Lovkrav (CSRD)

Corporate Sustainability Reporting Directive stiller nye krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed. Dyk ned i, hvad CSRD dækker over, og hvad direktivet kommer med af ændringer. 


Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et nyt direktiv fra EU, der indeholder nye krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed. Direktivet erstatter EU’s ikke-finansielle rapporteringsdirektiv (NFRD) fra 2014, som er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99 a. Med CSRD kommer der øgede krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed og krav til revisors erklæring på rapporteringen. Det er målet med CSRD, at virksomhedernes rapportering om bæredygtighed skal have samme standardiserede præg og troværdighed som den finansielle rapportering.

EU’s vedtagelse af et nyt direktiv om bæredygtighedsrapportering sker på baggrund af, at oplysningerne om bæredygtighed ønskes mere sammenlignelige og pålidelige, hvormed oplysningerne bliver mere brugbare for investorer og andre brugere. CSRD sætter den lovgivningsmæssige ramme for, at der bliver udarbejdet et sæt obligatoriske bæredygtighedsstandarder, hvor Kommissionen konkretiserer, hvad der skal rapporteres om, og hvordan det skal rapporteres. Bæredygtighedsstandarderne kaldes for ESRS, der står for European Sustainability Reporting Standards.

Kravet til, at der skal afgives revisorerklæring, starter med at omfatte erklæring med begrænset sikkerhed. Kommissionen vil senere vurdere, hvornår virksomheder og revisorer er klar til, at der kan afgives erklæring med høj grad af sikkerhed.

Overblik over, hvad de nye krav dækker over

Overblik over, hvad de nye krav dækker over

Hvem bliver omfattet af direktivet?

Herunder ses en tidslinje over, hvordan CSRD indfases, og hvem der bliver omfattet:

2024  

Børsnoterede virksomheder, statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D og andre PIE-virksomheder1, som er store efter grænserne for regnskabsklasse C-stor og i gennemsnit for året havde over 500 medarbejdere (det vil sige en ”stor stor”). For modervirksomheder anvendes grænserne på koncernen.  

2025  

Alle andre store virksomheder, såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede, som er store efter størrelsesgrænserne for klasse C-stor. For modervirksomheder anvendes grænserne på koncernen.  

2026  

De resterende børsnoterede virksomheder, som er små eller mellemstore efter størrelsesgrænserne for henholdsvis klasse B og klasse C-mellem. Disse virksomheder har dog i to år mulighed for at ”springe over” med en kort forklaring i ledelsesberetningen om, hvorfor denne mulighed udnyttes.

Små og mellemstore børsnoterede modervirksomheder omfattes ikke (direkte) af kravet om at rapportere for hele koncernen.   

2028  

Tredjelandsvirksomheder med væsentlige aktiviteter i EU. Rapporten skal offentliggøres senest 12 måneder efter balancedagen.  

1 PIE-virksomheder udgør i denne relation virksomheder med værdipapirer noteret på en EU/EØS-børs, statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D og kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Næste fase for CSRD er implementering i dansk lovgivning, hvor der afventes lovudkast fra Erhvervsstyrelsen. Medlemslandene kan selv vælge, hvilke erklæringsstandarder der skal gælde, indtil Kommissionen udsteder delegerede retsakter med erklæringsstandarder fra EU.

Dyk ned i vores indhold om CSRD  

Læs vores dybdegående artikelserie i fire dele om CSRD:  

Se vores dialogmøder om CSRD:  

Læs mere om revisorerklæringer på bæredygtighedsrapportering:  

FSR – danske revisorers høringssvar til CSRD:  

Øvrige nyheder om CSRD:  

Del til: