Transfer Pricing: Skattebranchens gordiske knude

Af Charlotte Jepsen, forhenværende administrerende direktør i FSR - danske revisorer.

Hvad er transfer pricing egentlig? Transfer pricing er et udtryk for den prisfastsættelse, som koncernselskaber anvender, når de sælger varer, serviceydelser mv. mellem hinanden. Mange danske selskaber, herunder samtlige C25-selskaber, er omfattet af reglerne om transfer pricing. OECD har udarbejdet et sæt retningslinjer dels for at sikre, at myndighederne i de forskellige lande behandler området ensartet, og dels for at yde multinationale koncerner vejledning om fastsættelse og dokumentation for deres koncerninterne handler. Det underliggende tema er at sikre, at indkomst ikke flyttes ved at anvende “forkerte” transfer-priser. Dette kan for eksempel ske, hvis værdien af det aktiv, der bliver handlet mellem koncernforbundne selskaber, enten er opgjort for højt eller for lavt – og altså ikke på armslængdevilkår.

Hvert år kontrollerer Skattestyrelsen prissætningen af selskabers koncerninterne handler, som går på tværs af landegrænser. Mellem 2010 og 2019 har denne kontrol ført til, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabernes skattepligtige indkomst med mere end 80 mia. kr. Der er således mange milliarder af kroner på spil, når transfer pricing-regnestykket skal gøres op. Det er derfor uomtvisteligt, at Skattestyrelsen har et behov for at være kontrolmæssigt til stede på området. Med aftalen En styrket skattekontrol fra april 2020 har regeringen og alle Folketingets partier besluttet at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse med 100 medarbejdere. I den forbindelse kan man blot håbe, at Skatteforvaltningen udover at fokusere på at opmande på antal af årsværk også holder et skærpet fokus på at tilrettelægge kontrollen, så den gennemføres med fokus på at minimere de samlede byrder for selskaberne. I den forbindelse er en fornuftig sagsbehandlingstid essentiel.

I sommer kom det for eksempel frem, at Ecco havde brugt 14 år på at bekræfte, at man i 2005 agerede på armslængdevilkår i interne handler med datterselskaber i Fjernøsten og betalte den korrekte skat. Sådanne sagsforløb kan skabe tvivl om, hvorvidt lovgivningen altid administreres retfærdigt og proportionalt af myndighederne.

Som det er i dag, skal alle selskaber med koncerninterne transaktioner, som har mere end 250 medarbejdere eller har en årlig samlet balance på mere end 125 millioner kroner og en årlig omsætning på mere end 250 millioner kroner udfærdige og vedligeholde dokumentation for, at priser og vilkår for de koncerninterne transaktioner sker på armslængdevilkår. For indkomstårene 2016-2018 oplyste cirka 2.500 selskaber per år, der alene havde indenlandske koncerninterne transaktioner, at de var omfattet af denne pligt.

Set i lyset af, at det kan være tungt og ressourcekrævende at udarbejde og vedligeholde transfer pricing-dokumentation, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om Folketinget er gået for langt, når de opretholder kravet for selskaber, der alene har indenlandske koncerninterne transaktioner, hvorved beskatningsretten, uanset om transaktionerne prissættes på armslængevilkår eller ej, vil tilfalde Danmark. Og står værdien af denne dokumentation mål med selskabernes udgifter til at udarbejde den? Hvis der fra politisk side skulle opstå en appetit på at gentænke dokumentationspligten, kunne en løsning være, at selskaber, der alene har indenlandske koncerninterne transaktioner, kunne nøjes med at udarbejde en forsimplet og mindre ressourcekrævende dokumentation.

Du finder mange flere holdninger til transfer pricing i årets fjerde udgave af skattemagasinet Taxo, hvor du også kan dykke ned i de nye dokumentationskrav, som trækker på en betydelig mængde ressourcer i selskaberne.