Kvalitet og regelefterlevelse i dokumentation for revisors levering af skatte- og vurderingsydelser til kunder i PIE-segmentet

NyhedI forbindelse med indarbejdning af EU-forordningen i den danske revisorlov, og herunder de tilladte skatte- og vurderingsydelser i § 24a, blev der ønsket en opfølgning.

FSR - danske revisorerOm revisorPIESkatKvalitet

Erhvervsstyrelsen har derfor i en foreløbig redegørelse fra december til Folketingets Erhvervsudvalg blandt andet undersøgt omfanget af skatte- og vurderingsydelser, som viser, at der er sket et betydeligt fald i revisors skatterådgivning som følge af de nye regler.

Af Erhvervsstyrelsens redegørelse fremgår det desuden, at de leverede skatteydelser falder ind under det, der er tilladt ifølge loven. Derudover er det generelt dokumenteret, hvorvidt levering af skatteydelserne er en trussel mod revisors uafhængighed.

Erhvervsstyrelsen har foreløbig anført, at dokumentationen på visse punkter skal forbedres. Det vil branchen sammen med Erhvervsstyrelsen samarbejde om, idet branchen naturligvis er lydhøre over for og følger styrelsens anbefalinger.

FSR – danske revisorer mener, at revisorbranchen allerede leverer og fremadrettet skal vedblive at levere en høj standard i rådgivningen om skattemæssige forhold. Foreningen og branchen sikrer dette ved blandt andet at stille krav om, at medlemmerne skal leve op til de otte skatteetiske principper, som foreningen har vedtaget. Ligesom foreningens medlemmer er forpligtede til at efterleve de internationale etiske regler på den skatterådgivning, de leverer ved siden af revisionen.

Foreningen vil løbende følge arbejdet med udmøntningen af EU-PIE-reglerne i revisionsfirmaerne og forsyne medlemmerne med information herom, så der fastholdes en høj, ensartet kvalitet hos de revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af offentlig interesse.

Således sikres det også, at der er et ensartet grundlag, hvorpå Erhvervsstyrelsen kan foretage den fornødne kvalitetskontrol af revisorbranchen.

Oplysninger om omfanget af revisors ydelser til virksomheder af offentlig interesse er fuldt tilgængelige for regnskabsbrugerne og offentligheden. De fremgår af virksomhedernes årsregnskaber, hvor der redegøres for virksomhedens honorar til revision, andre revisornære ydelser, skatterådgivning og andre ydelser. De enkelte revisionsfirmaer offentliggør tillige deres kunderelationer i PIE-segmentet i deres årlige gennemsigtighedsrapporter. Derudover vil ikrafttræden af 70% cappen på revisors ikke-revisionsydelser fra 2020 alt-andet-lige betyde en yderligere reduktion som del af næste fase i indarbejdningen af EU-reglerne.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198
  • Thomas Krath Jørgensen

    Fagchef - rapportering, Statsautoriseret revisor

    4193 3148
  • Vibeke Sylvest

    Chefkonsulent, Cand.jur, MPA

    6070 8791