Fravalg af revision: Frivillig kontrol gør det lettere at gemme sig

DebatKommentar, 26. maj

RevisionKvalitetSkat
Antallet af selskaber, der får revideret deres regnskab, er faldet markant. Det kan der være mange gode grunde til. Grænsen for revisionspligt er løftet i flere omgange, og set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, er det langt fra alle virksomheder, der har behov for en revision.

Hos politikerne og myndighederne har man imidlertid overset to væsentlige forhold ved den udvikling:
For det første svækker det Skats kontrol med virksomhederne, når revisorernes supplerende oplysninger og forbehold går tabt. De indgår nemlig som vigtig del af SKATs kontrol af virksomhederne.
For det andet giver det en ikke ubetydelig økonomisk konkurrencefordel for de virksomhederne, der ikke bliver revideret eller fx helt fravælger revisorbistand ved årsregnskabet.

Vi foreslår, at man fra politisk hold skaber incitament til at få sit regnskab revideret ved at give nogle mærkbare fordele - fx i forbindelse med skattekontrollen - til de virksomheder, der får revideret deres regnskab og dermed er åbne om deres økonomiske forhold.

Næsten 73.000 selskaber valgte i regnskabsåret 2014 ikke at få revideret deres regnskab eller få foretaget udvidet gennemgang. I 2006 var det kun 12 selskaber.

Når Skat beslutter sig for at kontrollere en virksomhed er det ofte på baggrund af revisorernes supplerende oplysninger og forbehold i regnskaberne. Problemet for myndighederne er, at gennemsigtigheden forsvinder, når der ikke længere sker nogen tilbundsgående revision af virksomhedernes regnskaber.
Det gør det sværere for SKAT at gennemføre en ordentlig og effektiv kontrol, når de ikke længere har revisorernes anmærkninger at styre efter. Konsekvensen er, at de såkaldte modspillerne får lettere ved at gemme sig, imens den store gruppe af retlinede virksomheder kommer til betale regningen.

I forvejen er der mange især mindre og mellemstore virksomheder, der stort set aldrig ser SKATs kontrollanter, og man kan med rette spørge; hvordan skal SKAT finde de virksomheder, der virkelig snyder, når der ikke er nogen kontrol eller noget grundlag at kontrollere på.

Manglen på gennemsigtighed bliver forstærket af, at antallet af selskaber, som SKAT skal kontrollere, er steget kraftigt i de sidste 15 år. I 2001 var der cirka 100.000 selskaber. I dag er der langt over 200.000.
Det gør selvfølgelig kontrolopgaven for Skat sværere. Der bliver derfor populært sagt længere mellem SKATs besøg ude hos virksomhederne. Det spiller selvfølgelig også en rolle, at man i dag kan etablere et selskab for én krone. Førhen skulle man lægge 125.000 kr. på bordet.

Der er ikke tale om, at vi bevidstløst vil jagte og kontrollere danske virksomheder. Vi vil sikre, at Skat har et ordentligt grundlag at kontrollere på, så de retlinede virksomheder ikke bliver udsat for unødig kontrol, imens de, der bevidst vil snyde oplever, at der er en reel opdagelsesrisiko.

Det er betydelige beløb, der er på spil. Skatte- om momsgabet var 12 mia. kr. i 2014. Det svarer til en fjerdedel af provenuet fra selskabsskatten. Hvis gabet blev lukket kunne man altså sætte selskabsskatten ned med omkring 5 pct. point, eller vi kunne afskaffe hele aktieindkomstskatten.

Udfordringen for politikerne og myndighederne er, at når revisionen er frivillig, så kan virksomhederne reelt vælge skattekontrollen fra ved at vælge revisionen fra. Og det har aldrig været meningen.

Hvis man fra politisk hold vil sikre en effektiv skattekontrol, uden at bebyrde de mange retlinede virksomheder, burde man overveje at belønne de virksomheder, der får deres regnskab grundigt gennemgået og revideret af en godkendt revisor, med markante lempelser i den offentlige regnskabs- og skattekontrol. Herved frigives ekstra offentlige ressourcer til at kontrollere de virksomheder, der er deciderede modspillere og ikke frivilligt efterlever skattereglerne.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198