Færre byrder: Mindre bøvl – mere business

DebatKommentar, 23. august

Revision

Mange bække små gør en stor å. Dette gamle ordsprog indrammer fint de initiativer, som erhvervsminister Rasmus Jarlov og skatteminister Karsten Lauritzen har præsenteret i denne uge. Begge ministre har præsenteret en række målrettede forslag, som letter erhvervslivets administrative byrder og gør det nemmere at drive virksomheder.

Når man lægger regeringens og Folketingets efterhånden talrige bidrag til administrative lettelser sammen, så er resultatet efterhånden overvældende. Der er gennem årene gjort en stor indsats for at fjerne administrative byrder, og de initiativer, der er lagt frem i denne uge, har den skønhed, at de er indlysende logiske og vil kunne mærkes i hverdagen ude i virksomhederne. Der er ikke tvivl om, at de største byrder knytter sig til administrative opgaver i forbindelse med at have medarbejdere ansat til administrationen af et efterhånden omfattende, kompliceret og vidt forgrenet sæt skatteregler og med skatteministerens egne ord ”gakkede afgifter”, som erhvervsdrivende skal bruge tid på at udregne og indberette. Så et skulderklap til Rasmus Jarlov og Karsten Lauritzen herfra.

I foreningen deler vi ambitionen om at lette erhvervslivets byrder. Derfor har vi sammen med Dansk Erhverv iværksat kampagnen ”Mindre bøvl - mere business”. Med bidrag fra andre organisationer har vi formuleret 42 forslag til forbedringer, især i forhold til de offentlige IT-systemer, der ikke altid er brugervenlige og ofte sluger uforholdsmæssig meget tid.

Herfra skal lyde en opfordring til regeringen at fortsætte videre ud ad den vej. Der er tale om reelle byrdelettelser og ikke symbolpolitik, som nok ser pænt ud i det officielle byrderegnskab, men som ikke gør en mærkbar forskel ude i virksomhederne.

Lempelsen af revisionspligten er et eksempel på en liberalisering af reglerne, som på papiret giver store lettelser, fordi man fjerner et lovkrav, men ikke kan mærkes på samme måde ude i virksomhederne. Man har gennem årene undladt at indregne de nye og ekstra omkostninger, virksomhederne og samfundet løber ind i, når der ikke er revisionspligt. Virksomhederne skal for eksempel betale mere for at låne penge, når de ikke kan fremvise et revideret regnskab i banken, og samfundet skal bruge ekstra ressourcer på at kontrollere, at virksomhederne overholder reglerne og betaler den skat de skal, når revisor ikke gør det i forbindelse med revisionen.

Derfor er det glædeligt, at regeringen og Folketinget nu har igangsat en analyse af de samlede konsekvenser for erhvervsliv og samfund ved at have lempet revisionspligten. Bedre sent end aldrig. Vi ser frem til at se resultatet af undersøgelsen og skulle den give anledning til lovinitiativer, så skal opfordringen herfra lyde at følge de gode eksempler fra Rasmus Jarlov og Karsten Lauritzen og lade den sunde fornuft være styrende.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198