Skat er blevet Big Business

DebatKommentar, 31. maj

Skat

FSR – danske revisorer har i dag under overskriften 'Skat som Big Business' været vært ved et morgenseminar hos Berlingske Media om international skattekonkurrence og ansvarlighed. Afsættet var den skærpede internationale skattekonkurrence, hvor landene konkurrerer om investeringer og arbejdspladser. Selv inde for det europæiske fællesskab, hvor man tilbage i 1990'erne underskrev en aftale om at fremme en fair skattekonkurrence, er konkurrencen hård. Det er velkendt, at lande som Irland, Holland og Luxembourg på det punkt har ageret endog meget aggressivt, hvilket er baggrunden for, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har rejst en række sager om ulovlig statsstøtte.

Nationale skatteaftaler og særordninger er med til at skabe et usundt ”race to the bottom”. Dermed ikke sagt, at der ikke vil komme vækst og arbejdspladser ud af generelt at sætte selskabsskatten ned. Det vil der givet vis. Men virksomhedernes skat er ikke noget, der skal forhandles i baglokalet med de lokale skattemyndigheder. Der skal være gennemsigtighed og lige vilkår for alle.

For virksomhederne er det afgørende, at de har stabile og forudsigelige økonomiske rammevilkår. Skat spiller naturligvis en rolle, når man skal beslutte, hvor virksomheden skal investere. Skat indgår i overvejelserne på lige fod med forretningsmæssige forhold som afsætningsmuligheder, adgangen til kvalificeret arbejdskraft samt de generelle rammevilkår.

For virksomhederne er håndteringen af skat ikke længere alene et spørgsmål om at minimere udgifterne. Det handler i lige så høj grad om omdømme, ansvarligt lederskab og om at betale den korrekte skat, så der ikke er noget at komme efter. Det er derfor virksomhederne bruger professionelle rådgivere. Adgangen til kvalificeret rådgivning er essentiel for virksomheder, der opererer globalt i mange jurisdiktioner og i et internationalt skattemiljø med komplekse regler.

Der er næppe tvivl om, at øget fokus på gennemsigtighed, ansvarlighed og regelefterlevelse har haft sin selvstændige effekt på virksomhedernes håndtering af skat. I den forbindelse er det positivt, at en række globale og toneangivende virksomheder, heriblandt Mærsk, er gået forrest og frivilligt har introduceret syv principper for ansvarlig skat. De bærende elementer er gennemsigtighed og ansvarlighed, og drivkraften bag principperne er en erkendelse af, at offentlighedens tillid til multinationale virksomheder er lav, og at virksomhedernes forvaltning af skat, udgør en stadig større omdømmemæssig risiko. Kun en tåbe frygter ikke forbrugernes og investorernes vrede.

Det er stærke og sunde principper, som jeg kun kan opfordre andre at tage til sig. Eksekveret med omtanke kan principperne være et værn mod rigid regulering af et område, hvor enkeltsager snarere end fakta har været styrende for de politiske beslutninger. Det vil også gøre skatterådgivernes arbejde nemmere, at kende de skattepolitiske principper, der er styrende for virksomhedens dispositioner.

Og netop skatterådgiverne har stået for skud i debatten om international skat med beskyldninger om at medvirke til aggressiv skatteplanlægning og –arbitrage. Selvfølgelig skal virksomhederne sammen med deres rådgivere operere inden for gældende regler. Det lyder enkelt, men der er gråzoner. Manglende international koordinering af reglerne har ført til, at virksomhederne agerer under et kludetæppe af nationale regelsæt, hvor skattebegunstigelser bruges aktivt som incitamenter i erhvervspolitikken.

Det skaber unødig kompleksitet, som forstærkes af, at reglerne ikke altid er entydige og klare. Det skaber uklarhed og gråzoner, som det kan være vanskeligt at operere i, og hvor skatterådgiverne ikke kan spille sikkert ved altid at holde sig langt på den rigtige side af kridtstregen. For derved risikerer de at ifalde et erstatningsansvar for ikke at have rådgivet optimalt inden for gældende regler. Så hvor virksomhederne kan fremme god skatteadfærd ved at have en klar skattepolitik, så kan regering og myndigheder bidrage ved at have enkle og klare skatteregler og ved at sætte nogle klare rammer, som gælder for alle skatterådgivere, uanset om der er tale om revisorer, advokater eller bankrådgivere. Så skal vi som skatterådgivere nok tage ansvar og være skarpe på kunderne og deres motiver og sige nej tak til de tvivlsomme kunder.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198