Nye byrder til virksomhederne går under radaren

DebatUgens kommentar, 7. august 2015

FSR - danske revisorer

Så er den ny politiske sæson skudt i gang med partiernes sommergruppemøder. Regeringen vil i slutningen af august fremlægge sit forslag til finanslov for 2016.

Når det gælder landets virksomheder er et skatte- og byrdestop omdrejningspunktet for regeringens erhvervspolitiske indsats. I det lys skal vi henlede opmærksomheden på digitaliseringen af selskabsselvangivelsen, som isoleret set er et positivt og prisværdigt skridt i retning af at lette dialogen mellem myndigheder og virksomheder.

Projektet er imidlertid kommet lidt skævt fra start. For det første har der været forsinkelser, hvilket i sig selv skaber ekstra besvær for virksomhederne. Mange virksomheder er nødt til at gå tilbage til skatteopgørelsen og regnskabet fra maj, fordi der først på et sent tidspunkt er skabt klarhed over, hvad og hvordan der egentlig skal indberettes. Det er naturligvis utilfredsstillende, at virksomhederne på den måde skal påføres unødige byrder.

Systemet fungerer heller ikke optimalt endnu. I foreningen får vi mange henvendelser fra medlemmer, som oplever tekniske fejl og driftsforstyrrelser. Det koster tid hos revisorerne og penge hos deres kunder, og det skaber frustration, som skygger for det principielt positive i, at selskabsselvangivelsen nu for første gang kan indberettes digitalt.

Vores væsentligste indvending mod den nye digitale selskabsselvangivelse er imidlertid, at den uden om de officielle byrderegnskaber er blevet ændret på 82 punkter, så selskabsselvangivelsen nu er vokset fra fire til 11 sider. En del af justeringerne vedrører transfer pricing og er derfor kun relevante for de større virksomheder, men næsten to tredjedele af ændringerne gælder for alle virksomheder.

Selvom der primært er tale om, at man fra SKAT ønsker flere specifikationer end tidligere, er det kritisabelt, at en myndighed kan påføre virksomhederne nye indberetningspligter og byrder og flyve under den politiske radar. Navnlig i lyset af, at skiftende regeringer har haft markant fokus på at begrænse de administrative byrder for virksomhederne.

Vi mener, at myndighederne fremadrettet bør sætte kroner og øre på, hvad implementering og ændring af indberetningskrav betyder for tidsforbruget og dermed omkostningerne i virksomhederne. Det kunne fx være interessant at vide, hvad selskabsselvangivelsen med alle dens ændringer koster virksomhederne i ekstra tidsforbrug.

Ved at stille krav om, at myndighederne skal beregne, hvad det koster virksomhederne, at de påføres nye eller ændrede indberetningskrav, vil man skabe et incitament til at have fokus på, at digitalisering også skal resultere i færre byrder for brugerne af de digitale løsninger.
I det hele taget er det vores opfattelse, at regering og Folketing kan hente store og mærkbare administrative lettelser for virksomheder ved at fokusere på at effektivisere og strømline mange af de allerede eksisterende indberetningssystemer, frem for at søsætte nye forkromede projekter, som enten har lange udsigter, eller hvor gevinsterne er usikre.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198