28. oktober 2024

Indblik Bæredygtighed

Tidspres og kompleksitet – den danske lovgivningsproces og dens indvirkning på revisorbranchen

Effektivitet og tempo er i mange sammenhænge en fordel, men det forholder sig lige omvendt, når temaet er den danske lovgivningsproces. En nylig rapport fra den uafhængige juridiske tænketank Justitia fremhæver, at der de senere år har været en udpræget kritik af kvaliteten af den danske lovgivning – og ikke mindst af de rammer, som både embedsværket og folketingsmedlemmer arbejder under. Det har konsekvenser for kvaliteten af den danske lovgivning, hvilket igen kan få alvorlige konsekvenser for erhvervslivet og borgere. Revisorer, der opererer i et komplekst juridisk landskab, er særligt afhængige af klare og gennemarbejdede love. Derfor undersøger vi de retssikkerhedsmæssige udfordringer i lovgivningsprocessen, der er identificeret af Justitia, og med IASP-loven som eksempel fremhæver vi specifikke problemstillinger, der særligt påvirker revisorbranchen.


Justitias rapport: ”Udfordringer i lovgivningsprocessen”

Den uafhængige tænketank Justitia har offentliggjort en rapport, hvor en række alvorlige udfordringer i den danske lovgivningsproces fremhæves. Rapporten bygger på analyser af lovforslag og interviews med centrale aktører, eksempelvis nuværende og tidligere folketingsmedlemmer, ministre og embedspersoner. Rapporten fremhæver en række udfordringer, der kan spores tilbage til en stigende kompleksitet og en forringet parlamentarisk kontrol.

De mest centrale udfordringer er ifølge Justitia:

  • ”Folketingsmedlemmernes arbejdspres: Overlappende ordførerskaber og møder samt utilstrækkelig tid til lovgivningsarbejde.
  • Kompleksitet i lovforslag: Lange og teknisk komplicerede forslag, som ofte kan være svære at forstå og overskue.
  • Manglende transparens og parlamentarisk kontrol: Tendensen til, at forhandlingerne i højere grad foregår uden for Folketingssalen, begrænser transparensen og den parlamentariske kontrol.
  • Ressourceproblemer for små partier: Manglende ressourcer til at udføre effektiv parlamentarisk kontrol.
  • Høringsprocessens effektivitet: Korte høringsfrister og mangel på formelle forpligtelser og krav.
  • Embedsværkets rolle: Manglende og uklare konsekvensvurderinger i lovforslag samt pres til politisk rådgivning på bekostning af faglig rådgivning.
  • Digitalisering og ny teknologi: Manglende opmærksomhed og kvalitetssikring i lovgivningsprocessen.”

I forbindelse med rapportens offentliggørelse[1] har Birgitte Arent Eiriksson, direktør for Justitia, udtalt:

"For et demokratisk retssamfund som det danske er en effektiv, transparent og grundig lovgivningsproces limen, der får samfundet til at hænge sammen. Præcise og fagligt velfunderede love skaber den bedste samfundsudvikling og retssikkerhed.”

Er du interesseret i at læse Justitias rapport, finder du den her.

FSR – danske revisorer bakker op om Justitias arbejde, og vi har med interesse læst den grundige rapport, der ikke blot skitserer alle udfordringerne, men også fremsætter anbefalinger til, hvordan disse udfordringer kan imødeses.

Ikke alle fremhævede udfordringer er lige relevante for revisorbranchen, men vi ser – og mærker – hvordan særligt kompleksiteten i lovforslag, høringsprocessens effektivitet og embedsværkets rolle får konsekvenser for kvaliteten af den regulering, som revisorbranchen er underlagt.

Et eksempel fra revisorbranchen: IASP-loven

Et eksempel på en lov, hvor FSR – danske revisorer mener, at vi ser den forhastede lovgivningsproces udmøntet, er i relation til forslaget om at tillade uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer (de såkaldte ”IASP’er”) at afgive erklæring på danske virksomheders bæredygtighedsrapportering efter CSRD.

FSR – danske revisorer modtog udkastet til lov den 3. september med høringsfrist den 1. oktober. Efter planen skal loven førstebehandles den 19. november og træde i kraft 1. januar 2025.

