Vi bifalder erhvervsministerens opgør med »hvidvaskbøvl«. Men regeringen bør se meget bredere på problemet

Debatindlægget er bragt på berlingske.dk den 26. februar 2026.

Erhvervsministeren vil fjerne unødigt hvidvask-bureaukrati for bankerne, så de kan levere endnu mere konkurrencedygtige ydelser til både virksomheder og almindelige bankkunder.

Det er både ansvarligt og klogt af erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Men problemet med ineffektive og bøvlede hvidvaskregler rammer ikke kun de finansielle virksomheder.

Det rammer også brancher som gallerier, advokater og revisorer – og derigennem også alle deres kunder, som både er virksomheder og helt almindelige borgere.

Derfor opfordrer vi ministeren til at se kritisk på hele hvidvasklovgivningen og den måde, som myndighederne fortolker den på.

Vigtig fælles samfundsopgave

Hvidvask er en alvorlig trussel mod vores samfund, og det er et fælles ansvar at bekæmpe det.

Vores brancher er betroet en vigtig rolle i indsatsen for at bekæmpe og opdage mulig hvidvask, og det ansvar tager vi på os.

Men vores brancher er både indbyrdes forskellige og helt anderledes end bankerne.

Revisorer, advokater og gallerier har en helt anden relation til deres kunder og helt andre muligheder for at opdage mulig hvidvask.

Derfor giver det store udfordringer i mange ikkefinansielle virksomheder, at hvidvasklovgivningen er formuleret med fokus på den finansielle sektor.

Lovgivningen er særdeles kompleks, og tilmed oplever de brancher, som er underlagt tilsyn fra Erhvervsstyrelsen, at styrelsen løbende strammer sin fortolkning af lovgivningen.

Erfaringen viser, at branchespecifik vejledning udviklet i tæt samarbejde mellem branche og tilsyn kan gøre reglerne mere anvendelige i praksis. Det findes allerede på advokatområdet, som har sit eget tilsyn.

Men revisorbranchen og gallerierne mangler stadig klare vejledninger, som er målrettet den enkelte branche.

Svækker borgernes retssikkerhed

Hvidvasklovgivningen kan være svær at få til at passe til den konkrete virkelighed, som vores medlemmer står i.

For eksempel har hverken advokater, revisorer eller gallerier mulighed for løbende overvågning af mange transaktioner på samme måde som banker. 

Alligevel bliver vores medlemmer mødt med omfattende og detaljerede krav til formalia, som ikke altid virker proportionale med den byrde, som det pålægger både virksomheden og kunden.

Det udfordrer både ressourceanvendelsen og retssikkerheden – uden nødvendigvis at styrke indsatsen mod de reelle risici.

Ofte rammer de administrative byrder hårdere i landområderne end i byerne, fordi de stigende compliancekrav især presser mindre virksomheder.

Hvis et mindre, lokalt advokatkontor må dreje nøglen om, reducerer det adgangen til juridisk rådgivning i lokalområdet.

Det svækker alt andet lige borgernes retssikkerhed.

Vi vil meget gerne dele vores medlemmers erfaringer med erhvervsministeren.

For vi er overbeviste om, at det er muligt både at styrke indsatsen mod hvidvask og samtidig reducere unødige byrder, hvis reglerne i højere grad tager højde for de forskellige brancher – og de konkrete risici for hvidvask og økonomisk kriminalitet, som de har mulighed for at opdage.

Meget streng regelfortolkning

Langt det meste af hvidvasklovgivningen bliver formuleret på EU-plan. Men det har stor betydning, hvordan reglerne fortolkes og håndhæves nationalt.

Mange revisorer og gallerier oplever, at det offentlige tilsyn har mere fokus på kontrol og sanktioner end på vejledning og læring.

For advokaterne er det anderledes.

Advokater er underlagt tilsyn fra Advokatsamfundet, som kombinerer specialiseret faglig indsigt, men til gengæld et betydeligt personligt ansvar for den enkelte advokat.

Erfaringer fra både offentligt tilsyn og egettilsyn som advokaternes bør inddrages i arbejdet med at sikre proportionalitet og retssikkerhed.

Både revisorer og gallerier har oplevet tilsynsbesøg, hvor de har fået indtryk af, at myndigheden fandt alt i orden – og er derfor blevet meget overraskede, når de senere har modtaget en afgørelse fra tilsynet med påbud eller sanktioner for forhold, som virksomheden ikke har været opmærksom på.

Når kravene samtidig er uklare, og myndighederne løbende skærper deres fortolkning, skaber det en meget usikker situation for virksomhederne.

En mere dialogbaseret forvaltning kan bidrage til bedre hvidvaskbekæmpelse.

Naturligvis skal myndighederne sanktionere virksomhederne, når der er reelle mangler. Men myndighederne bør først gøre klart for virksomhederne, hvad de forventer af dem, og virksomhederne bør have mulighed for at rette op, før fejlene får uforholdsmæssige konsekvenser.

På den måde kan tilsynet understøtte formålet med hvidvasklovgivningen: at identificere og forebygge reel økonomisk kriminalitet.

Digitale løsninger

I sin udmelding peger Morten Bødskov på, at digitale løsninger kan erstatte manuelle processer på hvidvaskområdet og dermed bidrage til regelforenkling.

Men han uddyber ikke, hvordan det konkret skal ske.

De ikkefinansielle aktører kender også til betydelige udfordringer med manuelle processer, som i praksis ofte består af gentagelser af de samme arbejdsgange, hvor forskellige aktører hver for sig skal indhente og kontrollere identiske oplysninger fra de samme kunder.

Netop derfor har vi ad flere omgange peget på konkrete digitale løsninger, der kan reducere dette dobbeltarbejde og samtidig styrke kvaliteten af indsatsen.

Her er der allerede identificeret oplagte muligheder for at erstatte unødigt manuelle processer med mere sammenhængende digitale løsninger – uden at gå på kompromis med kravene til kundekendskab eller bekæmpelsen af hvidvask.

I dag bruger mange underretningspligtige virksomheder betydelige ressourcer på at indsamle, kontrollere og opbevare de samme grundlæggende kundedata igen og igen. 

Kravene til kundekendskab – de såkaldte know your customer-oplysninger (KYC) – betyder, at de samme oplysninger afleveres gentagne gange til forskellige aktører, selvom de allerede er registreret og kontrolleret andre steder.

Det skaber administrative byrder for virksomhederne og unødig kompleksitet for kunderne, uden at det nødvendigvis styrker indsatsen mod hvidvask.

Hvis grundlæggende identitetsoplysninger kan indhentes og verificeres ét sted og stilles til rådighed for underretningspligtige aktører, vil det reducere manuelt arbejde, mindske risikoen for fejl og samtidig styrke kvaliteten af kundekendskabsprocedurerne.

Det vil gøre det lettere for virksomhederne at fokusere på den egentlige risikovurdering, frem for på uklare, tunge og formalistiske krav.

Regelforenkling og hvidvaskbekæmpelse er ikke hinandens modsætninger. Med dialog, digitale løsninger og klarhed i regler kan vi styrke både retssikkerheden og indsatsen mod hvidvask.

Lone Strøm er administrerende direktør for FSR – danske revisorer, Karsten Lauritzen er administrerende direktør for Danske Advokater, Jakob Ellemann-Jensen er vicedirektør i Dansk Erhverv, og Alice Folker er formand for Danske Gallerier