Ny revisorlov: Misvisende artikler i Jyllands-Posten

DebatKommentar, 12. maj

Revision
Ny revisorlov åbner for nye skandaler” og ”revisorer kan blive fedtet for meget ind i klienterne”. Der er ikke sparet på retorikken i Jyllands-Postens (JP’s) artikler om den nye revisorlov. Det er der så til gengæld på sagligheden og dokumentationen.

Præmissen for JP´s artikler er, at reglerne lempes. Det er direkte usandt. For de børsnoterede virksomheder strammes reglerne ganske betydeligt. For en mindre gruppe, som ikke er børsnoteret, fastholdes de eksisterende regler.

Der er heller ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at salg af rådgivning til revisionskunder påvirker revisors uafhængighed eller forringer kvaliteten af den udførte revision. Tværtimod. Den foreliggende forskning af ”rigtig revision og rigtige regnskaber” viser, at der ikke er nogen påviselig sammenhæng mellem omfanget af rådgivningsydelser og kvaliteten af den udførte revision.

Det er således imod fakta og dermed bedre vidende, når JP påstår, at den nye revisorlov vil udfordre revisors uafhængighed og føre til flere skandaler. Det havde klædt artiklen med en mere nuanceret og saglig beskrivelse af tingenes rette sammenhæng, og det havde klædt avisen at lade branchen komme til orde, når man retter en så hård kritik mod en hel profession.

Den nye revisorlov, som den ligger nu, er stik imod det, der fremstår i JP, stadig en meget vidtgående lovgivning for al revision. Den er tilmed skærpet med krav om partnerrotation i store virksomheder. Derudover er der tale om en betydelig opstramning af forholdet mellem revisoren og de børsnoterede virksomheder, banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber – de såkaldte PIE-virksomheder. Der indføres for eksempel forbud mod forskellige typer af rådgivning, og der bliver en begrænsning på det beløb, revisor kan rådgive for ved siden af revisionen. Desuden er der krav om udbud og udskiftning af revisionsfirmaerne. Og revisionsudvalgene får en lang række kontrol- og overvågningsopgaver i forhold til revisoren.

Det er med andre ord en meget stram lovgivning for de såkaldte PIE’er, der ud over at stramme grebet om revisorerne også sender en trecifret millionregning til dansk erhvervsliv, blandt andet fordi det er meget omkostningsfuldt at skifte revisor.

En mindre gruppe af virksomheder, de store unoterede virksomheder, bliver ud over krav om partnerrotation ikke omfattet af de skærpede regler. Men de er omfattet af de samme stramme regler som hidtil. Det er især fonds- og familieejede virksomheder samt andelsselskaber. Fonde er omfattet af særligt skarpe fondsregler og tilsyn, og andelsselskaber af tilsyn fra vågne og kritiske medlemmer. Ingen af disse virksomheder kan hr. og fru Hansen investere i, overlade forvaltningen af formuen til eller lade sig forsikre af. Derfor er der ikke grund til at skærpe reguleringen.

Den nye revisorlov er tiltænkt at regulere revisorens uafhængighed. De såkaldte skandalesager, som der henvises til i JP, er ikke sager, hvor der er stillet spørgsmålstegn ved revisorens uafhængighed.

Fakta er, at det er et fåtal af de sager, der ender med en afgørelse i Revisornævnet, der handler om uafhængighed. Der er således ingen saglig begrundelse for at stille danske virksomheder i en dårligere konkurrencesituation ved at overimplementere de nye EU regler.

Vi havde gerne set en mere nuanceret fremstilling af den nye revisorlov, og vi synes, det er uhørt på den måde og over en bred kam at miskreditere lovgivere, myndigheder, virksomheder og revisorer.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198