29. juni 2021
Whistleblowerloven er vedtaget
Folketinget har vedtaget whistleblowerloven, som indebærer, at private og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere interne whistleblowerordninger. Vedtagelsen af lovforslaget blev i første omgang udskudt, da dele af lovforslaget blev mødt med massiv kritik fra større virksomheder og organisationer.
Jan Brødsgaard
Chefkonsulent, cand.merc.aud.
Folketinget har den 24. juni 2021 vedtaget loven om beskyttelse af whistleblowere. Det betyder, at private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal oprette en intern whistleblowerordning, hvor ansatte kan indberette alvorlige lovovertrædelser. Indberetninger kan ske mundtligt eller skriftligt.
Arbejdsgiverne skal udpege en person eller en enhed, der skal modtage og håndtere indberetningerne og sikre, at der følges op på indberetninger og gives feedback til indberetter. Private virksomheder med 50-249 medarbejdere kan etablere en fælles ordning og kan vælge at outsource ordningen til fx en ekstern advokat eller revisor. Større koncernforbundne virksomheder har tilsvarende muligheder, jf. nedenfor.
Der er forbud mod enhver form for repressalier over for whistleblowere.
Særligt om større koncernforbundne selskaber
I det oprindelige lovforslag L 213 var det ikke muligt for koncernforbundne virksomheder med mere end 250 ansatte at have en fælles whistleblowerordning, der blev varetaget inden for koncernen af en moder -eller dattervirksomhed. Efter Justitsministeriets opfattelse ville en sådan fælles ordning nemlig være i strid med EU’s whistleblowerdirektiv fra 2019.
En række større virksomheder og organisationer var imidlertid stærkt utilfredse med denne fortolkning af direktivet og dele af lovforslaget. Det endte med, at justitsministeren lyttede til kritikken og ændrede i lovforslaget, som herefter blev vedtaget af Folketinget.
I den vedtagne lov er reglerne ændret således, at der kan etableres en koncernfælles whistleblowerordning (§ 9, stk. 3), og således, at en intern ordning kan outsources til et koncernforbundet selskab, herunder et moder- eller datterselskab (§ 11, stk. 2). Uanset størrelsen kan koncernforbundne selskaber således opfylde forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger gennem en koncernfælles ordning. Et moder- eller datterselskab kan således modtage indberetninger, forestå kontakten med whistlebloweren og forestå opfølgning på indberetningen.
Bemærk dog, at den vedtagne lov indeholder hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at disse nye regler alligevel ikke skal finde anvendelse. Ministeren kan således ”aflyse”, hvis det viser sig, at reglerne er i strid med EU-direktivet. Ifølge lovforarbejderne ”aflyses” reglerne igen, hvis det må anses for tilstrækkeligt klart, at direktivet ikke giver mulighed for, at koncerner kan opfylde forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger med en koncernfælles whistleblowerordning. Ved denne vurdering vil der bl.a. skulle lægges vægt på, hvordan Europa-Kommissionen og andre EU-lande fortolker direktivet på dette punkt, herunder om der er forskellige fortolkninger af direktivet i forskellige EU-lande, og om en række større lande overhovedet har lagt sig fast på en fortolkning. Hvis det på tidspunktet for implementeringsfristen (december 2021) vurderes, at der er reel tvivl om fortolkningen af direktivet på dette punkt, vil reglerne ikke blive ”aflyst”. Justitsministeren vil således lade en eventuel fortolkningstvivl komme koncernvirksomhederne til gode.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 17. december 2021. Virksomheder i den private sektor med 50-249 ansatte kan dog vente med at etablere whistleblowerordninger til den 17. december 2023.
