Ikke grund til at bebyrde erhvervslivet yderligere

DebatUgens kommentar, 14. april

Revision

At revisorerne med deres erklæringer og rådgivning har en vigtig samfundsmæssig funktion har vi aldrig været i tvivl om i foreningen. Det er nu blevet bekræftet efter førstebehandlingen af regeringens forslag til ændring af revisorloven, L 146.

Efter en forholdsvis skarp ordveksling i folketingssalen om bl.a. definitionen af ”virksomheder af offentlig interesse” – de såkaldte PIEs – og erhvervsstrukturen i Danmark, hvor det tilsyneladende er opfattelsen, at Danmark adskiller sig fra andre lande med færre børsnoterede virksomheder, er der stillet ikke mindre end et halvt hundrede spørgsmål og heriblandt mange meget tekniske spørgsmål.

Spørgsmålene afspejler temaerne fra førstebehandlingen, og en del handler om, hvor meget rådgivning den generalforsamlingsvalgte revisor må yde til de såkaldte PIEs, og om der er et ”level playing field” i forhold til disse ydelser. Til det sidste kan der svares entydigt ja – der er allerede i dag høj grad af konkurrence på rådgivningsydelser til virksomheder af interesse for offentligheden.

I forhold til erhvervsstrukturen er det på sin plads at påpege, at Danmark ikke adskiller sig væsentligt fra andre lande, når det gælder børsnoterede virksomheder. Hverken når man måler i forhold til BNP eller antal indbyggere.

Både Tyskland, Frankrig, Italien og Finland, som alle minimumsimplementerer de nye EU-regler, har færre børsnoterede virksomheder målt i forhold til både BNP og antal indbyggere. Så det giver ikke mening at henvise til erhvervsstrukturen i Danmark som et argument for at udvide definitionen af PIE-virksomheder.

Her midt i debatten er der desværre opstået en række misforståelser om sammenhængen mellem revisors uafhængighed, kvaliteten af revisionen og den generalforsamlingsvalgte revisors salg af rådgivning til virksomheden. Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at salg af rådgivning til revisionskunder påvirker revisors uafhængighed eller forringer kvaliteten af den udførte revision. Tværtimod. Og samtidig eksisterer der allerede i dag en omfattende regulering af forholdet mellem revisor og kunden, som nu bliver yderligere skærpet i forhold til de såkaldte PIEs. Ideelt set er der derfor ikke behov for yderligere regulering, med derimod for oplysning af tredjemand.

I en situation, hvor dansk og europæisk økonomi stadig kører i slæbegear, er det ærgerligt, at hensynet til vækst og arbejdspladser spiller en så ubetydelig rolle i den politiske diskussion.

Vi taler om et regelsæt, som i gennemsnit koster 500.000 kr. pr. virksomhed eller omkring 180 mio. kr. i alt for de berørte 400 virksomheder, og så overvejer man at udvide lovforslaget og pålægge et antal unoterede virksomheder den byrde. Det står i skærende kontrast til politikernes hungren efter vækst og arbejdspladser - og hvor et stort flertal i Folketinget har bekendt sig til at ville reducere byrderne for virksomhederne. Og henset til, at der hverken er videnskabeligt eller praktisk belæg for at udvide lovforslaget til også at gælde de store ikke-noterede virksomheder, så ligner det ”regulering for en sikkerheds skyld”.

Når vi så alligevel er parate til at se på, hvordan vi kan skabe yderligere transparens og sikkerhed, hænger det sammen med, at vi som forening og profession er fokuseret på, at der aldrig må kunne stilles spørgsmål ved revisors uafhængighed. Det er vores adelsmærke og fundamentet for rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Vi har et enkelt hensyn, nemlig at virksomhederne ikke må bebyrdes uforholdsmæssigt meget. Og det bør de fleste kunne være enige i.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198