12. april 2019
FSR vil stramme op: Uetiske revisorer skal hænges ud med navn
Finans, 12. april 2019
Anders Lau
Pressechef
Nedenstående er et resumé. Læs hele artiklen hos Finans.
Revisorer, der får en alvorlig kendelse imod sig i Revisornævnet, skal den offentliggøres med navns nævnelse.
Det er et af forslagene i en handlingsplan, som FSR - danske revisorer netop har sendt på gaden.
"Der er en tendens i samfundet til at fokusere på ordentlighed og regelefterlevelse, og at man ikke bare skal leve op til lovens bogstav, men også intentionerne bag loven. I sådan et miljø vil vi gerne sende et signal til omverdenen og dem, der regulerer revisionsbranchen om, at vi tager spørgsmålet om kvalitet meget alvorligt," siger Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR - danske revisorer, og fortsætter:
"Vi ekskluderer medlemmer, der groft overtræder god skik, men hvis vi ikke kender navnene, kan vi ikke se, hvem det er. Desuden er det et stærkt signal og hjælpsomt med transparens i forhold til offentligheden."