”Vi har en lovmaskine, som har svært ved at skabe klare regler”

Morten Jarlbæk Pedersen deltog i en debat sammen med Louise Schack Elholm og Lone Strøm arrangeret af FSR - danske revisorer ved dette års Folkemøde.

I 15 år har Morten Jarlbæk Pedersen beskæftiget sig med udfordringerne i det, han kalder ”den demokratiske beslutningsmaskine”. Først som ph.d. i statskundskab og siden hen som politisk rådgiver i diverse erhvervsorganisationer. Og i dag oplever han – som underdirektør i De Samvirkende Købmænd – på nært hold de konkrete udfordringer, som uigennemskuelig lovgivning skaber for både borgere og virksomheder.

”Alt for mange borgere og virksomheder oplever regler, som er uklare, ændrer karakter undervejs – eller først bliver fuldt forståelige længe efter, de er trådt i kraft”, siger Morten Jarlbæk Pedersen.

En Bermuda-trekant af uklarheder

Ifølge Morten Jarlbæk Pedersen kan problemet ikke tilskrives én faktor, men derimod en Bermuda-trekant af tre forhold, der påvirker hinanden: Et politisk system, der kører i højeste gear. Et embedsapparat, der følger med i tempoet. Og derudover uklare rammer for det politiske arbejde.

”Det er i dag alt for uklart, hvem der har ansvaret, når lovgivningen bliver uigennemsigtig og uhensigtsmæssig. Og det lider vores demokrati og vores samfund under”, siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Omkostningerne er ofte skjulte

En af ulemperne ved det høje tempo i lovgivningsarbejdet er blandt andet, at konsekvenserne af en given lov eller bekendtgørelse sjældent belyses tilstrækkeligt. Det gælder både de helt konkrete konsekvenser, som en ny lov kan have for en virksomhed – for eksempel at medarbejderne skal måle temperaturen en ekstra gang i køledisken, at der skal indføres nye formularer på tværs af hele organisationen, eller at et IT-system skal opdateres som følge af en ny – tilsyneladende uskyldig – formulering i en lov eller bekendtgørelse.

Men ifølge Morten Jarlbæk Pedersen kan decideret uklar lovgivning næsten medføre endnu større omkostninger i form af ’skjulte’ eller usynlige konsekvenser:

”Hvis du har uklare regler, eller hvis bekendtgørelser og vejledninger først kommer efter ikrafttrædelsen, skaber det stor usikkerhed og omkostninger ude i samfundet. Ikke mindst for dem, der faktisk prøver at gøre tingene rigtigt,” siger han.

Morten Jarlbæk Pedersen peger på, at virksomheder bliver overforsigtige og tilbageholdende, når de oplever uklar og uigennemsigtig lovgivning:

”Det betyder, at virksomhederne går med livrem og seler for at være compliant. Man udfylder måske to skemaer i stedet for ét. Man måler på mere, end man skal. Man besværer sine kunder med formularer og afkrydsningsfelter på hjemmesiden, selvom ingen overhovedet ved, om det er et lovkrav eller ej med de nye formularer. Men man må jo hellere være på den sikre side”, siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Regelforenkling er blevet diskuteret siden 1982

Morten Jarlbæk Pedersen lægger ikke skjul på, at regelforenkling er en vanskelig øvelse. Som han siger, har man i dansk kontekst diskuteret regelforenkling og afbureaukratisering, lige siden Schlüter i 1982 ville gøre det ”lettere at være dansker”. Siden fulgte Schlüters ’Operation Regelstorm’, og de fleste regeringer har siden da haft et erklæret mål om at rydde op i regeljunglen. Alligevel er mængden af love og bekendtgørelser kun taget til.

”Det er lidt ironisk. Men at gøre noget simplere er desværre mere kompliceret, end man skulle tro. Når først reglerne er kommet til, er de svære at slippe af med igen”, siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Forsigtig optimist

Alligevel er Morten Jarlbæk Pedersen optimist. Eller – som han understreger – en meget forsigtig optimist. ”Jeg har arbejdet med det her i 15 år. Og jeg har aldrig oplevet større opmærksomhed på problemerne end nu.”

Ifølge Morten Jarlbæk Pedersen er der flere grunde til, at der bliver talt mere om regelforenkling og afbureaukratisering end nogensinde før:

”Dels er der fokusset på den svage europæiske konkurrenceevne, ikke mindst oven på Draghi-rapporten. Politikerne ved, at det er alvor. Derudover er der de mange beretninger fra især danske ekspolitikere om en lovmaskine, der arbejder alt for hurtigt. Og om et tempo, der gør det svært for politikerne at fordybe sig, og som dermed – paradoksalt nok – også forhindrer dem i at gøre noget ved de problemer, de dybest set gerne vil løse.”

Som eksempel på, at det forhastede tempo er kommet i fokus, nævner Morten Jarlbæk Pedersen, at man i Folketinget for nogle år tilbage indførte et kodeks for god forhandlingsskik. For eksempel blev det her skrevet ned, at indkaldelser og mødemateriale skal udsendes i god tid. ”Det er på en måde absurd, at der er behov for det – men det er en god begyndelse”, siger han.

Det handler om måden, vi laver lovene på

Ifølge Morten Jarlbæk Pedersen handler bedre og klarere lovgivning netop om bedre og klarere processer. Og han har selv en del forslag til, hvor man kunne tage fat først.

Det gælder, at der bør laves grundigere konsekvensvurderinger af nye love og bekendtgørelser – ideelt set af en uafhængig instans. Der bør også være bedre mulighed for som borger og virksomhed at følge med i det lovforberedende arbejde – for eksempel gennem en digitalisering af høringssvar, så man kan følge med i, hvem der har sagt hvad og hvorfor. Og sidst, men ikke mindst, bør man ikke være bange for at tage tempoet ud af lovgivningsarbejdet.

”Vi lægger vægt på, at vi som samfund skal kunne handle hurtigt i en verden, der hele tiden forandrer sig. Og det skal vi også kunne. Men jeg har endnu til gode at se en lov, der ikke kunne have tålt 14 dages ekstra forberedelse”, slutter Morten Jarlbæk Pedersen.