18. december 2025
Vil du gøre en forskel i skatteankenævn?
FSR – danske revisorer søger kandidater til særlige medlemmer af skatteankenævnene
Martin Borch Serholt
HR- og direktionskonsulent
FSR – danske revisorer skal indstille to engagerede og skattefagligt stærke revisorer som særlige medlemmer af landets skatteankenævn for perioden 1. juli 2026 til 30. juni 2030.
Som særligt medlem får du mulighed for at bidrage til afgørelser, der har betydning for borgere og virksomheder i hele landet. Din faglighed og integritet er med til at sikre retssikkerheden på skatteområdet, og du bliver en del af et vigtigt samfundsarbejde.
Hvem kan indstilles?
- Du har skattefaglig indsigt og en relevant uddannelse (fx cand.merc.aud., jur. eller lignende)
- Du er valgbar til kommunalbestyrelse (18+, fast bopæl, ingen tab af valgbarhed pga. straf)
- Du har it-kompetencer på brugerniveau (iPad, Outlook mv.)
- Du må ikke være ansat i Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen, medlem af Skatterådet eller lignende organer. Derudover har du styr på dine skatteforhold og ingen restancer til det offentlige
Om rollen
- Indstillingen gælder for perioden 2026-2030
- Vederlaget for hvervet som særligt medlem udgør 109.548 kr. årligt (2025-niveau)
- Arbejdet indebærer deltagelse i møder på tværs af landet og digital sagsbehandling via iPad
Er du interesseret?
Hvis du er interesseret i at blive særligt medlem af et skatteankenævn, skal du sende dit CV samt skrive en kort motiveret ansøgning (ca. 5 linjer) til Martin Borch Serholt på mase@fsr.dk senest den 8. januar 2026.
Dertil bedes du udfylde ansøgningsskemaet.
Har du spørgsmål?
Kontakt Martin Borch Serholt, FSR – danske revisorer, mase@fsr.dk, tlf. +45 4187 0864.