Fra høringsfristen til fremsættelsen og behandlingen i Folketinget skal embedsværket håndtere den store mængde høringssvar, skrive høringsnotat og eventuelt tilrette lovforslaget, lige som lovforslaget skal til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet.

Presset på embedsværket er dermed tydeligt. Men også høringsparterne var underlagt et markant pres. Dels var høringsperioden, som det fremgår ovenfor, ganske kort, dels er der tale om ny og kompleks regulering, hvilket øger behovet for at have tilstrækkelig tid til at gennemgå forslaget i detaljer for at kunne afgive kvalificeret input.

I det konkrete tilfælde blev det vanskeliggjort af, at høringsparter ikke blev givet et fuldt overblik over den ordning, man søger etableret. Det skyldes, at de bekendtgørelser, der fastsætter de nærmere krav til uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, ikke var en del af høringen, hverken som medsendte udkast til bekendtgørelser eller som nærmere uddybede lovbemærkninger om, hvordan de mange bemyndigelser til Erhvervsstyrelsen forventes at blive udmøntet i praksis. Den manglende tilkendegivelse af forventningen til indholdet af bekendtgørelserne er en selvstændig problemstilling, som muligvis kan forklares ved det tidsmæssige pres, som embedsværket har været underlagt op til høringen, men som ikke håndterer den manglende parlamentariske stillingtagen til indholdet af de brede bemyndigelsesbestemmelser.

Er du interesseret i at læse FSR – danske revisorers høringssvar til IASP-lovforslaget? Så kan det tilgås her.

Den forhastede proces (uden dog at være formel hastebehandling med solnedgangsklausul, se afsnit 1.3 i Håndbog i folketingsarbejdet om planlægning af lovgivningsarbejdet) indebærer en åbenlys risiko for, at der, hvis der skabes en ordning for IASP’er, der ikke svarer til revisorbranchens autorisationsordning, sker en lovskabt forskel i kvalitet. Dette vil – foruden at være konkurrenceforvridende – ultimativt set risikere at udvande tilliden til de erklæringer, der afgives.

Hvad gør vi i revisorernes brancheforening?

Det er en central del af FSR – danske revisorers strategi at arbejde med politisk interessevaretagelse. Det er et af foreningens fire strategiske pejlemærker og dermed en kerneopgave for os. Heri er arbejdet for at sikre revisorbranchen de mest optimale rammebetingelser. Derfor råber vi i FSR – danske revisorer vagt i gevær, når vi mener, at kommende regulering indeholder retssikkerhedsmæssige udfordringer, eller at embedsværket arbejder under vilkår, der ikke sikrer, at lovforslag er gennemarbejdede. Derfor er vi rigtig glade for, at en uafhængig tænketank som Justitia sætter fokus på udfordringer i lovgivningsprocessen og det retssikkerhedsmæssige behov for en ordentlig lovkvalitet.

Dansk erhvervsliv kan ikke være tjent med dårlig lovkvalitet, og udkastet til IASP-loven – og høringsprocessen omkring – er et eksempel på, hvordan vi i foreningen kontinuerligt arbejder med at sikre, at udfordringer i lovgivningsprocessen ikke får utilsigtede konsekvenser for revisorbranchen og vores medlemmer. Vores on-going fokus på Christiansborg og embedsværket kommer også til udtryk i relation til skattelovgivningen og de skattepolitiske initiativer, hvor vi i år (og særligt i sommeren) har haft rigtig travlt med at følge med i de mange lovforslag og dertilhørende høringer. Derfor er foreningen sammen med andre store erhvervsorganisationer blevet en del af Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning. Hvad den alliance har til hensigt at gøre op med, fortæller Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR – danske revisorer, meget mere om lige her. Er du fortsat nysgerrig, kan du læse portrættet med forperson for alliancen, Karsten Lauritzen, her.

_____________

[1] Pressemeddelelse af 16. juli 2024.

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
1 person forklarer en anden at hvis du er ansat i en medlemsvirksomhed, så kan du blive interessemedlem gratis
Læs mere