Nye toner fra USA kan være med til at dæmpe den internationale skattekonkurrence

Forslaget er blevet positivt modtaget af finansministrene i flere af de store EU-lande og i denne uge meldte den danske skatteminister, Morten Bødskov sig på banen med sin opbakning.

Forslaget om en fælles global selskabsskattesats kommer efter, at OECD i årevis har forsøgt at reformere det globale skattesystem for at imødegå stigende international skattekonkurrence. De bestræbelser er hidtil løbet ind i politisk modstand i mange lande. I Danmark har skiftende regeringer været tilbageholdende med at tage en klar position, fordi udspillet fra OECD ville koste den danske statskasse op mod én milliarder kroner.

Diskussionen om international skattekonkurrence har sin rod i, at landene opererer med forskellige skattesatser og forskelle i det grundlag, skatterne betales af. Og konkurrencen er øget igennem de senere år, hvor skattebegunstigelser i stigende grad er blevet brugt aktivt som incitamenter i erhvervspolitikken for at tiltrække investeringer og arbejdspladser. Selv inden for det europæiske fællesskab, hvor man tilbage i 1990'erne underskrev en aftale om at fremme en fair skattekonkurrence, er konkurrencen hård. Det er velkendt, at lande som Irland, Holland og Luxembourg har ageret aggressivt for at tiltrække investeringer til deres respektive lande.

Nationale skatteaftaler og særordninger er med til at skabe et usundt ”race to the bottom”. Dermed ikke sagt, at der ikke vil komme vækst og arbejdspladser ud af generelt at sætte selskabsskatten ned. Det vil der givet vis. Men virksomhedernes skat er ikke noget, der skal forhandles i baglokalet med de lokale skattemyndigheder. Der skal være gennemsigtighed og lige vilkår for alle. Derfor er det alene ved internationalt politisk samarbejde, at vi kan forbygge international skattekonkurrence landene imellem.

For virksomhederne er det afgørende, at de har stabile og forudsigelige økonomiske rammevilkår. Skat spiller naturligvis en vigtig rolle, når globale virksomheder skal beslutte, hvor de skal investere. Her indgår skat i overvejelserne på lige fod med forretningsmæssige forhold som afsætningsmuligheder, adgang til kvalificeret arbejdskraft og andre rammevilkår. Men for virksomhederne handler det også om omdømme, ansvarligt lederskab og om at betale den korrekte skat, så der ikke er noget at komme efter.

Manglende international koordinering af reglerne har ført til, at virksomhederne agerer under et kludetæppe af nationale regelsæt. Det skaber unødig kompleksitet, som forstærkes af, at reglerne ikke altid er entydige. Det skaber uklarhed og gråzoner, som det kan være vanskeligt at operere i. Derfor er der også fordele for virksomhederne og deres rådgivere ved en global minimumssats for selskabsskatten.   

Men selvom der lyder optimistiske toner efter udspillet fra den amerikanske regering, bliver det uden tvivl en vanskelig proces at nå til enighed internationalt. Retten til at opkræve skat er et nationalt anliggende, og landene er derfor utilbøjelige til at afgive suverænitet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at politikerne tager handsken op og forfølger det internationale spor, der er lagt med udspillet fra den amerikanske regering. Så kan man altid diskutere niveauet for en global selskabsskattesats.