EU-direktivet for rapportering om bæredygtighed (del 2)

Tekst/ Amalie Schou Nielsen, fagkonsulent i FSR - danske revisorer

Virksomhederne skal rapportere pålidelig, sammenlignelig og relevant bæredygtighedsinformation. I EU-direktivet for rapportering om bæredygtighed er det målet at opnå samme troværdighed i bæredygtighedsdata som i finansielle data. For at nå i mål er der i CSRD fremsat en række krav til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed. Hvad de nye krav vil betyde for virksomhederne og deres arbejde med rapportering om bæredygtighed, vil vi se nærmere på.

I CSRD angives det, at der er behov for et fælles rammeværktøj for rapportering om bæredygtighed. Tidligere har virksomhederne været underlagt Non Financial Reporting Directive (NFRD), der blev implementeret i årsregnskabsloven i § 99 a. CSRD træder i kraft i stedet for NFRD, og virksomheder vil opleve, at der kommer øgede krav til deres rapportering om bæredygtighed.

Nogle af de brugere af bæredygtighedsinformationer, som har efterspurgt bedre rapportering, er investorer og kapitalforvaltere, der ønsker en større forståelse for de risici og muligheder, der er i forhold til, hvilken indflydelse bæredygtighedsfaktorer måtte have på deres investeringer samt investeringernes indvirkning på mennesker og miljøet. Andre brugere er civilsamfundsaktører, ikke-statslige organisationer og arbejdsmarkedets parter, der ønsker at holde virksomhederne til regnskab for deres indvirkning på mennesker og miljøet. Dertil er det forretningsrelationer og kunder, der har brug for bæredygtighedsinformation til at forstå en virksomheds risici og indvirkning på bæredygtighedsforhold. CSRD lægger vægt på, at mange forskellige brugeres interesser skal tilgodeses, og at adgangen til informationerne skal være let tilgængelig, herunder ved større detaljering i den digitale adgang til data.

Hvordan skal virksomhederne rapportere?

Med CSRD kommer der til at være ændringer og tilføjelser til den måde, virksomheder har været vant til at rapportere på.

Følgende elementer i rapporteringen bliver fremsat i CSRD:

1. Dobbelt væsentlighed
2. Forretningsstrategi og -model
3. Bæredygtighedsrapportering som del af ledelsesberetningen
4. Digital tagging af data
5. Historisk og fremadskuende information (på kort, mellemlang og langt sigt)
6. Rapportering om værdikæden.

Virksomheder skal i henhold til CSRD rapportere i henhold til dobbelt væsentlighed. En dobbelt væsentlighedsvurdering er en analyse af virksomhedens indvirkning på mennesker og miljøet, samt hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden ud fra et finansielt perspektiv med fokus på virksomhedens fremtidige udvikling, performance og situation.

Det bliver fremadrettet forventet, at virksomheder offentliggør information om deres forretningsstrategi og forretningsmodel, og hvor modstandsdygtige de er over for risici forbundet med bæredygtighedsforhold, samt hvilke muligheder der er for virksomheden. Virksomheder skal dertil vise, hvordan de planlægger at være kompatible med den grønne omstilling, og hvordan de er med til at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C, som anført i Paris-aftalen, og bidrage til klimaneutralitet i 2050 i henhold til den europæiske klimalov. De planer, virksomhederne fremlægger, skal være støttet op af den nyeste relevante videnskab.

Det er ifølge EU’s nuværende regnskabsdirektiv muligt for virksomheder at undlade at inkludere bæredygtighedsinformation i ledelsesberetningen, såfremt informationen i stedet er i en separat rapport. To separate rapporter kan medvirke til at gøre det sværere at sidestille finansiel information og bæredygtighedsinformation. Dertil kan forskellige udgivelsestidspunkter for henholdsvis finansiel information og bæredygtighedsinformation vanskeliggøre brugen af informationerne for blandt andre investorer, der ønsker at tilgå information om både finansielle forhold og bæredygtighedsforhold. EU skærper nu kravene til placering af bæredygtighedsinformationerne. Med CSRD skal virksomhederne give informationerne samlet i en dedikeret sektion af ledelsesberetningen, der skal være klart identificerbar fra andre dele af årsrapporten.

Ud over sidestilling af bæredygtighedsinformation med finansiel information er der i CSRD fokus på at gøre bæredygtighedsdata mere sammenlignelige. Til det stilles der krav til, at rapporteringen skal være i et digitalt format, som i højere grad understøtter udtræk af data til maskinlæsbare analyser. Digitaliseringen skal være med til at øge brugervenligheden i at kunne finde rapporteret information ved hjælp af digital tagging af hvert oplysningskrav, som man gør for de finansielle opgørelser. Digitalisering af bæredygtighedsdata vil fremadrettet også åbne op for, at data kan sammenlignes på tværs af medlemslandene.

