Fornuftig aftale om revisorpligt

Regeringen har i går aftes indgået aftale med et flertal af Folketingets partier om at stramme kravene, så flere virksomheder får krav om at bruge en revisor. Vi hilser velkommen, at der er indgået en bred politisk aftale om det fremadrettede behov for revision. Bred politisk opbakning skaber stabilitet og forudsigelighed i reguleringen og kravene til virksomhederne og deres revisorer.

Aftalen indebærer, at virksomheder med en omsætning på mellem fem-otte millioner kroner i 11 specifikke brancher, hvor der er særlige problemer med at afregne korrekt skat og moms, fremover skal have en valgfri revisorerklæring på regnskabet, og at virksomheder med en balancesum på over 50 millioner kroner skal have revision.

Derudover er der en række initiativer, som skal forebygge systematisk svindel og skatteunddragelse. For eksempel at det fremover ikke er muligt for selskaber at fravælge revision, hvis selskabet eller personer, som har bestemmende indflydelse over selskabet, har modtaget en dom eller bøde for overtrædelse af hvidvaskloven eller har fået konkurskarantæne inden for de seneste to år. Derudover introduceres der en mere systematisk bogføringskontrol. Læs hele aftalen.

Aftalen er en anerkendelse af værdien af revisorernes forskellige erklæringer som et effektivt supplement til den offentlige kontrol. Den danske regering er gået længere end regeringerne i de fleste andre europæiske lande med at bruge revisorerklæringer som et redskab til at forebygge fejl, omgåelse og decideret svindel – og generelt sikre en bedre regelefterlevelse.

Vi noterer med tilfredshed, at aftalepartierne tager afsæt i FSR – danske revisorers idé om at pålægge mindre virksomheder revisorpligt i stedet for revisionspligt. Derved balancerer aftalen hensynet til på den ene side at beskytte statskassen mod misbrug og svig og på den anden side ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder.

Vi noterer og deler den politiske ambition om en mere risikobaseret tilgang til krav om revisorinvolvering. Derved målrettes kontrollen mod de virksomheder, som har åbenlyse problemer med regelefterlevelsen, og man undgår at skære alle virksomheder over en kam. Vi kunne godt have tænkt os, at aftalepartierne havde taget den risikobaserede tilgang videre og set på andre risikoindikatorer end branchetilhørsforhold som for eksempel virksomhedens gæld til det offentlige og anmærkninger fra offentlige myndigheder. Der er brodne kar i alle brancher, og vi ser den risikobaserede tilgang som et stærkt redskab til at fokusere kontrolindsatsen mod de virksomheder, som har problemer med regelefterlevelsen.

Konsekvensen af aftalen er, at cirka 1.000 virksomheder, som ikke i dag har en revisor tilknyttet i forbindelse med deres regnskab, fremover bliver pålagt at involvere en revisor. Det kan forekomme af "lidt lidt" i lyset af de ambitioner, som Folketingets partier har haft i forhold til at sikre en bedre regelefterlevelse og komme efter brodne kar. I den forbindelse er det positivt, at der lægges op til et antal yderligere analyser af behovet for kontrol. Regeringens egne tal viser, at knap hvert tiende virksomhed bevidst snyder i skat – og at halvdelen har fejl i deres indberetninger.

Flere steder i aftalen er der lagt op til, at myndighederne skal kunne pålægge virksomheder at involvere en revisor, hvis der er væsentlig forøget risiko for økonomisk svindel og misbrug. Det er en god idé. Politikerne bør imidlertid være opmærksomme på, at sådanne regler allerede eksisterer uden at blive brugt i nævneværdigt omfang. Derfor bør der være skærpet opmærksomhed i forbindelse med implementeringen.

Endelig er partierne også blevet enige om at ensrette fristen for indrapportering af årsrapporter med selvangivelsesfristen. Fremover ændres fristen for indrapportering af årsrapporter med en måned, således at årsrapporter for virksomheder med kalenderårsregnskab vil have indrapporteringsfrist for årsrapporten den 30. juni det efterfølgende år. Formålet er ifølge aftaleteksten at lempe små virksomheders arbejde med at indberette årsrapporter og selvangivelser. Forslaget er ikke groet i foreningens baghave. Vi mener, at fristen for at indrapportere årsrapporten skal ske med udgangspunkt i samfundets behov for aktuelle regnskaber og pålidelige regnskabsdata. Den hidtidige frist på fem måneder balancerede begge hensyn.  

På trods af enkelte skønhedsfejl er det vurderingen, at der er tale om en god aftale, som er med til at sikre et sundt, ansvarligt og konkurrencedygtigt erhvervsliv, og hvor brodne kar og tvivlsomme forretningsfolk fremover kommer til at leve livet farligere.