07. februar 2022

FSR i medierne Presseklip

Revisorer vil til fadet på millionmarked for bobestyrerboer: "Det er et reelt monopol"

Revisorerne er klar til at tage kampen op med advokaterne om de såkaldte bobestyrerboer. Det kræver dog, at adgangsforholdene ændrer sig, lyder det fra brancheforening, mens arveretsadvokater afviser barriere.


Anders Lau nyn@sfe.qx



Nedenstående er et resumé. Læs hele artiklen AdvokatWatch.dk mandag den 7. februar 2022.

Revisorerne er klar til at tage kampen op med advokaterne om de såkaldte bobestyrerboer, der er et marked med en skønnet årlig omsætning på 290 mio. kr. Det kræver dog, at adgangsforholdene ændrer sig, lyder det fra brancheforening.

Af denne grund ser revisorerne positivt på det faktum, at Konkurrencerådet i sin rapport om advokatmarkedet fra januar 2021 anerkender, at det eftertragtede bobestyrermarked har været en mere eller mindre lukket fest for advokater.

”De nuværende regler og rammer for bobestyrerboer begrænser konkurrencen,” fremgår det af rapporten, der altså lægger op til en liberalisering af markedet.

Anders Lau, kommunikationschef i FSR - danske revisorer, mener, at langt flere opgaver forbundet med bobestyrerboer lige så godt kan ligge hos en godkendt revisor som hos en advokat.

”Det er lukket land med et reelt monopol, men der er et ønske fra konkurrencemyndighederne om at åbne markedet, og der ser vi helt klart, at revisorerne kan være nogle af dem, der kan være med til at udfordre advokaterne og skabe øget konkurrence på det her område,” siger han.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber