2020 og fremefter, og er derved et forhold, der skal tages hensyn til i de regnskaber, der aflægges nu, og de revisioner mv., der udføres.

Bankens opgørelse kan ikke alene anvendes

Vi er uenige i Erhvervsstyrelsens fortolkning af definitionen på dagsværdi og mener, at det burde være muligt at fastholde den praksis, vi kender, inden for årsregnskabslovens rammer.

I den kendte praksis blev bankens opgørelse af renteswapaftalens indfrielsesværdi anvendt som renteswappens dagsværdi, jf. dagsværdidefinitionens angivelse af udligningsværdi, uden korrektion for fx virksomhedens egen kreditrisiko. Denne praksis har været anvendt og accepteret i årtier i Danmark og har også været en i praksis accepteret metode under den tidligere IAS 39, hvis definition på dagsværdi svarer til årsregnskabslovens dagsværdi.

Erhvervsstyrelsen har ikke før udtalt sig, vejledt eller truffet afgørelser på området, hvorfor virksomhederne og revisorerne har fulgt den hidtidige praksis, som er blevet accepteret bredt.

Hvilke regnskaber har det konsekvenser for?

Præciseringen er kun relevant for regnskabsaflæggere, som følger årsregnskabsloven og måler finansielle instrumenter til dagsværdi. Som angivet ovenfor er det vores vurdering, at for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, herunder andelsboligforeninger, vil den eksisterende praksis, med måling af renteswaps til indfrielsesværdi som oplyst af banken, alt andet lige kunne opretholdes.

Præciseringen fra Erhvervsstyrelsen betyder, at virksomhederne og vi som revisorer skal vurdere, om der er behov for regulering af de værdier, der oplyses af bankerne. Afhængig af virksomhedernes økonomiske situation, og omstændighederne forbundet med de indgåede renteswapaftaler, kan reguleringerne have stor eller lille effekt. Regulering af indfrielsesværdien for en renteswap med negativ værdi kan eksempelvis være mindre væsentlig i følgende situationer:

  • Når banken har sikkerhed for sit tilgodehavende (renteswappen) – fx i form af sikkerhed i fast ejendom eller en deponeringskonto, og værdien af disse overstiger indfrielsesværdien af renteswappen (og eventuelle andre forpligtelser, der er stillet sikkerhed for i de pågældende aktiver).
  • Når virksomhedens kreditværdighed ikke er forringet, siden renteswappen blev indgået, da kreditrisikoen – alt andet lige – er indarbejdet i den rentemargin, som indgår i renteswapaftalen.
  • Når virksomheden har en meget høj kreditværdighed.

Ovenstående skyldes, at faktoren ”egen kreditrisiko” (uddybning længere nede) i de nævnte situationer vil være mindre væsentlig ved opgørelse af dagsværdien.

I situationer, hvor 1) banken har utilstrækkelig sikkerhed for sit tilgodehavende, og 2) virksomheden er økonomisk dårligt stillet, vurderer vi derimod, at regulering af fx egen kreditrisiko kan være væsentlig for både virksomheden og revisor at forholde sig til. Emnet er således højaktuelt i øjeblikket, hvor mange virksomheders aktiviteter og økonomi er negativt påvirket af COVID-19.

Potentielt store byrder for virksomhederne

Med Erhvervsstyrelsens svar skal virksomhederne fremover selv forholde sig til dagsværdien af renteswappen og forstå de faktorer, der indgår i en eventuel regulering af bankens opgørelse.

Når virksomhederne er i en situation, hvor bankens opgørelse måske skal reguleres, vurderer vi, at det i mange tilfælde er nødvendigt for virksomhederne at engagere en ekspert. Eksperten skal anvendes, hver gang renteswappen skal værdiansættes. Virksomheden skal også investere egen tid i at forstå ekspertens arbejde og værdiansættelsen i det hele taget for at kunne udfylde ledelsesansvaret.

Her er det også vigtigt at notere sig, at hverken virksomheden eller revisoren på forhånd kan vurdere, om en eventuel regulering af bankens opgørelse vil være væsentlig eller ej. Situationerne ovenfor er indikatorer, som kan anvendes, men i mange situationer er det først, når virksomheden har afholdt omkostningerne til eksperten, og resultatet foreligger, at virksomheden kan vurdere, om reguleringen af bankens opgørelse er væsentlig eller ej – og dermed om reguleringen skal påvirke værdiansættelsen af renteswappen eller ej.

Uanset om bankens opgørelse anvendes eller reguleres, skal revisor forholde sig til det regnskabsmæssige skøn, som virksomheden præsenterer.

Området i sig selv er meget kompliceret, og det bliver yderligere kompliceret af, at der blandt eksperter også er forskellige opfattelser af, hvilke faktorer der skal indgå i opgørelsen af dagsværdien.

Hvis virksomheden er nødlidende, og virksomhedens egen kreditrisiko derfor har stor betydning for værdiansættelsen af renteswappen, er der tale om et regnskabsmæssigt skøn med stor skønsmæssig usikkerhed, og hvor risikofaktorernes kompleksitet og subjektivitet er spil. Det betyder, at ISA 540 om revision af regnskabsmæssige skøn skal anvendes.

I visse tilfælde kan det også for revisor være nødvendigt at engagere en ekspert. Det kan fx være relevant, hvis virksomhedens ekspert ikke fremlægger en gennemskuelig og transparent dokumentation, som revisor selv kan forholde sig til. I så fald skal ISA 620 om anvendelse af en revisorudpeget eksperts arbejde anvendes.

Selvom kravene til revisors arbejde er mindre i opgaver om udvidet gennemgang og review end ved revision, gør problemstillingen med værdiansættelse sig også gældende her, særligt hvis virksomheden eller dens ekspert ikke fremlægger en gennemskuelig og transparent dokumentation.

Vi mener derfor, at der er tale om væsentlige byrder for virksomhederne, som ikke resulterer i en øget kvalitet i regnskabsaflæggelsen – ofte faktisk tværtimod.

En ændring af et regnskabsmæssigt skøn

Mange virksomheder anvender i dag bankens oplyste værdi som udtryk for dagsværdien af renteswapaftalen, svarende til hvad der skal afregnes over for banken ved indfrielse. I mange situationer er denne værdi også, hvad der skal anvendes fremover som dagsværdi. Erhvervsstyrelsen har dog præciseret, at virksomheden selv skal forholde sig til den oplyste værdi, herunder behovet for regulering af fx egen kreditrisiko, for på den måde at sikre opfyldelse af definitionen på dagsværdi, som den fremgår af IFRS 13.

Opgørelse af dagsværdi for afledte finansielle instrumenter som fx renteswaps er udtryk for et regnskabsmæssigt skøn. Da præciseringen fra Erhvervsstyrelsen ikke ændrer på definitionen af dagsværdi, men præciserer, hvordan denne skal opgøres, mener vi ikke, at en overgang til den nye opgørelsesmetode er en ændring af anvendt regnskabspraksis eller korrektion af en fejl. Det betyder, at der ikke skal foretages justering af egenkapital eller sammenligningstal i årsrapporten for 2020 for de ændringer, som præciseringen om opgørelse af dagsværdien måtte medføre.

For uddybning om ændring i regnskabsmæssige skøn henvises i øvrigt til afsnit 27.3 (s. 131) i vores Regnskabsvejledning for regnskabsklasse B og C, hvor følgende blandt andet fremgår:

”27.3.5. Hvis arten og den beløbsmæssige størrelse af ændringer i regnskabsmæssige skøn er væsentlige for forståelsen af årsregnskabet, skal sådanne ændringer specificeres og beskrives i en særskilt note, i en note tilknyttet den enkelte regnskabspost eller i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis. Forholdet kan med fordel tillige omtales i ledelsesberetningen.

27.3.6. Ændringer i regnskabsmæssige skøn, som ikke har væsentlig indvirkning for det aktuelle år, men vurderes at få det for efterfølgende år, skal sædvanligvis omtales i en note eller i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis samt i ledelsesberetningen.”

I noterne skal der også oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt i værdiansættelsen, jf. årsregnskabslovens § 58 a, stk. 2. For renteswapaftalerne vil det blandt andet medføre krav om oplysning af, hvilke faktorer der har indgået i opgørelsen af dagsværdien for de enkelte renteswapaftaler – eventuelt grupper af renteswapaftaler – og hvilke konkrete værdier disse faktorer har indgået med i opgørelsen af dagsværdierne, herunder fx virksomhedens egen kreditrisiko.

Egen kreditrisiko kan føre til reduktion af forpligtelsen

Når virksomheden skal værdiansætte renteswappen, skal der som nævnt tages hensyn til en række faktorer, som en uafhængig tredjemand ville lægge vægt på, hvis denne i en almindelig handel skulle overtage det finansielle instrument.

Vi har ovenfor beskrevet eksempler på situationer, hvor bankens opgørelse ikke forventes at skulle korrigeres væsentligt – hvor banken har sikkerhed, eller hvor virksomhedens kreditværdighed er høj eller uændret.

Hvis banken derimod har utilstrækkelig sikkerhed, og virksomhedens økonomiske situation er dårlig (eller dårligere end på aftaletidspunktet), skal virksomheden regulere dagsværdien af renteswappen i sit eget regnskab. Når renteswappen udgør en forpligtelse, vil det medføre en reduktion af værdien (forpligtelsen) sammenholdt med tidligere praksis.

Det får altså den paradoksale konsekvens, at hvis virksomhedens økonomiske situation forringes, får virksomheden en positiv effekt på egenkapitalen, som dermed kommer til at fremstå bedre – ja, du læste rigtigt.

Vi kan måske forklare logikken bag dette ved at tage udgangspunkt i bankens opgørelse af renteswappens dagsværdi i bankens eget regnskab. Hvis renteswappen har en positiv værdi, vil den naturligvis skulle reduceres, hvis der er sandsynlighed for, at modparten (virksomheden) ikke kan indfri aftalen. Des mindre kreditværdighed virksomheden har, des mindre værdi har renteswapaftalen, hvis den skulle sælges til tredjemand. Tilsvarende regulering vil virksomheden skulle foretage i sit regnskab, blot med modsat fortegn (reduktion af forpligtelsen).

Eksperterne er uenige om reguleringerne

Når vi taler med eksperter på området, kan vi konstatere, at der er uenighed om, hvilke faktorer der skal reguleres for, når renteswappen skal værdiansættes.

Kompleksiteten bekræftes også i ministersvaret, som blandt andet lyder:

”Da beregningen af dagsværdien på renteswaps afhænger af mange forskellige kontraktbestemte forhold, er det ikke muligt at opstille en ensartet model for beregning af dagsværdien”.

Virksomhederne kan ifølge ministeren som udgangspunkt ikke anvende en standardiseret løsning til værdiansættelsesopgaven, men må tage udgangspunkt i den enkelte aftales forhold.

Ovenstående er med til at illustrere den store og meget vanskelige opgave, som virksomhederne og revisorerne nu står overfor.

Kendt praksis forventes at kunne anvendes i regnskabsklasse A

Årsregnskabsloven indeholder ingen målingskrav for regnskabsklasse A. § 20 indeholder derimod følgende formulering, hvor ”almindeligt anerkendte retningslinjer” er særlig interessant at notere sig.

”§ 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.”

I realiteten betyder bestemmelsen, at den eksisterende anerkendte og accepterede praksis for værdiansættelse af renteswaps – indfrielsesværdien som oplyst af banken – efter vores opfattelse fortsat kan anvendes, da det for mange brancher og virksomheder omfattet af regnskabsklasse A er generelt accepteret praksis at måle renteswaps til denne værdi.

Erhvervsstyrelsen oplyser specifikt for andelsboligforeninger, at Erhvervsstyrelsen vil gå i dialog med interessenter om brugen af indfrielsesværdien som målegrundlag i andelsboligforeningernes årsregnskaber. Det er på den baggrund vores vurdering, at andelsboligforeninger, men også andre regnskabsklasse A-aflæggere, som fx landbrugsvirksomheder, kan fortsætte med at gøre brug af den eksisterende praksis, hvor renteswaps værdiansættes til den værdi, som virksomheden skal betale for at afvikle instrumentet.

Det er her værd at bemærke, at der ikke er tale om en ændring af dagsværdibegrebet som sådan, men derimod om indførsel af et nyt målegrundlag, som fx benævnes ”indfrielsesværdi”.

Vi ser positivt på Erhvervsstyrelsens tilgang til regnskabsklasse A.

Særligt for andelsboligforeningers regnskaber

Det har væsentlig betydning for andelsboligforeninger, at den hidtidige praksis kan anvendes fremover. Det skyldes, at værdien af renteswapaftaler blandt andet indgår 1) som en regnskabspost i balancen, 2) som et element i beregningen af den maksimalt tilladte andelskroneværdi og 3) i visse tilfælde også i foreningens selvangivelse.

Den hidtidige praksis er blandt andet beskrevet i Erhvervsstyrelsens modelregnskab for andelsboligforeninger samt anvendt i højesteretssager vedrørende overpriser. Heraf fremgår det, at bankens opgørelse skal anvendes i såvel årsregnskab som andelskroneværdiberegning. Dette begrænser det regnskabsmæssige skøn i værdiansættelsen og sikrer en objektiv metode til værdiansættelse af renteswaps og rentelofter fra forening til forening, hvilket vi mener er vigtigt.

Erhvervsstyrelsen er i gang med at opdatere Vejledningen om årsregnskaber for andelsboligforeninger. Vi har i efteråret 2020 kommenteret behovet for opdatering af vejledningen, og senest har vi gjort Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at vejledningen bør indeholde et afsnit om værdiansættelse af renteswapaftaler. Vejledningen forventes opdateret i 2021 og kommer forventeligt til tidligst at gælde for årsrapporter for 2021.

Yderligere vejledning fra FSR – danske revisorer

Vi har i denne nyhed prioriteret at informere foreningens medlemmer om Erhvervsstyrelsens præcisering om værdiansættelse af renteswaps. Vores arbejde bliver nu at udgive vejledning på området, og vi arbejder mod at udkomme med denne senere i 1. kvartal 2021.

Vi ved, at det er vigtigt, at der kommer yderligere vejledning på området så hurtigt som muligt, da den nye regnskabssæson allerede er godt i gang. Men omvendt er det også vigtigt, at vejledningen har det nødvendige omfang og kvalitet. Vi vil involvere vores faglige udvalg REGU og REVU i arbejdet.

Vi vurderer pt., at følgende information om renteswaps er mest relevant for foreningens medlemmerne:

  • Hvordan dagsværdien af en renteswapaftale opgøres, herunder hvilke faktorer der skal tages i betragtning – fx egen kreditrisiko – og hvilken påvirkning de har på værdiansættelsen, herunder henvisning til relevante afsnit i IFRS 13.
  • Hvordan indregning og måling af en renteswapaftale revideres, og hvornår det kan være relevant at involvere en ekspert.
  • Evt. vejledende beslutningsdiagram i forhold til, hvornår der er behov for regulering af bankens opgørelse.
  • Oplistning af relevante målings- og oplysningskrav i årsregnskabsloven og IFRS 13 vedrørende renteswaps.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Eventuelle spørgsmål til denne nyhed kan rettes til fagchef Thomas Krath Jørgensen, tkj@fsr.dk, eller til foreningens Faglig Hotline.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber