Hvordan behandles bitcoins i årsregnskabet?

Faglig nyhedHvilken type aktiv er kryptovalutaen ”bitcoin”, og hvordan skal værdien indregnes og måles i årsregnskabet? Spørgsmålet diskuteres verden over, og den regnskabsmæssige behandling af bitcoins er ikke endeligt afklaret – hverken internationalt eller i Danmark. Her er nogle overvejelser og et foreløbigt bud på, hvordan bitcoins kan behandles i årsregnskabet.

Regnskab

Bitcoins og IFRS
I et notat fra december 2016 forsøger Australian Accounting Standards Board (AASB) at klarlægge, hvordan bitcoins skal behandles regnskabsmæssigt. Med udgangspunkt i IFRS-definitionerne på forskellige typer af aktiver konkluderer notatet blandt andet:

 

Bitcoins opfylder ikke definitionen på:

  • ”Cash”, da bitcoins ikke er generelt accepteret som betalingsmiddel og ikke er udstedt af en centralbank
  • ”Cash equivalents”, da der er en væsentlig risiko for ændring i bitcoins’ værdi
  • ”Financial instruments”, da der ikke er en kontraktmæssig aftale, hvor den ene part har et aktiv, og den anden part har en forpligtelse
  • ”Investment property”, da bitcoin ikke har en fysisk form og heller ikke er ”grunde og bygninger”.

Bitcoins kan opfylde definitionen på:

  • ”Intangible asset”, da bitcoin er et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans
  • ”Inventory”, i det omfang bitcoins besiddes med henblik på videresalg som led i et normalt forretningsforløb.

På denne baggrund er den foreløbige konklusion i notatet fra AASB således, at bitcoins efter internationale regnskabsstandarder skal behandles som enten immaterielle (anlægs-) aktiver eller som varebeholdning, afhængig af virksomhedens hensigt og transaktionernes omfang og formål. Notatet konkluderer imidlertid også, at en sådan regnskabsmæssig behandling som immaterielt anlægsaktiv eller varebeholdning ikke giver tilstrækkeligt relevant information til regnskabsbrugerne.

Problemstillingen med bitcoins er nu kommet på den internationale regnskabsdagsorden, og flere synes at mene, at bitcoins bør måles til dagsværdi i balancen med værdiændringerne indregnet i resultatopgørelsen. Hverken IASB eller IFRS Interpretations Committee har indtil videre udtalt sig om den regnskabsmæssige behandling af bitcoins, så den regnskabsmæssige situation er fortsat ikke afklaret.

 

Se notatet fra AASB her


Bitcoins og årsregnskabsloven
Årsregnskabsloven omtaler ikke konkret, hvordan bitcoins skal behandles i årsregnskaber. Nedenfor er nogle overvejelser og et foreløbigt bud på, hvordan bitcoins kan behandles.

”Finansielle aktiver” er defineret i ÅRL, og i lighed med den internationale definition opfylder bitcoins heller ikke den danske definition. Det indebærer blandt andet, at bitcoins fx ikke er ”tilgodehavender” eller ”værdipapirer”. Det indebærer også, at bitcoins ikke kan måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris efter ÅRL § 37. Bitcoins kan heller ikke måles til dagsværdi efter § 38, da denne bestemmelse kun omfatter investeringsejendomme og biologiske aktiver.

De øvrige definitioner i årsregnskabsloven er ikke lige så omfangsrige og uddybende som definitionerne i de internationale standarder. Det taler for, at der er større frihedsgrader for valg af regnskabspraksis under årsregnskabsloven. Lovbemærkningerne til ÅRL forudsætter dog i stort omfang, at internationale standarder anvendes som fortolkningsbidrag til ÅRL. Dette taler for at behandle bitcoins som immaterielle (anlægs-) aktiver eller varelager på tilsvarende måde som den foreløbige fortolkning i det australske notat.

