Mens vi venter på ejendomsvurderingerne

Af Camilla Hesselby, konstitueret administrerende direktør i FSR - danske revisorer.

De første 50.000 ejendomsvurderinger er på vej til boligejerne, og det er således snart, at de selvsamme boligejere skal overveje, om de skal klage over den nye ejendomsvurdering.

Skatteministeren har oplyst til Folketinget, at han forventer, at 125.000 boligejere vil klage over den nye ejendomsvurdering over de næste to år. Det er mange sager i et klagesystem, som i 2020 modtog i omegnen af 870 sager, og som samme år på de afgjorte sager havde en sagsbehandlingstid på cirka 40 måneder. Risikoen for, at klagesystemet for ejendomsvurderinger kollapser, virker stor, hvis antallet af sager stiger fra 870 til 125.000.

Det er noget af en mundfuld og skal samtidig ses i lyset af, at boligejere først kan klage over en offentlig ejendomsvurdering, når denne væsentligt afviger fra en konstateret handelsværdi. En afvigelse er først væsentlig, når den afviger med mere end 20 procent. Under det tidligere ejendomsvurderingssystem var der ikke den begrænsning. Forventningen om det meget høje antal klagesager er altså sat, til trods for at adgangen til klagesystemet er blevet begrænset for boligejerne under det nye ejendomsvurderingssystem.

Myndighederne skal dog have ros for at tage initiativer til at imødekomme den forventede sagspukkel. Eksempelvis kan vurderingsankenævnene træffe digitale afgørelser uden fysisk fremmøde, hvilket bør forkorte sagsbehandlingstiden. Samtidig har Skatteankestyrelsen desuden oprustet antallet af sagsbehandlere på vurderingsområdet.

En del af de 125.000 klager vil forventeligt komme fra boligejere, som har krav på kompensation – altså tilbagebetaling. Skatteministeriet forventer, at i omegnen af 715.000 boligejere, som fra 2013 til 2020 har betalt for meget i ejendomsskat og ejendomsværdiskat, bliver berettiget til kompensation herfor. Disse boligejere modtager i forbindelse med den nye offentlige ejendomsvurdering et tilbagebetalingstilbud og får derudover at vide, at hvis de klager over den nye offentlige ejendomsvurdering, vil tilbagebetalingstilbuddet afvente klagesagens afgørelse. Det betyder, at boligejere med krav på kompensation skal vurdere, om de mener, at den offentlige vurdering afviger væsentligt fra handelsprisen. Hvis boligejeren vurderer, at det er tilfældet og derfor ønsker at klage, skal boligejeren samtidig gøre sig klart, at udbetaling af kompensationen bliver udskudt. Boligejere, der klager, skal altså vente på tilbagebetaling, til klagesystemet har behandlet deres klage. Det er vedtaget, at der ikke sker tilbagebetalinger til dødsboer eller konkursboer. I et klagesystem med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 40 måneder kan dette virke som en måde, hvorpå antallet af klager behændigt kan nedbringes.

Er det rimeligt, at boligejere, som allerede har betalt for meget i skat, skal vente yderligere mange år på at modtage de penge, som de har krav på?

Der er skabt et nyt ejendomsvurderingssystem, hvor klagemulighederne for boligejere er begrænset på bekostning af retssikkerheden. Samtidig sætter lovgiver sin lid til et system, som skal modtage flere klager end nogensinde og som i forvejen har en uhørt lang sagsbehandlingstid. Taberne er boligejerne, som både må vente længe på en afgørelse og samtidig acceptere, at udbetaling af berettigede krav i bedste fald sker inden for 40 måneder.