Hvidvask: Pas på med symptombehandling

DebatKommentar, 16. maj

Værdien af revisionKvalitet

Midt i en valgkamp, hvor det meste handler om velfærd og vælgervandringer, har Børsen valgt at sætte fokus på effekten af de mange tusinde indberetninger om hvidvask, som bankerne, revisorer og advokater hvert år foretager. Det er en yderst relevant problemstilling at tage op al den stund, at hvidvask og økonomisk kriminalitet koster statskassen et ikke ubetydeligt provenutab – penge som ellers kunne være med til at finansiere den velfærd, der er bred opbakning til blandt Folketingets partier.

Omdrejningspunktet for bekæmpelse af hvidvask har hidtil været krav til blandt andre bankerne og de professionelle rådgivere om at indberette mistænkelige forhold til SØIK – det tidligere bagmandspoliti. Indberetningskravet har ført til massive investeringer i kontrolsystemer og compliance og til ansættelse af et ikke-ubetydeligt antal medarbejdere i den finansielle sektor. 

SØIK har gennem de seneste år modtaget titusindvis af underretninger, uden at der hidtil er rejst særlig mange sager eller har været nævneværdig dialog mellem myndighederne og dem, der underretter om de indberettede sager. Det skyldes blandt andet mangel på ressourcer hos skatteforvaltningen og politiet og gammeldags IT-systemer, lyder nogle af forklaringerne. Den seneste politiske aftale om bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet tilfører derfor flere ressourcer til SØIK – det er positivt. Det er samtidigt positivt, at SØIK nu deler mere viden med de underretningspligtige, herunder revisorerne, så vi effektivt og i fællesskab kan bekæmpe hvidvask.

Men et system med indberetninger har også sine begrænsninger, netop fordi det kræver en systematisk opfølgning og sagsbehandling fra de ansvarlige myndigheder, hvis det skal give mening. Med titusindvis af indberetninger er det tvivlsomt, om SØIK bør være det eneste forsvarsværk mod hvidvask. Det risikerer at ende som symptombehandling, hvis ikke myndighederne får fulgt ordentligt op og løst de reelle problemer.

Den svenske pendant til SØIK - Ekobrottsmyndigheten – udarbejdede for et par år siden en analyse, som satte tyk streg under, at en væsentlig risikofaktor for manglende regelefterlevelse, og det indbefatter også hvidvask, er fravalget af revisor. Analysens konklusioner understøttes af erfaringerne fra Jyske Bank, hvor 622 ud af 625 indberetninger til SØIK vedrørte virksomheder, der havde fravalgt revisor.

Derfor bør myndigheder og politikere grundigt overveje, om man har fat i alle de relevante redskaber i værktøjskassen. Flere af hinanden uafhængige analyser – heriblandt regeringens egne – viser, at det styrker virksomhederne regelefterlevelse, at de benytter en revisor. Denne forebyggende kontrol er langt mere samfundsøkonomisk end en bred underretningspligt. Kombineret med flere ressourcer til skattevæsenet og politiet, så der er en oplevelse af, at der er en reel risiko for at blive opdaget, hvis man snyder i skat eller forsøger at vaske sorte penge hvide, vil man kunne nå langt videre i bekæmpelse af hvidvask end med et overvejende fokus på underretninger. Hvis der et politisk ønske om at styrke tilliden til samfundets bærende institutioner og erhvervslivet generelt, så er det der man med fordel kan sætte ind med handling.

Det er i den forbindelse tankevækkende al den fokus, der er på, om der nu bliver underrettet tilstrækkeligt fra banker, revisorer og andre rådgivere – alt imens virksomheder uden kontrol og med en minimal opdagelsesrisiko kan fortsætte ufortrødent med svindel og aldrig hører noget fra myndighederne. Samtidig med at myndighederne vil have både banker, revisorer og andre rådgivere til at undersøge de samme forhold ude hos kunderne og indberette det. Det må kunne gøres mere hensigtsmæssigt og med mindre administrativ belastning.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198