Årsrapportprisen 2023

Årsrapportprisen gives til virksomheder, hvis årsrapporter udmærker sig og tjener som inspiration for andre. Der uddeles én hovedpris og SMV-diplomer.

Årsrapportprisen er blevet uddelt i over 40 år. Siden 2011 er det FSR – danske revisorer og DI, der har stået for uddelingen.

Prisen består af én hovedpris og SMV-diplomer, der uddeles til gode og fremhævelsesværdige årsrapporter fra selskaber i mid- og small cap-segmentet.

I vurderingen af årsrapporterne bliver der lagt vægt på helhedsbilledet, men hvert år er der også nogle særlige vurderingskriterier, som årsrapporten skal ramme for at
vinde. Vurderingskriterierne ændres fra år til år.

Læs mere om kriterierne og processen for Årsrapportprisen 2023.

Gode eksempler fra Small Cap og Mid Cap - igen!

For at understøtte den unikke, danske regnskabskultur vender vi igen blikket mod Small Cap- og Mid Cap-segmenterne for at finde de gode eksempler – brikkerne i puslespillet – som andre danske virksomheder kan blive inspireret af.

De nominerede virksomheder

De nominerede virksomheder bliver annonceret på vores hjemmesider – di.dk og fsr.dk.

Vinderne findes blandt alle selskaber, der rapporterer efter IFRS, og som enten er noteret på Nasdaq Copenhagen (ikke-finansielle) eller er mellem de 100 største virksomheder i Danmark målt på omsætning