Erklæring på årsregnskabet – når virksomheden fattes penge

Faglig nyhedDet er højsæson for regnskaber, og især de problematiske regnskaber har en tendens til at dukke op, når indsendelsesfristen nærmer sig eller er overskredet. Vi genopfrisker derfor de vigtigste pointer om fortsat drift.

Om revisorRegnskabRevisionSMVVirksomhedsret

Usikkerhed om fortsat drift
Regnskaber efter årsregnskabsloven aflægges som udgangspunkt under forudsætning om fortsat drift.

Hvis der er væsentlig usikkerhed om fortsat drift, skal årsrapporten indeholde behørig beskrivelse af usikkerhederne både i noten og ledelsesberetningen.

Erklæringer med sikkerhed  
Ved revision, udvidet gennemgang og review skal revisor forholde sig til fortsat drift i mindst 12 måneder fra balancedagen.

Når revisor vurderer fortsat drift, er det virksomhedens evne til at betale sine regninger, der er afgørende. Det handler altså om likviditet frem for egenkapital. Det betyder, at en virksomhed, som har en fuld pengekasse, men har negativ egenkapital, ofte vil have større sandsynlighed for at kunne fortsætte driften end en virksomhed med positiv egenkapital, men med negativ likviditet.

Hvis der er usikkerhed om fortsat drift, skal revisor vurdere ledelsens planer, budgetter og anden dokumentation herfor med henblik på at tage stilling til, om forudsætningen om fortsat drift er rimelig eller ej. Når revisor har vurderet dette, skal erklæringen udformes efter følgende retningslinjer, jf. ISA 570:

Hvis der foreligger væsentlige usikkerheder, der rejser betydelig tvivl om virksomhedens fortsatte drift; men revisor konkluderer, at det efter omstændighederne er passende, at regnskabet aflægges under forudsætning af fortsat drift: 
Når de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om fortsat drift, er fyldestgørende beskrevet i regnskabet, skal revisor i sin erklæring fremhæve dette i et særskilt afsnit med overskriften ”Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift”. Bemærk, at i reviewerklæringer skal forholdet medtages som ”Fremhævelse af forhold i regnskabet”. Revisors konklusion skal ikke modificeres.

Når de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om fortsat drift, ikke er fyldestgørende beskrevet i regnskabet, skal revisor udtrykke en ”konklusion med forbehold” eller en ”afkræftende konklusion”, alt efter om revisor mener, at den mangelfulde omtale er væsentlig eller ligefrem gennemgribende for regnskabsbrugerens forståelse af regnskabet.

Hvis regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, og revisor ikke finder, at det er passende efter omstændighederne, fordi virksomheden ikke har noget realistisk alternativ til at indstille driften: 
Revisor skal udtrykke en afkræftende konklusion, da regnskabet efter revisors opfattelse ikke er retvisende.

I meget sjældne tilfælde kan det være passende at udtrykke en manglende konklusion. Det kan fx være i de særlige tilfælde, hvor ledelsen enten tilbageholder relevant information eller afviser revisors anmodning om at fremskaffe et egnet grundlag for vurderingen af virksomhedens fremtid. I sådanne tilfælde anbefales det altid at søge faglig konsultation.

Særligt om assistance med opstilling
I erklæringen om assistance kan revisor ikke tage forbehold eller give yderligere oplysninger. Hvis en væsentlig usikkerhed vedrørende selskabets fortsatte drift ikke er tilstrækkeligt beskrevet i årsrapporten i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis revisor ikke er enig med ledelsen i at aflægge regnskabet efter princippet om fortsat drift, skal revisor afstå fra opgaven.

Kapitaltab
Ved kapitaltab er ledelsen forpligtet til at afholde generalforsamling senest 6 måneder efter, at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen. På generalforsamlingen skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning, jf. selskabslovens § 119. Bemærk, at kravet om afholdelse af generalforsamling kun gælder i det år, hvor kapitalen konstateres tabt.

Overtrædelse af selskabslovens § 119 kan medføre strafansvar for ledelsen, og derfor bør revisor overveje, om forholdet skal medføre rapportering om ledelsesansvar i henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, når der afgives erklæringer om revision og udvidet gennemgang.

Forsinket eller intet regnskab
Overskrides fristen for indberetning af årsrapport, pålægges de enkelte medlemmer af den øverste ledelse personlige afgifter efter bestemmelserne i årsregnskabsloven, når årsrapporten modtages i Erhvervsstyrelsens it-system. Modtages årsrapporten ikke inden for de fastsatte frister, er der risiko for tvangsopløsning af selskabet.

Det forekommer i praksis, at ledelser i nødlidende selskaber vælger ikke at indberette årsrapporten for at fremkalde en tvangsopløsning. Dermed hænger statskassen på besværet og regningen i forbindelse med opløsningen. I sådanne tilfælde bør revisor kraftigt overveje at fratræde og skal i så fald meddele Erhvervsstyrelsen årsagen hertil i overensstemmelse med selskabslovens § 146.