Der bliver i CSRD sat krav til, om bæredygtighedsinformation er historisk eller fremadskuende. I CSRD bliver det angivet, at der mangler fremadskuende information om bæredygtighed. Det specificeres derfor, at virksomheder skal oplyse både historisk og fremadskuende information. Det specificeres ydermere, at bæredygtighedsrapportering skal indeholde information, der tager kort-, mellemlang- og langsigtede tidshorisonter med.

CSRD angiver endvidere, hvordan virksomheder bør rapportere igennem hele deres værdikæde inklusive egne aktiviteter, produkter og services, forretningsrelationer samt forsyningskæde. Virksomheder skal inkludere information om hele værdikæden både inden for EU og for de lande uden for EU, som værdikæden måtte gå igennem. Det er omfangsrig dataindsamling, og CSRD lægger op til, at der bliver givet tre år, når direktivet træder i kraft, til at virksomheden, hvis den ikke har de nødvendige data, kan beskrive, dels hvorfor informationerne ikke kunne tilvejebringes, dels planerne for, hvordan virksomheden fremadrettet vil få informationerne indsamlet.

Hvad skal virksomhederne rapportere om?

En af de problematikker, CSRD lægger vægt på, er, at de ikke-bindende retningslinjer, der har været på området, ikke har haft den ønskede betydning for rapportering om bæredygtighed. Med CSRD er der derfor et ønske om at få udarbejdet et fælles sæt obligatoriske rapporteringsstandarder, der skal bidrage til at gøre bæredygtighedsinformation sammenlignelig og fyldestgørende. Rapporteringsstandarderne kaldes European Sustainability Reporting Standards (ESRS), og allerede nu foreligger der udkast til 12 standarder, som skal godkendes af Kommissionen senest 30. juni 2023. Det er igennem ESRS, at de detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering efter CSRD bliver fastlagt.

Standarderne skal så vidt muligt bygge på eksisterende rapporteringsstandarder inden for bæredygtighed. De eksisterende standarder, som ESRS bygger på, inkluderer blandt andet the Global Reporting Initiative (GRI), Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) og the International Sustainability Standards Board (ISSB). Ud over disse standarder kommer ESRS til at tage udgangspunkt i internationalt anerkendte rammeværktøjer for ansvarlig virksomhedsførelse, herunder Verdensmålene, FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Dertil skal ESRS tage højde for anden EU-regulering, blandt andet bæredygtig finansiering (SFDR) og taksonomiforordningen, der indføres parallelt med CSRD.

Hertil skal bæredygtighedsstandarderne ifølge CSRD bidrage til at give en større forståelse for sammenhængen mellem bæredygtighedsinformation og den information, der ellers opgøres i årsregnskabet eller fremgår af den finansielle del af ledelsesberetningen. En mere integreret rapportering er med til at give indblik i, hvordan bæredygtighedsforhold kan påvirke en virksomheds fremtidige udvikling, performance og situation.

ESRS bliver udarbejdet af the European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). EFRAG er en nonprofitorganisation, der udarbejder forslag til EU-Kommissionen om internationale finansielle rapporteringsstandarder, og de er i denne sammenhæng tildelt opgaven som teknisk rådgiver for Kommissionen.

CSRD og ESRS – rammen for bæredygtighedsrapportering

Med CSRD stilles der krav til øget rapportering om bæredygtighed, som kommer til at afhænge af udarbejdelsen og fastlæggelsen af ESRS.

ESRS er udarbejdet ud fra en struktur, der skal tilgodese brugeres behov for bæredygtighedsoplysninger i tre lag: Sektoragnostiske (det vil sige sektor-uafhængige), sektorspecifikke og virksomhedsspecifikke oplysninger. For hvert af disse lag definerer ESRS oplysningskrav om virksomhedens påvirkninger, risici og muligheder for miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG), som CSRD har fastlagt. På tværs heraf opdeles alle oplysningskrav efter virksomhedens indsats i arbejdet med bæredygtighed i form af strategi, udførelse og resultater.

ESRS skal garantere kvalitet og relevans, når EFRAG får konkretiseret, hvordan virksomheder opfylder kravene i CSRD. I illustrationen herunder ses det, hvordan CSRD og ESRS kommer til at skabe rammen for virksomheders bæredygtighedsrapportering.