Nyt skattevæsen: Det kan være dyrt at spare de forkerte steder

DebatKommentar, 3. november

FSR - danske revisorerSkat

Ugen begyndte dramatisk med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen satte forhandlingerne om den omfattende helhedsplan på stand by. Statsministeren konstaterede, at den politiske situation er låst fast af uenigheder om flere af de mere principielle elementer i 2025-planen. Derfor har regeringen besluttet at skille tingene ad og tage dem i den rækkefølge, de nemmest kan lade sig gøre, og begynde med de ting, der haster mest og som er mest påtrængende.

Det, der haster mest, er blandt andet finansloven, som gerne skulle på plads i løbet af de næste uger. I den forbindelse er det centralt, at der bliver eksekveret på den investeringsplan for fremtidens skattevæsen, regeringen har lagt frem. Ellers risikerer vi, at ”pengene fosser ud af statskassen”, som forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte det tilbage i 1990’erne. Erfaringerne fra de senere år viser, at det har været dyrt at spare på kontrolindsatsen.

Skattevæsenet står ved en skillevej, hvor det handler om at genvinde tilliden hos borgere og virksomheder. Langt størstedelen af borgerne og virksomhederne er i berøring med SKAT på den ene eller den anden måde. De har krav på en god og ordentlig betjening, og de har krav på, at SKATs indsats er dimensioneret, så de, der bevidst snyder i skat, oplever, at der er en reel risiko for at blive opdaget. Det er der ikke i dag.

SKAT har selv beregnet, at cirka 70.000 virksomheder bevidst forsøger at snyde. SKAT kontrollerer imidlertid kun 23.000 virksomheder, heriblandt mange lovlydige virksomheder med orden i penalhuset. Resultatet er et stigende skatte- og momsgab, som senest er opgjort til 12 milliarder kroner og stigende restancer til SKAT, som i øjeblikket vokser med op mod 300 millioner kroner hver måned til i år at udgøre over 25 milliarder kroner.

Det er ikke holdbart i længden. Det rokker ved tilliden og opbakningen til skattevæsenet.

Der er derfor behov for en ny kurs for skattevæsenet, som regeringen har lagt op til med sin investeringsplan, og der er behov for intelligent kontrol, som er målrettet de virksomheder, der bevidst snyder. Til gengæld skal SKAT bruge færre muskler og maskinkraft på de lovlydige virksomheder, der har orden i tingene. De skal have nogle mærkbare fordele og ikke rendes på dørene af skattemyndighederne i tide og utide.

Det bør være et politisk mål, at SKAT i 2020 kan kontrollere de cirka 70.000 virksomheder, som ifølge SKATs egne analyser bevidst snyder. Det kræver, at der tilføres ekstra mandskab og maskinkraft – og allerhelst i form af en separat kontrolenhed, som har til opgave at gå målrettet efter dem, der snyder.
Det koster naturligvis penge, som ikke er med i investeringsplanen, men jeg er overbevist om, at de kommer tilbage i statskassen, fordi flere vil betale deres skat.
En del af pengene kan hentes ved, at SKAT bruger færre ressourcer på at kontrollere de lovlydige virksomheder. Her vil det være oplagt, at skattemyndighederne står på skulderne af de reviderede regnskaber og lader de virksomheder, der har et revideret regnskab uden anmærkninger gå mere eller mindre fri af kontrol. For netop gennem revisionen bliver virksomhederne allerede tjekket i forhold til eksempelvis udbytteskat, moms og ulovlige lån.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198