06. november 2019
Regeringen er klar til at pålægge rådgivere at indberette aggressiv skatteplanlægning
Finans, 6. november 2019
Anders Lau
Pressechef
Nedenstående er et resumé. Læs hele artiklen hos Finans.
Skatteminister Morten Bødskov er klar med et lovforslag, der skal pålægge skatterådgivere, herunder advokater og revisorer, at indberette klienters potentielle aggressive skatteplanlægning til myndighederne.
Direktør i FSR - danske revisorer Tom Vile Jensen mener, at regeringens model er "et fint forslag":
"Nu har regeringen sendt et klart signal om, at alle rådgivere - også advokater - er forpligtet til at indberette aggressiv skatteplanlægning. Nu består der så en opgave for myndighederne i at holde øje med, at reglerne bliver efterlevet," siger han.
Indberetningspligten træder i kraft den 1. juli 2020, men den fungerer bagudrettet, så den gælder for alle "grænseoverskridende ordninger, hvor det første skridt er gennemført den 29. oktober 2014 eller senere", fremgår det af lovforslaget.