Immaterielle anlægsaktiver
Efter ÅRL er ”anlægsaktiver” bestemt til vedvarende eje eller brug i virksomheden. Denne definition, der ikke er identisk med definitionen i IFRS, lægger op til, at virksomheden har et længere sigte/en længere tidshorisont med investeringen i aktivet. Hvis bitcoins betragtes som immaterielt anlægsaktiv, gælder følgende:

  • Måles til kostpris.
  • Markedet for bitcoins er næppe så aktivt, at det er lovligt at opskrive det immaterielle aktiv til dagsværdi.
  • Et anlægsaktiv, der værdiforringes over tid, skal afskrives over brugstiden. Det er imidlertid ikke muligt pålideligt at skønne over en fremtidig værdiforringelse af bitcoins, og det er formentlig ofte heller ikke muligt at fastsætte en brugstid. Der kan derfor argumenteres for at fastsætte en restværdi på aktivet, svarende til kostprisen, hvorved aktivet i realiteten ikke afskrives.
  • Aktivet skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Det betyder for bitcoins, at hvis kursen (dagsværdien) bliver lavere end kostprisen, skal der nedskrives til den lavere værdi i resultatopgørelsen.
  • Hvis kursen (dagsværdien) igen stiger, skal nedskrivningen tilbageføres i resultatopgørelsen.
  • Gevinst eller tab ved salg af bitcoins (forskellen mellem salgsværdi og regnskabsmæssig værdi) indregnes i resultatopgørelsen, sædvanligvis under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Ovenstående er baseret på en traditionel kostprismodel for indregning og måling af anlægsaktiver. Det diskuteres dog, om bitcoins i fremtiden vil opnå - eller måske allerede har opnået – et volumen og et handelsomfang, der gør, at bitcoins kan siges at blive handlet på et ”aktivt marked”. Hvis dette er tilfældet, vil der være mulighed for at opskrive bitcoins til dagsværdi efter årsregnskabslovens § 41, stk. 1.

Varebeholdning
Hvis der er tale om en virksomhed, der som hovedaktivitet handler (køber og sælger) bitcoins, kan bitcoins regnskabsmæssigt behandles som en varebeholdning. Også i virksomheder, der ikke har handel med bitcoins som hovedaktivitet, må en beholdning af bitcoins kunne behandles som varebeholdning, hvor virksomhedens hensigt ikke er ”vedvarende eje eller brug”. Når bitcoins betragtes som varebeholdning, gælder følgende:

  • Måles til kostpris.
  • Ikke muligt at opskrive til dagsværdi eller genanskaffelsesværdi.
  • Aktivet skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi. Det betyder for bitcoins, at hvis kursen (dagsværdien) bliver lavere end kostprisen, skal der nedskrives til den lavere værdi i resultatopgørelsen.
  • Hvis kursen (dagsværdien) igen stiger, skal nedskrivningen tilbageføres i resultatopgørelsen.
  • Hvis handel med bitcoins er virksomhedens hovedaktivitet, skal salget indregnes som omsætning og med tilhørende ”vareforbrug”.
  • Hvis det ikke er virksomhedens hovedaktivitet, bør salget indregnes under andre driftsindtægter og ”vareforbruget” indregnes under andre driftsomkostninger.

Oplysningskrav

Uanset hvilken regnskabsmæssig behandling virksomheden vælger, skal dette beskrives i anvendt regnskabspraksis. Det gælder i særdeleshed, hvor der er tale om væsentlige beløb.

I balancen bør aktivposten – eller en tilhørende note - benævnes, så regnskabsbruger kan se, at posten indeholder bitcoins – ikke mindst hvis det er væsentlige beløb.


Der kan efter omstændighederne være særlige oplysningskrav – fx oplysninger om ”særlige poster” - hvis nedskrivningen på omsætningsaktiver overstiger normale nedskrivninger.


Kontakt

  • Jan Brødsgaard

    Fagkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1060

Virksomhedsindblik

FSR - indblik: Hvad skriver revisor i rgnskabet og hvilken sikkerhed er der for regnskabsoplysningerne

Slå danske selskaber op og få svar på, hvilken sikkerhed der er for oplysningerne i et regnskab og se og revisor her givet anmærkninger i seneste regnskab.

Redskabet giver også et overblik over, hvordan et selskabet klarer sig i forhold til andre selskaber.

Prøv det her:
Virksomhedsindblik