Virksomhedernes behov skal i fokus når årsregnskabsloven skal til eftersyn

Nedenstående kronik af Peter Gath, formand for FSR - danske revisorer, og Charlotte Jepsen, administrerende direktør hos FSR - danske revisorer er oprindeligt bragt i Børsen. Læs kronikken hos Børsen.

Årsregnskabsloven bør både tilgodese regnskabsbrugerne og virksomhederne. Det vil fremme et sundt og økonomisk stærkt erhvervsliv. 

En af erhvervslivets centrale grundlove - årsregnskabsloven - skal til eftersyn i den kommende folketingssamling.

Vi vil som profession gerne bidrage med vores erfaring og ekspertise. Revisorerne er stærkt involverede og har en stor aktie i, at oplysningerne i virksomhedernes årsregnskaber giver et retvisende billede af den økonomiske situation. 

For revisorbranchen rækker de kommende måneders arbejde med årsregnskabsloven således langt videre end blot et eftersyn. Vi vil arbejde for, at der fra politisk hold fastlægges en klar vision for virksomhedernes rapportering, som har sit afsæt i samfundets behov for informationer om virksomhederne, et fair selskabssystem og brug af ny teknologi.

Et vigtigt redskab
Et naturligt sted at begynde er årsregnskabslovens formålsparagraf, som bestemmer, at årsrapporten skal udarbejdes således, "at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger" og "oplysningerne skal desuden være pålidelige". 

Sagt med andre ord: årsregnskabsloven skal sikre, at de oplysninger, virksomhederne lægger frem, giver mening for brugerne, og at vi kan stole på dem.

Når det samtidig medtages, at årsrapporten fortsat er den måske vigtigste informationskilde for investorer og långivere, er det helt afgørende, at den indeholder både nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til, at man som udenforstående kan træffe beslutning om at gøre forretning med den pågældende virksomhed. Heri ligger implicit, og det er ofte overset, at årsrapporten også er et vigtigt redskab for virksomhederne i dialogen med interessenterne.

Derfor bør det i høj grad være regnskabsbrugernes og virksomhedernes behov, der skal være definerende for årsregnskabsloven. En lov, der tilgodeser disse hensyn, vil bidrage til at mindske erhvervslivets transaktionsomkostninger og dermed fremme økonomisk aktivitet og forretningsudvikling.

For naturligvis skal det være nemt at etablere og drive virksomhed i Danmark. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrencekraft og dermed for velstand og velfærd i samfundet. 

Ny teknologi kan hjælpe
Vores selskabssystem med begrænset hæftelse er et vigtigt element heri. Det forhold, at man kan drive virksomhed uden at sætte hus og hjem over styr, understøtter et aktivt og risikovilligt erhvervsliv. 

Prisen for denne selskabsmodel er, at virksomhederne skal være transparente om deres finansielle forhold - det er så at sige samfundskontrakten. Årsregnskabsloven med dens oplysningsforpligtelser og krav om revision er hjørnestenen heri, fordi den skaber tillid mellem virksomheden og dens investorer og kreditorer samt øvrige regnskabsbrugere. 

Det perspektiv må ikke fortabes til fordel for en ensidig forenklings- og lempelsesdagsorden. Ny teknologi kan hjælpe os her. Hvor det tidligere kunne være administrativt tungt at skulle oplyse og indberette, kan de nye digitale løsninger håndtere en stor del af arbejdet. 

Det giver et nyt perspektiv på forenklingsdagsordenen og mulighed for at tænke mere visionært. I stedet for entydigt at fokusere på at reducere antallet af oplysningskrav, kan der tages afsæt i hvilke informationer, der er relevante for investorer, långivere og regnskabsbrugere generelt, og ikke mindst i hvilken form de skal være tilgængelige.

Det vil være uambitiøst, ja nærmest absurd alene at fokusere på, hvordan man kan reducere antallet af oplysninger i virksomhedernes årsrapporter, alt imens professorer, politikere, business angels og virksomhedsledere taler om transaktioner og data, som den vigtigste næringskilde for nye forretningsmuligheder. 

Der skal stadig forenkles
Det betyder ikke, at man skal opgive at forenkle. Slet ikke. Navnlig de mindste virksomheder må ofte afse uforholdsmæssige ressourcer til de mange indberetningskrav. 

Det er baggrunden for, at FSR - danske revisorer har foreslået at undersøge mulighederne for at forenkle ved at lade årsrapporten i de mindste virksomheder, det vil sige dem med under ti ansatte, fungere som skatteregnskab. Det kan give reelle administrative lettelser i den enkelte virksomhed.

Så herfra skal opfordringen lyde, at lovgiver anlægger et anvendelsesorienteret perspektiv i forbindelse i arbejdet med at forny årsregnskabsloven. 

Loven skal understøtte et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv og fortsat være hjørnestenen i en selskabsmodel, som understøtter et innovativt, aktivt og risikovilligt erhvervsklima i Danmark.