Retssikkerhed for den enkelte betyder tillid til Skatteforvaltningen

Af Charlotte Jepsen, forhenværende administrerende direktør i FSR - danske revisorer.

En af de helt store begivenheder i efteråret bliver, når de første danskere modtager en ny ejendomsvurdering. Offentliggørelsen af de nye ejendomsvurderinger har efterhånden kostet alt for meget tid og alt for mange penge.

Det startede i 2012, hvor Rigsrevisionen indledte deres undersøgelse af de offentlige ejendomsvurderinger. I 2013 afgav Statsrevisorerne en kritisk beretning. I 2014 udsendte regeringens eksterne ekspertudvalg sine anbefalinger, og samme år blev ”Implementeringscenter for Ejendomsvurdering” etableret. I 2016 hed det fra daværende regering, at de nye ejendomsvurderinger for ejerboliger ville se dagens lys primo 2018. Her næsten seks år senere venter vi stadig på nye ejendomsvurderinger for ejerboliger.

I mellemtiden er prisen for udviklingen af it-systemet steget fra cirka 200 millioner kroner til et beløb i omegnen af 1 milliard kroner. Ud over det himmelråbende i, at skatteyderne indtil videre har betalt et beløb i retningen af 1 milliard kroner for et endnu ikke fuldt funktionsdygtigt it-system, er det et stort retssikkerhedsmæssigt problem, at der stadig ikke er kommet nye ejendomsvurderinger.

Boligejerne betalte i 2019 i omegnen af 35 milliarder kroner i grundskyld og ejendomsværdiskat. Det var vel at mærke baseret på en ejendomsværdi, som kunne være fra 2011, fordi de offentlige ejendomsvurderinger var og stadig er suspenderet. Ejere af nyopførte ejendomme betaler grundskyld og ejendomsværdiskat af en fiktiv ejendomsværdi.

Et yderligere problem i det scenarie er, at den offentlige ejendomsvurdering for nogle skatteydere er for høj. De boligejere, som betaler for meget, bliver først tilbagebetalt, når der foreligger en ny ejendomsvurdering. Det kan være, at det først er i 2023. For nogle boligejere vil der ske tilbagebetaling af forkert betalte skatter for de seneste 12 år.

Desværre er ejendomsvurderingsområdet kun et af områderne inden for skattelovgivningen, hvor retssikkerheden for den enkelte skatteyder halter.

Et andet område er endnu et af Skatteforvaltningens it-systemer. Det pågældende system indeholder data på alle skatteydere, som er eller på et tidspunkt har været skattepligtige til Danmark. Når en skatteyder vender hjem fra udlandet, er det vigtigt, at it-systemet indeholder korrekt information, så den pågældende kan blive beskattet i henhold til lovgivningen. Det pågældende it-system er ikke altid retvisende. Nogle skatteydere har mulighed for at vende retur til Danmark og opnå en indkomstbeskatning på 27 procent. Det kræver dog, at it-systemet indeholder korrekte data. Der er desværre sager, hvor danskere vender hjem, men ikke kan opnå en berettiget lavere beskatning, fordi it-systemet ikke indeholder korrekte data.

De retssikkerhedsmæssige problemer, som de skattepligtige oplever på skatteområdet, er baggrunden for, at Danske Advokater, Advokatsamfundet og FSR – danske revisorer holder en Retssikkerhedskonference den 12. oktober 2021 på Christiansborg.

Det er nødvendigt, at politikerne og omverdenen indgår i en åben og fordomsfri drøftelse af, hvad der skal til, for at skattelovgivningen og administrationen yder tilstrækkelig retssikkerhed for den enkelte skatteyder. Det må være i alles interesse, at skatteydere oplever retssikkerhed, så der kan blive skabt tillid til skattevæsenet i Danmark.