Andelsboligforeninger – Årets konference 2024
Din årlige ajourføring på andelsboligområdet!
Den 6. november 2024 afholder vi årets konference, for dig der arbejder med andelsboligforeninger. Deltag og bliv ajourført af vores underviserteam, som er specialister indenfor andelsboligområdet og ejendomme.
Dit udbytte af årets konference er en ajourføring om det seneste nye inden for revision og regnskab vedrørende andelsboligforeninger. Det nærmere program fastlægges først op til konferencedagen. Videns og erfaringsudveksling udgør en stor del af konferencen.
Konferencen henvender sig til godkendte revisorer og medarbejder i revisorbranchen, der arbejder med andelsboligforeninger.
Undervisningsform
Undervisningen er en kombination af oplæg og drøftelser med afsæt i spørgsmål fra deltagerne.
8 OE-timer
Du modtager 8 OE-timer, som vi forventer bliver fordelt med 3 OE-timer inden for "Revisions- og erklæringsområdet" samt 5 OE-timer inden for "Anden relevant lovgivning og faglige standarder". Den endelige fordeling bliver dog først fastlagt tættere på konferencedagen.
Underviserteam
Vores underviserteam består af:
- Statsaut. revisor Jesper Buch, Partner i BDO, ekspert i revision af andelsboligforeninger og medlem af FSR’s arbejdsgruppe for den almene sektor og andelsboligforeninger.
- Professor Mette Neville, Aarhus Universitet, forfatter bag bogen Andelsboligforeningsloven med kommentarer.
- Valuar Mikkel Scheel, Scheel & Co. ejendomsrådgivning.
Erfaringer fra tidligere år
Konferencen og underviserne har de seneste mange år fået rigtig gode tilbagemeldinger. Følgende udtalelser fra sidste år vil vi særligt fremhæve:
- ”Fantastisk godt kursus, med virkelig dygtige kursus fremlæggere!”
- ”Super godt og informativt kursus”
- ”Fint kursus.”