Det private sociale område hører til blandt de mest risikofyldte sektorer, når det gælder økonomisk kriminalitet og hvidvask

Medierne har på det seneste beskrevet en lang række sager, hvor indehavere eller medarbejdere i private sociale tilbud på kriminel vis har beriget sig selv på bekostning af både skatteyderne og de sårbare borgere, som de havde til opgave at hjælpe.

I Hvidvasksekretariatets seneste kvartalsrapport for 3. kvartal 2025 er det private sociale område desuden placeret blandt de mest risikofyldte sektorer på niveau med nogle af de mest velkendte højrisikobrancher, f.eks. nedrivning, pizzeriaer, grillbarer mv., hvor der traditionelt har været udfordringer med økonomi og skatteunddragelse.

Den dybere analyse i rapporten peger på, at 46 ud af landets 301 kommercielle, godkendte sociale botilbud siden 2021 har været genstand for minimum fem underretninger om mistænkelig økonomisk adfærd per botilbud i løbet af perioden på fire år. Det svarer til 15 procent af de kommercielle, godkendte sociale botilbud. Det er bemærkelsesværdigt i sig selv, men bliver endnu mere alvorligt, når man tager i betragtning, at disse botilbud i samme periode har modtaget omkring 2,7 mia. kr. i offentlige midler.

På denne baggrund indskærper FSR – danske revisorer, at revisorer, der reviderer sociale tilbud, skal være særligt opmærksomme på uregelmæssigheder og afvigelser fra normal driftsadfærd.

Røde Flag – Tegn på svindel og hvidvask via socialtilbud

I lyset af den stigende risiko har NSK offentliggjort publikationen "Røde Flag – Tegn på svindel og hvidvask via socialtilbud", der præsenterer en række indikatorer, som kan hjælpe revisorer og tilsyn med at identificere mistænkelige forhold. Publikationen peger blandt andet på strukturelle forhold som komplekse eller ulogiske ejer- og selskabsstrukturer og socialtilbud, der registreres med branchekoder, som ikke harmonerer med deres faktiske aktiviteter.

Publikationen retter også opmærksomhed mod tilbud, der ikke overholder almindelige driftsforpligtelser, f.eks. manglende lønudbetalinger, ingen dokumentation for indkøb eller uregelmæssigheder i skatte- og momsforhold. Ledelses- og ejerrelationer indgår ligeledes i risikobilledet, særligt når centrale personer har tidligere involvering i sager om bedrageri, hvidvask eller skattekriminalitet.

Publikationen beskriver også en række adfærdsmæssige signaler, herunder tilfælde, hvor antallet af ansatte ikke står mål med den aktivitet, et socialtilbud angiver at have, eller hvor der er usædvanlig tæt sammenblanding mellem ansatte, ledelse og nærtstående rådgivere.

Hyppige revisorskift nævnes som et andet forhold, der bør give anledning til nærmere overvejelse, særligt i kombination med regnskaber, der gentagne gange godkendes trods væsentlige og ubearbejdede fejl.

Endelig fremhæves også de transaktionsbaserede indikatorer, som ofte er dem, der først fanger revisorens opmærksomhed. Det gælder især overførsler til udlandet, hvor der ikke er en klar driftsmæssig begrundelse, eller tilfælde, hvor der foretages store betalinger til nærtstående virksomheder eller direkte til private konti.

Flere socialtilbud udviser også mønstre med uforholdsmæssigt høje lønninger til enkelte medarbejdere eller investeringer i luksusgenstande, der ikke kan forklares ud fra virksomhedens drift. Kombinationen af disse forhold giver et billede af en sektor, hvor professionelle aktører må være ekstra opmærksomme for at forhindre misbrug af midler, der er tiltænkt samfundets mest sårbare borgere.

Hvidvasksekretariatets analyser viser desuden, at svindel på det private sociale område ofte hænger sammen med andre former for økonomisk kriminalitet, særligt fiktive fakturafabrikker. Temarapporten "Fiktive fakturaer og virtuelle konti" viser, at der siden 2017 er udstedt næsten 50.000 fiktive fakturaer til en samlet værdi på mere end 6 mia. kr. fordelt på omkring 190 identificerede fakturafabrikker. Det fremgår også, at tre ud af fire betalinger for fiktive fakturaer i 2024 gik til virtuelle konti i udlandet, hvilket gør sporingen langt vanskeligere for danske myndigheder og understøtter kriminalitetsnetværkenes evne til at skjule midlerne effektivt. Denne kobling viser, at misbrug i sociale tilbud ikke er et isoleret fænomen, men ofte indgår i større organiserede kriminalitetsstrukturer.

Du kan læse publikationen Røde flag her

Du kan læse Hvidvasksekretariatets kvartalsrapport for 3. kvartal 2025 her

Du kan læse Temarapporten Fiktive fakturaer og virtuelle konti her

Behov for politisk handling

Både Hvidvasksekretariatets kvartalsrapport og publikationen Røde Flag viser, at revisorer spiller en central rolle i beskyttelsen af offentlige midler. Revisor er ofte den første, der har mulighed for at opdage atypiske transaktionsmønstre, mangelfulde regnskaber, uigennemskuelige ejerforhold og andre afvigelser, som kan indikere svindel. Med skærpet opmærksomhed, klare rammer og de rette værktøjer kan revisorbranchen være en afgørende aktør i at sikre, at midlerne når frem til de borgere, de er tiltænkt, og at kriminelle aktører får stadig vanskeligere vilkår.

FSR – danske revisorer vurderer, at der er et presserende behov for politisk handling. Den gældende vejledning om økonomisk tilsyn med sociale tilbud er ikke blevet opdateret siden 2015 og tager derfor ikke højde for den virkelighed, som revisorer og myndigheder i dag står overfor. Siden vejledningen blev udarbejdet, er svindelmodellerne blevet markant mere komplekse, og den manglende opdatering gør det vanskeligt for både revisorer og socialtilsyn at arbejde efter en fælles og klar ramme.

FSR – danske revisorer anbefaler derfor, at politikerne opdaterer reguleringen og vejledningerne på området for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet og støtte de mange sociale tilbud, som ønsker at drive en lovlig og transparent virksomhed.

Konkret anbefaler FSR – danske revisorer, at regeringen tager initiativ til at:

• præcisere og udvide både revisors og de sociale tilbuds meddelelsesforpligtelser til socialtilsynet
• forbedre udveksling af relevante oplysninger mellem tilsynene, fx om personers karantæne
• styrke samarbejdet på tværs af myndigheder for at identificere risici og reagere hurtigt, hvis der er indikationer på, at en ejer, ledelse eller revisor har misligholdt deres respektive forpligtelser eller overtrådt lovgivningen
• sikre ensartet fortolkning og tilsynspraksis på tværs af de regionale tilsyn
• opdatere gældende vejledning om socialtilsyn.